Danske Maritime: Julegrisens klimaaftryk skal være synligt

DEBAT: Beregninger viser, at julegrisen fra den lokale gårdbutik kan have større CO2-aftryk, end hvis familien køber flæskestegen fra Sydamerika. Danske Martitime ønsker mærkningsordning for CO2-udslip fra transport på varer, skriver administrerende direktør Jenny Braat.

Af Jenny N. Braat
Administrerende direktør Danske Maritime

Julen står for døren, og det betyder, at gaver og gæster også snart gør det samme. Og selv hvis du vælger at stikke af fra det hele til Thailands varme strande, så involverer denne højtid altså en eller anden form for transport – også i år.

Bliver det en klimavenlig jul?
Om det er gaverne, gæsterne eller begge dele, der skal fragtes, så er det ikke ligetil at vælge den mest miljøvenlige transportform, når du handler. Er det vel?

Og dog. På passagertransport er der sket en lille udvikling. Bevares. Her har du ofte mulighed for at se dit rejsevalgs CO2-aftryk, når du køber en togbillet eller booker flysædet til Thailand.

Her er tallet teoretisk regnet ud fra matematiske algoritmer. Derved får du om ikke mulighed for at se din rejses reelle belastning af klimaet, så en teoretisk ide om, hvordan dine transportvalg påvirker det.

Det samme gør sig desværre ikke gældende, når det drejer sig om transporten af flæskestegen og julegaverne. Her kan du vælge at købe lokalt, hvis du vil måle din klimaindsats på den afstand, dine varer tilbagelægger, inden de lægges i din kurv og transporteres med dig hjem.

Men hvad hvis vi kunne lade andre og mere relevante faktorer end simpel afstandsberegning være afgørende for vores klima- og miljøvalg?

Klimavenlig flæskesteg fra Sydamerika
Selvom julegrisen kommer fra gårdbutikken og kun er fragtet derfra og hjem til julebordet, kan den faktisk godt ende med at have et større CO2-aftryk end kød fragtet fra Sydamerika, viser beregninger fra Aalborg Universitet.

Årsagen er blandt andet den transport, du foretager i din egen bil ud til gården på landet og retur. Det er en utrolig ineffektiv transportform. Skal du opveje den, kræver det minutiøs planlægning af turen, så grisen ikke er dit eneste ærinde.

Kødet, der har taget den lange tur fra Sydamerika med skib – der er den mest miljørigtige form for transport af varer over større afstande – til nærmeste havn og sidenhen den sidste del af turen fra havn over lager og hen til dig på en tætpakket lastbil, opvejer for distancen ved den store koncentration af varer, der samlet set fragtes sammen med dit kød, og gør derved transporten mere bæredygtig.

Beregningerne fra Aalborg Universitet viser, at et kilo kød produceret i Sydamerika og fragtet til dit lokale supermarked udleder fem gange mindre CO2, end hvis du henter et tilsvarende kilo i egen bil ti kilometer væk i den nærmeste gårdbutik, idet du på denne korte, men ineffektive tur, udleder 1,6 kilo CO2.

Sensorteknik skal muliggøre mærkningsordning
Men et teoretisk regnestykke som dette ser du ikke, når du skal træffe dine klimavalg i købssituationen. Du kan se kilopris og økologimærkning, men klimapåvirkningen må du gætte dig til, eller du må støtte dig til din mavefornemmelse.

Du kan altså vælge at tro på mine argumenter for, hvad der er det bedste valg for miljøet – eller du kan selvfølgelig lade være og så tage bilen ud på landet. Men det kan gøres bedre end påstande og teoretiske beregninger.

Forestil dig i stedet en mærkningsordning som kiloprisen, hvor du konkret kan se og sammenligne varer ud fra, hvordan transporten af dem faktisk har haft indvirkning på klima og miljø.

Hvis der i større grad blev indført moderne sensorteknik i transportformer, så kunne vi som forbrugere faktisk begynde at træffe ikke bare teoretiske, men velunderbyggede og konkrete valg.

I dag er det for eksempel muligt at installere sensorer på skibe, der kontinuerligt måler deres klimaaftryk i form af CO2-udledning. Ud fra disse data vil det altså være muligt at beregne den enkelte vares aftryk.

