Dansk Erhverv: Stop hetzen mod elsektoren

DEBAT: Det er helt ude af proportioner at efterlyse mere statsligt ejerskab af kritisk infrastruktur. At splitte energisektoren ad vil ikke føre til lavere priser, og det risikerer at sætte den grønne omstilling på en uholdbar lang pause, skriver Jes Brinchmann Christensen.

Af Jes Brinchmann Christensen
Underdirektør i Dansk Erhverv

Danmark står over for en massiv elektrificering, hvor vi i fremtiden skal bruge strømmen til langt mere, end vi forestiller os i dag. Hvis den danske elsektor skal følge med udviklingen og fortsat sikre billig, sikker og grøn energi i verdensklasse, skal vi give plads til endnu mere innovation – ikke splitte sektoren ad. 

Med opbremsningen af Radius-salget er debatten om ejerskabet af kritisk infrastruktur igen blusset op. De frie energiselskaber er ude med riven og ønsker statsligt ejerskab af elnettet og en endnu skrappere regulering, der tvinger elsektoren til total selskabsadskillelse. Dansk Erhverv mener, at kritikken er ude af proportioner, og løsningerne forkerte.

Danmark har et elnet i verdensklasse. Vi har høj kvalitet med lave priser og relativt få, korte afbrud. Selskaberne forsyner i dag kunderne med strøm 99,99 procent af tiden.

For en stor produktionsvirksomhed betyder det, at nettariffen er faldet med godt 80 procent siden 2007, hvis man ser bort fra inflationen og omkostninger til politiske initiativer. Den velfungerende elsektor bidrager dermed til, at erhvervslivet står stærkt i konkurrencen med udenlandske virksomheder. Det skal ikke sættes på spil.

Samtidig spiller elselskaberne en væsentlig rolle for den regionale vækst og udvikling, hvor de med langsigtede investeringer har sikret billig el og digital infrastruktur over hele landet.

Lovgivningen fungerer
Men samfundet er i konstant forandring, som dermed stiller nye krav til infrastrukturen i Danmark. Derfor skal vi også hele tiden sikre, at reguleringen følger med udviklingen. De danske netvirksomheder er naturlige monopoler, der ikke kan konkurrenceudsættes, og reguleringen har derfor en vigtig rolle i at sikre omkostningseffektivitet og konkurrencedygtige priser til gavn for forbruger og virksomheder, der skal bruge energien.

Vi har allerede en lovgivning, der sikrer lige konkurrencevilkår for alle kommercielle aktører på markedet. Når et elnetselskab indgår aftaler med et koncernforbundet selskab, skal det altid ske på markedsmæssige vilkår. Samtidig har vi en skarp grænse for, hvor meget energikoncernerne må tjene på netforretningen.

Selskaberne kan derfor heller ikke frit hæve kundernes betaling til nettet for at dække tab i et kommercielt forretningsben. Det forhindrer lovgivningen. Og loftet over elnetselskabernes indtjening bliver løbende sat ned som følge af Energitilsynets benchmarking.

Det er derfor helt ude af proportioner, når de frie energiselskaber hævder, at forbrugerne ikke er godt beskyttet af reguleringen, og at løsningen er at nedbryde den nuværende struktur i elsektoren. Den fungerer, og den leverer internationalt set flotte resultater til gavn for både forbrugerne, erhvervslivet og den grønne omstilling.

Reguleringen skal tænkes sammen med erhvervsudvikling
Opskriften på et smartere og mere integreret energisystem med høj kvalitet, bedre service og konkurrencedygtige forbrugerpriser er derfor heller ikke mere statsligt ejerskab – det er derimod stærke selskaber og en mere markedsrelevant regulering.

Vores lovgivning skal naturligvis stadig insistere på god selskabsledelse med en høj grad af gennemsigtighed og kontrol. Men energikoncernerne skal have mulighed for og incitament til at drive og vedligeholde nettene på den vis, de finder bedst og mest omkostningseffektiv. De skal derfor også have lov til at udnytte synergier og bruge kompetencer på tværs af koncernen – præcis som alle andre koncerner.

Uden muligheden for stordriftsfordele og brug af koncernsynergier ender vi med at skabe en forsyning, der er dyr for kunderne. Tager vi luften fra selskaberne og sår tvivl om, hvorvidt de overhovedet må eje den, så tager vi også luften ud af den nødvendige innovation og de investeringer, der skal drive både digitaliseringen og den grønne omstilling.

Sagligheden tilbage 
Dansk Erhverv mener, at der er behov for en mere fremadskuende, økonomisk rammeregulering, der i højere grad tilgodeser individuelle forhold og mulighederne for samspil med erhvervsudviklingen lokalt og regionalt. Og en regulering, hvor selskaberne ikke bliver straffet økonomisk, når de går de forrest i at skabe fremtidens elnet og sikre gode digitale muligheder til forbrugere og virksomheder.

Som i alle andre sektorer er der plads til forbedringer, og mangler i lovgivningen skal selvfølgelig løbende rettes op – men gevinsten ved nye tiltag skal altid holdes op imod omkostninger for vores samfund. At insistere på at splitte energisektoren i atomer vil ikke være til gavn for forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Det vil ikke føre til lavere priser, snarere tværtimod, og det risikerer at sætte den grønne omstilling på en uholdbar lang pause.

Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at vi får sagligheden tilbage i debatten. Rammerne for elforsyningen må og skal bygge på solide analyser og fornuft og ikke på løsrevne eksempler og postulater.

Alt andet er at spille hasard med danske virksomheders konkurrenceevne og elforbrugernes ve og vel.

Forrige artikel Danish Crown: Vores kød skal være klimaneutralt i 2050 Danish Crown: Vores kød skal være klimaneutralt i 2050 Næste artikel Frej: Klimaaftryk kan ikke gøres op i økologi Frej: Klimaaftryk kan ikke gøres op i økologi
Dan Jørgensen bliver genforenet med sin tidligere rådgiver

Dan Jørgensen bliver genforenet med sin tidligere rådgiver

NAVNE: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med Dan Jørgensen i spidsen har ansat Gry Möger Poulsen som ny kommunikationschef. Dermed bliver hun den syvende nyansatte chef med politisk tilknytning til en socialdemokratisk minister.