Dansk frygt for skrappe EU-klimakrav til transport

BAGGRUND: I 2016 vil EU-Kommissionen kræve konkrete reduktionsmål fra hvert medlemsland for de ikke-kvotebelagte sektorer. Danmark står til høje krav, men arbejder bag linjerne intensivt på, at kravene til transportsektoren ikke skal være alt for rigide.

Foto: Colourbox.dk
Hjalte T. H. Kragesteen

Da Kommissionen for nylig præsenterede sit arbejdsprogram for 2016, stod det klart, at næste år står i klimaets tegn. Det gælder ikke mindst på transportområdet, hvor Kommissionen i første halvår varsler udspil til konkrete reduktionsmål for medlemslandene for de ikke-kvotebelagte sektorer.

Det hele udspringer af EU’s overordnede klimamål om mindst 40 procent CO2-reduktion i 2030. For at nå det mål har man besluttet, at udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, transport og boliger) i EU samlet set skal reducere udledningen med 30 procent frem mod 2030 (i forhold til 2005).

Men hvor meget det enkelte land skal udlede udestår stadig og vil altså blive præsenteret i første halvdel af 2016. Forventningen er ikke, at der bliver stillet specifikke mål for transportsektoren, men at hvert land får et mål for hele ikke-kvotesektorerne på mellem 0 og 40 procent reduktion frem mod 2030.

Det konkrete mål vil især tage udgangspunkt i medlemslandenes økonomiske styrke, hvor jo højere BNP pr. indbygger, des højere bliver reduktionsmålet. Som rigt land må Danmark altså forventes at få mål, der ligger i den høje ende.

Man taber mange milliarder ved at vente med en indsats.

Jeppe Juul
Trafikmedarbejder, Det Økologiske Råd

Satser på fleksibilitet
Danmark arbejder dog hårdt for, at Kommissionen også skeler til omkostningseffektivitet. Det vil sige, at indsatsen bliver lagt, hvor det er økonomisk optimalt. Her er argumentet fra dansk side, at man har plukket mange af de lavthængende frugter i ikke-kvotesektoren, og at det ikke er tilfældet i mange andre EU-lande.

I Danmark har man i forhold til andre lande en af de mindst forurenende bilparker, og at det er ret få privatpersoner, der ejer bil på grund af høje afgifter. Så hvorfor ikke lægge indsatsen i de lande, der rent faktisk sviner, lyder den danske position.

Forventningen er dog, at Danmark får krav om mellem 36 og 40 procent reduktion i ikke-kvotesektoren. Og det er ikke noget, som man fra dansk side ser med milde øjne på. Derfor arbejder man på, at der bliver en grad af fleksibilitet i ordningen.

Så man eksempelvis har mulighed for at bruge kvoter fra EU's kvotehandelssystem til at indfri en del af målet i ikke-kvotesektorerne. Det vil reelt flytte en del af indsatsen over i energisektoren, hvor det for Danmark ikke er nær så dyrt at nå sine mål. Det skal ikke forstås derhen, at der slet ikke vil skulle ske noget i ikke-kvotesektoren. Men man vil for alt i verden undgå så rigide nationale mål, at det bliver en voldsom dyr omgang.

DI advarer mod stramme krav
I industrien er man i det hele taget skeptisk over for, at EU vil lægge en særlig indsats i ikke-kvotesektoren. Direktør for DI Transport Michael Svane kan således godt forstå, at man fra dansk side arbejder på at gøre det så fleksibelt som muligt.

”Hvis man vil skabe vækst, er man også nødt til at sikre øget mobilitet. Så det kan have en høj pris, hvis man indfører et alt for rigidt system,” siger Michael Svane.

Hun understreger, at der selvfølgelig også skal ske noget i transportsektoren, men at det kan have en meget stor pris. Men man må også se, hvad fremtiden bringer: 

”Det spiller også en rolle, hvad der kommer til at ske med den teknologiske udvikling på sigt. Der kan måske komme helt nye ting i spil, som vi slet ikke kender i dag,” siger Michael Svane.

Dyrt at vente
Fra Det Økologiske Råd ser man behov for at lægge en langt større indsats i transportsektoren. Derfor håber trafikmedarbejder Jeppe Juul på, at EU tvinger Danmark til en ambitiøs indsats.

”Problemet er, at jo længere man venter, jo sværere bliver det. Man taber mange milliarder ved at vente med en indsats,” siger Jeppe Juul.

Han mener ikke, at det giver mening at vente på en teknologiudvikling. Den kommer for det første ikke ad sig selv, og endnu vigtigere skal danskerne også tage de nye teknologier til sig, lyder det.

Jeppe Juul peger også på, at sagtens kan komme i gang på nogle områder. Eksempelvis i forhold til avancerede biobrændstoffer.

”Der er ikke nogen, der tager sig sammen til at satse på en produktion af reelt bæredygtige biobrændstoffer i Danmark. Det vil være rart med en beslutning om det. Og derfor vil det være godt med et EU-mål, der kan presse på,” siger Jeppe Juul.

Kommissionen forventer også på et senere tidspunkt at fremlægge ny regulering af transportsektoren, der kan hjælpe medlemslandene til at nå sine mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svane

Formand, Rådet for Sikker Trafik
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00