Debat

Dansk Fjernvarme: I klemme mellem Rusland og Saudi Arabien

DEBAT: Mod forventningen erstatter nye oliefyr stadig gamle til skade for både klima og miljø. Det skriver direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen, der peger på varmepumper som et fokusområde for den nye energikommission.

"I de tyndtbefolkede
egne af landet, hvor fjernvarmen ikke er det mest oplagte alternativ, bør
individuelle varmepumper være den miljømæssigt foretrukne løsning som
alternativ til olien," skriver direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen. 
"I de tyndtbefolkede egne af landet, hvor fjernvarmen ikke er det mest oplagte alternativ, bør individuelle varmepumper være den miljømæssigt foretrukne løsning som alternativ til olien," skriver direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen. Foto: Dansk Fjernvarme
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Mortensen
Direktør i Dansk Fjernvarme

Hvem blinker først?

Rusland og Saudi Arabien har længe ført en priskrig på olien, der har medført, at prisen på en tønde olie er faldet mere end 70 procent siden midten af 2014 og i dag ligger og svømmer rundt i nærheden af 30 dollar pr. tønde.

Priskrigen har haft den ønskede effekt, at en stor del af de især amerikanske producenter af skiffergas har meget svært ved at levere konkurrencedygtigt brændstof, og flere har allerede måtte indstille udnyttelsen af deres boringer.

Mod forventninger er det nu fra 1. januar fortsat tilladt at skifte gamle oliefyr ud med nye. Det betyder at disse ejendomme vil fastholde forurenende olie de næste 20 år.

Kim Mortensen
Dansk Fjernvarme

For de to lande synes krigsskaderne nu også at blive meget synlige. 

De lave priser udhuler indtjeningen og i fredags sendte Ratingbureauet Moody de to nationer på listen over lande, der står til at blive nedgraderet, hvilket ikke just styrker tilliden til deres økonomi. Andre ratingbureauer har tidligere luftet samme bekymringer. 

Mærkbare konsekvenser for fjernvarmen
Herhjemme mærker vi også konsekvenserne af en historisk lav pris på olien. Efter en himmelflugt med benzinpriser i nærheden af 14 kr. på en liter 95 blyfri er prisen nu nede på niveauet i 2009.

Det glæder helt sikkert de danske billister. Men for varmesektoren har det anderledes mærkbare konsekvenser. 

Skønt fjernvarmen ofte omtales som et beskyttet monopol uden konkurrence, er den faktiske virkelighed en noget anden. For borgere, virksomheder og offentlige bygninger er der alternativer. I disse år er det mest udbredte alternativ at opvarme med brug af træpiller, da brændslet er afgiftsfrit.

Udfasningen af de i alt 250.000 oliefyr, der fortsat står i danske hjem, er gået i stå. Mod forventninger er det nu fra 1. januar fortsat tilladt at skifte gamle oliefyr ud med nye. Det betyder, at disse ejendomme vil fastholde forurenende olie de næste 20 år.

Argumenterne for at fastholde oliefyr er primært økonomiske. Men både for det globale klima og det lokale nærmiljø er oliefyr ikke en god idé. I de tyndtbefolkede egne af landet, hvor fjernvarmen ikke er det mest oplagte alternativ, bør individuelle varmepumper være den miljømæssigt foretrukne løsning som alternativ til olien. 

Lige til højrebenet for energikommissionen
Både i fjernvarmesystemerne og i de mindre bysamfund kan eldrevne varmepumper være et godt supplement til varmeforsyningen. Varmepumperne kan anvende el fra vindmøllerne, som ellers eksporteres, og miljøfordelene er kun positive for den effektive varmeform.

Men varmepumper beskattes hårdt med høje elafgifter og PSO. Elektrificeringen og den grønne omstilling kan nemt gå i stå med faldende oliepriser. Det må ikke ske.

Her ligger en opgave lige til højrebenet for den kommende energikommission, der blandt andet må kigge på, hvordan vi sikrer udbredelse af de miljøvenlige energiteknologier. Sådan kan vi sikre, at de danske varmekunder ikke kommer i klemme, men at vi udnytter de danske kompetencer, der samtidig vil understøtte vidensløft og jobskabelse herhjemme. 

Dokumentation

Altinget: energi og klima og Altinget: forsyning sætter den næste måned fokus på de lave oliepriser og har samlet et panel af debattører, som vil diskutere mulige konsekvenser for grøn omstilling og dansk økonomi.

Mød panelet her og husk, at du som læser altid er velkommen til at deltage i debatten, enten ved at benytte kommentarfeltet i bunden af indlæggene, eller ved at sende et indlæg til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)

0:000:00