Debat

Dansk Fjernvarme: Varmepumper giver energibesparelser

DEBAT: Regeringen har mulighed for at sikre etablering af effektive eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemerne uden at afsætte nye penge på finansloven. Varmepumperne skal bare omfattes af reglerne om energibesparelser, skriver Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kan løse to vigtige opgaver på én gang: fremme etablering af eldrevne varmepumper til effektiv fjernvarme og bidrage til energispareaftalen ved, at varmepumper bliver omfattet. 
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kan løse to vigtige opgaver på én gang: fremme etablering af eldrevne varmepumper til effektiv fjernvarme og bidrage til energispareaftalen ved, at varmepumper bliver omfattet. Foto: Dansk Fjernvarme
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Behnke
Vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Alle er enige om, at det vil være effektiv grøn omstilling at anvende el fra vindmøller i varmepumper, som kan levere varme til fjernvarmesystemerne. Varmepumperne er endda afbrydelige og kan derfor hjælpe med at balancere elsystemet.

Finanslovsforslag betyder farvel
Derfor var det et skridt på vejen, da der med finansloven for 2015 blev etableret en lille støtteordning for store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemerne. Energistyrelsen etablerede et særligt rejsehold, som på kort tid har hjulpet mange fjernvarmeselskaber med at modne varmepumpeprojekter.

Hvis Finanslovforslaget for 2016 bliver vedtaget, betyder det desværre farvel til både rejsehold og støtteordningen, og det sender et helt forkert signal til energisektoren netop i en tid, hvor der er brug for at træffe investeringsbeslutninger.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Store investeringer på vej
Mange fjernvarmeselskaber står over for at skulle investere i nye produktionsanlæg i de kommende år.

Som de økonomiske vilkår er i dag, kan det bedst betale sig for selskaberne at investere i nye kedler baseret på træpiller og træflis. Samfundsøkonomisk ville det dog være langt bedre, hvis der blev investeret i eldrevne varmepumper, så vi med dem kan anvende mere af den gode el fra vindmøllerne til varmeformål.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt kan løse to vigtige opgaver på én gang: fremme etablering af eldrevne varmepumper til effektiv fjernvarme og bidrage til energispareaftalen ved, at varmepumper bliver omfattet. 

Kim Behnke
Vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Driftsøkonomien i varmepumper er imidlertid for dårlig. Dobbeltbeskatning af genbrugsvarme, høje skatter på el, gammeldags tariffer og den særlige PSO-betaling giver alt for dyr varme, selvom varmepumper er effektive.

Det skal laves om. Derfor samarbejder Dansk Fjernvarme med Dansk Energi om at få fundet brugbare løsninger. Selve investeringen i den effektive varmepumpe kan hjælpes på vej blandt andet med støtte fra den eksisterende pulje for VE til proces, uden at der skal afsættes nye penge på finansloven.

Energibesparelser en del af løsningen
Fjernvarmesektoren skal som de øvrige energisektorer levere årlige energibesparelser.

Netop nu forhandles der om en ny aftale angående energibesparelser. Pengene til denne ordning er ikke fra finansloven, men fra handel mellem energiselskaber. Det vil være helt oplagt at få aftalen til også at omfatte energibesparelser gennem effektive eldrevne varmepumper i fjernvarmesektoren, ligesom det er oplagt at styrke indsatsen for lavere varmetab i fjernvarmerørene og vedvarende varme fra solvarmeanlæg.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt kan løse to vigtige opgaver på én gang: fremme etablering af eldrevne varmepumper til effektiv fjernvarme og bidrage til energispareaftalen ved, at varmepumper bliver omfattet.

Det hele kan lade sig gøre uden at påvirke finansloven. Det gælder blot om at komme i gang.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00