Dansk Erhverv: Vigtige opgaver venter kommende energiminister

Søren Büchmann Petersen
Ansvarlig for energi- og klimapolitik i Dansk Erhverv

Snart hører valgets kamprummel op, og uanset om det er en rød eller blå regering, der kommer til at stå med nøglerne til Statsministeriet, er der en række vigtige udfordringer på energi- og klimaområdet for en kommende energi- og klimaminister.

* Vejen efter COP21?
Optakten til COP21 har været i gang længe og sidst på året er der internationale klimaforhandlinger i Paris. Det bliver særdeles spændende at følge, om landene evner at indgå en ambitiøs international aftale, eller om indsatsen for klimaet fortsat skal være en mere eller mindre spredt affære, hvor landene forfølger varierende nationale mål.

Klimaudfordringen er en global udfordring, som ideelt set kræver en global løsning. Virkeligheden har hidtil vist sig at ligge et godt stykke fra dette ideal, og derfor må politikerne lægge sig i selen for at opnå en effektiv international aftale fremfor at dulme den grønne samvittighed med nationale initiativer med begrænset betydning for det globale klima.

* Retfærdig reform af energiafgifter
Efter en lang ventetid venter erhvervslivet stadig på den lovede analyse af tilskud og afgifter på energiområdet. Der er nok at tage fat på, for det nuværende afgiftssystem er både konkurrenceforvridende og rummer adskillige uhensigtsmæssigheder i forhold til optimal energianvendelse.

I servicesektoren er der eksempelvis mange virksomheder, der betaler mange gange mere i energiafgift pr. energienhed end andre dele af erhvervslivet. Danske servicevirksomheder er belastet af væsentligt højere afgifter på deres forbrug af energi end tilsvarende virksomheder i udlandet. Det har skiftende skatteministre allerede erkendt i deres svar til Folketinget, så det er bare at komme i gang med at fjerne den skadelige forskelsbehandling.

Derudover er der spørgsmålet om afgiftssystemets samspil med den grønne omstilling og tilskyndelsen til genbrug af energi.

* Energisektorens markedsorientering
Inden for det næste år kan man se frem til den såkaldte engrosmodels indførelse på elområdet. Kundekontakten kommer i langt højere grad til at gå gennem handelsselskaberne som led i en større markedsorientering.

Det bliver interessant at følge, om flere elforbrugere bliver opmærksomme på mulighederne på elmarkedet og mere bevidste om deres frie valg af leverandør, da det er en væsentlig forudsætning for reel konkurrence.

I forbindelse med engrosmodellens indførelse vil det være logisk at overveje at styrke markedsorienteringen og udviklingen af energiselskabernes energispareindsats ved at flytte opgaven til handelsselskaberne.

* Afklaring af regningen for den grønne omstilling
Spørgsmålet om regningen for den grønne omstilling bliver også et hedt emne for den kommende regering.

Baggrunden er, at EU-Kommissionen vurderer, at den nuværende PSO-ordning er uforenelig med EU-traktaten, og derfor er der behov for at finde en løsning. Dansk Erhverv lægger vægt på, at der findes en holdbar løsning, som tilgodeser, at der er åbenhed om den samlede regning for den grønne omstilling, og at ordningen gør mindst mulig skade på erhvervslivets konkurrenceevne. Umiddelbart forekommer en flytning af finansieringen af den grønne omstilling til finansloven som en oplagt løsning.

Finansieringen af en eventuel overflytning til finansloven må ikke føre til yderligere skævvridning af afgiftsstrukturen, som det desværre skete ved den såkaldte PSO-lempelse i vækstpakken 2014, hvor en del af lempelsen blev finansieret med at hæve energiafgiften på el.

* Sigtelinjer efter 2020
Det nuværende energiforlig dækker perioden frem til 2020. Der er tegn på, at det politisk kan blive vanskeligere at opnå en bred aftale i fremtiden. For erhvervslivet er det imidlertid vigtigt, at energi- og klimapolitikken fortsat er politisk velfunderet, og at en ny aftale hviler på en konstruktiv proces, hvor hensynet til statens indtægter fra energiafgifter eksempelvis ikke kommer til at overskygge det åbenlyse behov for ændringer.