Ligeledes er det muligt at måle skibets faktiske miljøpåvirkning ved kontinuerligt at måle udledningen af blandt andet svovl og NOx.

Forbrugerne skal kunne tage et oplyst valg
Det er bestemt ikke umuligt, at disse data fra et skib kan kombineres med den enkelte vare og blive præsenteret simpelt sammen med prisskiltet på hyldeforkanten i dit lokale supermarked.

Sker det, behøver du ikke bare føle og tro, at du gør en forskel. Du kan faktisk begynde at tage velfunderede, bevidste valg, når du handler.

Et spørgsmål, som man kan stille sig selv, er, hvad ligheden mellem julemanden og bæredygtig transport er: ligheden, det er din tro. Du kan vælge at tro på julemanden, og desværre må dine klimavalg altså også bero på tro, når du gør dine juleindkøb.

Burde vi ikke reservere troen til julemanden og udnytte, at moderne teknologi kan gøre det nemt for os at manøvrere og træffe oplyste valg?

God jul og godt nytår.

Forrige artikel Tænketanken Frej til Lomborg: Bæredygtighed oversimplificeres i fødevaredebatten Tænketanken Frej til Lomborg: Bæredygtighed oversimplificeres i fødevaredebatten Næste artikel ARC efter COP24: Byerne må tage over, når staterne svigter ARC efter COP24: Byerne må tage over, når staterne svigter
  • Anmeld

    Julie Bayer · Kommunikationsmedarbejder

    Danske maritime tror at de er julemanden...

    Men nu er der bare - trods det at klima er nr. 1 på dagsordenen - også andre ting jeg fortsat går op i som forbruger! Såsom:

    1. At gårdgrisen ikke har bidraget til at fælde regnskov, for at skabe plads til at producere sydamerikanske grise og deres sojafoder (som de konventionelle danske grise i øvrigt også får)
    2. At jeg ved at grisen har haft det godt! Jeg har ærligt talt meget lidt tiltro til dyrevelfærden - eller den generelle lovgivning for kødproduktion, herunder omkring forurening - i Sydamerika.
    3. At jeg ved at købe frilandsgrisen bidrager til at præge udbuddet efter en svineproduktion i DK, som er baseret på kvalitet og bæredygtighed, fremfor konventionel kvantitet - noget jeg ikke tror DK vinder på i nogen nær fremtid
    4. At jeg ved at produktionen af grisen ikke har svinet jorden til med kemikalier

    Og så i øvrigt tak for at tale aldeles ned til din læser

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Klima, økologi og traditionel uviklet ny marinteknologi

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, realløn, miljøteknologi, og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, luftmiljøet, vandmiljøet, arbejdsmiljøet, alle de øvrige miljøer, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Martin Jørgensen

    Der skal gris på gaflen

    I disse dage kan man rundt om i landets supermarkeder opleve et sand overflod af dansk svinekød der sælges til så lave priser. At man må stille sig selv det spørgsmål, om ikke det er et tegn på en så voldsom overproduktion, der ikke har noget at gøre med begrebet udbud og efterspørgelse.
    Ret fokus mod de store svineproducenter og deres produktionsmetoder, her kan man med rette tale om belastning af miljø og klima ( Hvad kræver det for eks ikke af energi at opbevare alt det kød på køl? Kød som kan ende med at blive destrueret pga manglende efterspørgelse)
    Så til sidst hvorfor dog købe en flæskesteg fra Sydamerika , når vi har så rigeligt af dansk produceret kød ?

  • Anmeld

    Carsten Wissendorf

    Transport til/fra supermarkedet?

    Er det sådan at grisen fra Sydamerika bare lige lander i postkassen? Den skal da også transpoteres hjem, eller er det "gratis". Kom dog ud af den teoretiske boble.

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

INTERVIEW: Selv om Danmark vil gå langt for at undgå et Brexit uden en aftale, er der grænser for, hvor fleksible EU skal være. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod, som også giver sit bud på, hvordan Polen skal overbevises til at tilslutte sig EU’s 2050-klimamål.