Debat

Halmleverandører: Halm kan være et vigtigt værktøj til at nå Danmarks klimamål

DEBAT: Regeringen ved vist ikke, at halm kan være et vigtigt skridt mod 70 procents-målet. To-tre millioner tons halm er hvert år i overskud, og det kan forvandles til brændstof, emballage, byggematerialer og tekstiler, skriver Erik-Engholm Poulsen. 

Beklageligvis ved kun de færreste, at halmen kan være et vigtigt skridt mod 70 procents CO2-reduktion inden 2030, skriver Erik-Engholm Poulsen.
Beklageligvis ved kun de færreste, at halmen kan være et vigtigt skridt mod 70 procents CO2-reduktion inden 2030, skriver Erik-Engholm Poulsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik-Engholm Poulsen
Formand for Danske Halmleverandører

I efteråret udskød regeringen og Mogens Jensen, den daværende minister for fødevarer og fiskeri, udspillet til et bæredygtigt landbrug. Meget tyder på, at regeringen nu vil præsentere dets udspil inden for få uger.

Udspillet er en del af de klimaforhandlinger, som regeringen har forpligtet sig til at præsentere, for at Danmark når sit ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Landbruget har et stort udviklingspotentiale for at fremme en klimaeffektiv energiproduktion, men udviklingen kræver investeringer. Derfor vil vi appellere til, at politikerne også kigger på for eksempel den danske halmproduktion, når de tager værktøjskassen i brug.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvert år produceres der op mod seks millioner tons halm i Danmark. Beklageligvis ved kun de færreste, at halmen kan være et vigtigt skridt mod 70 procents CO2-reduktion inden 2030.

Det gælder tilsyneladende også regeringen. Det kan læses i dets udspil til en grøn skattereform.

Landbruget har et stort udviklingspotentiale for at fremme en klimaeffektiv energiproduktion, men udviklingen kræver investeringer

Erik-Engholm Poulsen
Formand for Danske Halmleverandører

Halmproduktionen kan give klimaeffekt
Danmark er en landbrugsnation. Vi kan alle dage producere vores egen mad, uanset hvad der sker i den store verden, og det er vi stolte af. Det er en del af vores nationale identitet og en lige så høj del af vores økonomi og eksport til omverdenen. Landbruget stod i 2019 for cirka 11 procent af Danmarks eksport.

Men landbrug er ikke bare fødevarer. En del er også energiproduktion og endda en klimavenlig af slagsen. Det gælder blandt andet biogas og anvendelse af den overskydende halm fra landets kornproduktion.

Hvis Danmark skal nå 70 procents CO2-reduktion, er det nødvendigt med initiativer, der fremmer grøn omstilling i blandt andet virksomhederne. Dansk halmproduktion kan være et vigtigt værktøj i retning mod CO2-reduktionen på 70 procent.

Dansk halmproduktionen kan bidrage med en klimaeffekt til samfundet, men for nuværende er der et stærkt behov for at få sikret incitamentet til at få udviklet teknologierne, der fremover kan benytte halmen, når vi i de kommende 20-30 år begrænser brugen af forbrændingsteknologi.

Danmark går glip af lavthængende frugter
Danmark producerer hvert eneste år op mod seks millioner tons halm, men kun halvdelen bliver anvendt. De sidste knap to-tre millioner tons bliver aldrig bjerget. Overskydende halm kan forvandles til blandt andet brændstoffer, emballager, byggematerialer og tekstiler.

Udover at være del af den cirkulære økonomi, og at halmen er et naturligt biprodukt fra fødevareproduktionen, så kan halmen omdannes til klimaeffektive brændstoffer. Biobrændstoffer lavet af halm, er et af de brændstoffer, som for alvor reducerer CO2-udledning.

Disse kaldes andengenerations-biobrændstoffer eller avancerede biobrændstoffer. De avancerede biobrændstoffer har typisk en reduktion på omkring 90 procent og består af restbiomasse.

Når to-tre millioner tons halm aldrig bjerges, går Danmark glip af en lavthængende frugt i blandt andet energiproduktionen.

Vi kender allerede til teknologier, der kan skabe klimavenlig energi. Tag bare pyrolyse. Ved pyrolyse opvarmes overskydende halm eventuelt sammen med fibre fra husdyrgødning, i en hurtig proces til cirka 500 grader, hvorved der produceres en syntesegas, og der dannes biokul.

Biokullet kan udbringes på markerne og binde kulstof i op til 500 år, i stedet for at kulstof udledes som CO2 nu og her. Syntesegassen kan omdannes til biobrændstoffer eller indgå i opbygningen af biomaterialer. Pyrolyse er blot en af flere teknologier, der kræver videreudvikling.

En dag er vi iklædt halm
Derfor, kære regering, har vi behov for pålidelige og langsigtede investeringer i den grønne omstilling.

Det kan naturligvis være tilskud, men vi må også indtænke andre muligheder, som kan modne markedet, som det for eksempel er set med Circle K, der sikrer aftag af brændstof fra Power-to-X.

Power-to-X er en teknologi, der lagrer overskydende el-energi fra vind og sol. Heri kan der findes inspiration til, hvordan andre virksomheder kan stimuleres til lignende ordninger, der skaber sikkerhed for afsætning af produkterne som produceres af teknologiudviklere.

Vi ville gerne snart kunne komme på besøg på Christiansborg og drøfte muligheder med halm, og vi drømmer desuden om den dag, vi under besøget kan være iklædt tøj vævet af cellulosefibre fra halm.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00