Dansk Folkeparti kører solo i energidebat

ENERGI: Selvom Dansk Folkeparti er en del af energiforliget, brugte partiet en forespørgselsdebat i Folketinget til at lægge afstand til forligskredspartierne. Vi skal ikke forcere den grønne udvikling, lyder det fra DF.

Dansk Folkeparti valgte ikke at følge de øvrige partier bag energiforliget ved afstemningen om dansk energipolitik i Folketinget. Vi skal ikke forcere udviklingen, lyder det fra klima- og energiordfører Mikkel Dencker.
Dansk Folkeparti valgte ikke at følge de øvrige partier bag energiforliget ved afstemningen om dansk energipolitik i Folketinget. Vi skal ikke forcere udviklingen, lyder det fra klima- og energiordfører Mikkel Dencker.Foto: Dansk Folkeparti
Morten Øyen

Det er da fint nok med grøn energi, men den skal ikke have en særstatus.

Fakta
Det stemte Folketinget om:

"Det er afgørende for de langsigtede investeringer i energisektoren, at der er stabile rammevilkår og tillid til, at energipolitikken hviler på et solidt grundlag. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at etablere det nødvendige videngrundlag i god tid, inden parterne bag Energiaftalen fra 2012 optager drøftelser om konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2020." 
- Fremsat af Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten.

"Folketinget konstaterer, at en stabil og billig energiforsyning er af stor betydning for hele samfundet. Folketinget opfordrer regeringen til i samarbejde med Folketingets partier at tilrettelægge den danske energipolitik, således at hensynet til lavest mulig pris og en sikker og stabil energiforsyning er de afgørende parametre. Fossile brændsler skal på lige fod med fossilfri energi indgå i overvejelserne om tilrettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige energipolitik."
- Fremsat af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.


Kilde: ft.dk

Sådan lød det fra Dansk Folkeparti under en forespørgselsdebat i Folketinget, som førte til, at partiet stemte imod de øvrige partier bag energiforliget fra 2012.

”Grøn energi kan indgå i energiforsyningen på lige fod med fossil energi, men den skal altid kunne tåle at blive målt på prisen i forhold til fossile brændsler. Kan de grønne energiformer ikke det, ja, så skal der benyttes fossile brændsler i stedet for,” sagde klima- og energiordfører Mikkel Dencker.

Ifølge ham har de danske grønne ambitioner ingen nævneværdig betydning for den globale udledning af CO2.

Det kan også ske før. Det er i hvert fald helt afgørende, at vi får gang i drøftelserne før 2018.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Klima- og energiordfører

”Derfor skal vi ikke forcere udviklingen og have så travlt i Danmark, i den tro at vi kan redde hele verden. Det kan vi ikke,” sagde ordføreren.

Forespørgselsdebatten var rejst af Enhedslisten, der ønskede at få en debat om, hvilket energi-scenarie i 2050 partierne ønsker, og hvornår diskussionen for alvor skal i gang om, hvad der skal ske efter 2020.

V åben for ny energiaftale inden 2018
Og det sidste spørgsmål er Venstre indstillet på snart skal besvares. I energiaftalen fra 2012 hedder det, at parterne bag energiaftalen inden udgangen af 2018 skal begynde drøftelserne om perioden efter 2020. Men helt så længe behøver partier ikke vente med at lave en ny aftale, lød det fra Venstre.

”Det kan også ske før. Det er i hvert fald helt afgørende, at vi får gang i drøftelserne før 2018,” sagde Lars Chr. Lilleholt.

Han gjorde det samtidig klart, at Venstre har en ambition om at justere væsentligt i forhold til det nuværende energiforlig.

0:000:00