De Frie Energiselskaber: Energispareordningen er en skandale

DEBAT: Det er forkasteligt, at energispareordningen har kunnet fortsætte trods åbenlyse brud på de grundlæggende principper bag ordningen. Det mener Jette Miller og De Frie Energiselskaber, der i årevis har foreslået, at ordningen helt droppes. 

Af Jette Miller
Administrerende direktør, De Frie Energiselskaber 

De Frie Energiselskaber har i årevis påpeget den energipolitiske skandale, der nu har ført til, at regeringen midlertidigt skruer en anelse ned for en del af udbetalingerne fra Energispareordningen. Gennem to år har vi foreslået ministeren at foretage et ’fuld stop’ for hele ordningen.

Det er forkasteligt, at dette tilskudscirkus med snyd og omgåelse af regler på en lang række områder ser ud til at kunne fortsætte ufortrødent: Virksomheder og private husholdninger bliver bildt ind, at deres penge går til energibesparelser, men i virkeligheden bruges pengene til at ødelægge markedet for energibesparelser med utroværdige projekter.

De øremærkede besparelser går i stedet for til lobbyorganisationers kontingenter, administration, konkurrenceforvridende aktiviteter og alt andet end netop besparelser.

Vores interesse i ordningen startede, fordi vi kunne se, at el-netselskaberne tilsyneladende gav egne selskaber konkurrenceforvridende og fordyrende fordele i strid med tilskudsreglerne og de grundlæggende principper bag ordningen.

Det skete til klar ugunst for virksomheder og private husholdninger, der betaler hver en krone for ordningen via en skjult post på energiregningen. Omfanget af snyd og omgåelse af regler koster årligt forbrugerne et større trecifret millionbeløb.

Forbrugerne malkes for penge
Granskningen har vist, at der er gentagne brud på ordningens grundlæggende principper, men også omfattende snyd og omgåelse af reglerne. Advarsler herom har der været fra flere sider.

Der har sågar været nedsat arbejdsgrupper i Energistyrelsen under overskriften ”Snyd og omgåelse af regler under Energispareordningen”, hvor omkring 15 af problemerne beskrives indgående.

Problemerne er dermed dokumenterbart kendte. Men intet sættes i værk for at løse dem, hvorfor eksempelvis arbejdsgruppens liste paradoksalt nok fremstår som en opskrift på, hvordan energispareordningen kan udnyttes og forbrugerne bedst malkes for penge. Listen er ikke udtømmende, og der findes i tillæg til listen en række andre huller i ordningen.

Myndighederne har relevante dokumenter
Aktindsigt har vi søgt, fordi vi ganske enkelt ikke kunne forstå, hvorfor myndighederne ikke har interesse i at holde el-netselskaberne op på den aftale, som de har indgået med energiministeren – herunder også at følge op på de skriftlige, veldokumenterede klager, som vi og andre har indsendt.

De akter, vi har søgt indsigt i, var helt simple akter. Det har ikke taget uger. Det har taget måneder – og til syvende og sidst har akterne vist, at dokumentation for de problemer, som vi og andre har anført i årevis, rent faktisk allerede befandt sig både hos myndighederne, men også hos de el-netselskaber, der har begået de mange fejl.

Offentligheden bliver forholdt oplysninger
Stik imod intentionen bag at give opgaven med opkøb af energibesparelser til netop el-netselskaberne forsøger myndighederne nu at forhindre adgang til de oplysninger, som vil være med til at give offentligheden nogle af de sidste brikker i puslespillet: oplysning om omfanget af problemerne – og herunder også et problem, hvis omfang så kan måles i kroner og ører. 

Det er dybt betænkeligt og strider mod almindelige demokratiske principper, at offentligheden ikke kan få adgang til det materiale, som el-netselskaberne skal opbevare som led i deres opgaveløsning og en skriftlig aftale med ministeren. 

Uhørt høje fejlprocenter
Ministeren har vel netop placeret opgaven hos blandt andet el-netselskaberne for at sikre gennemsigtighed og dermed også tredjeparts adgang til at kontrollere, hvad der sker med borgernes penge?

Det er en helt nødvendig demokratisk sikkerhedsmekanisme, der sættes ind her. Behovet for en sikkerhedsmekanisme skal ses i lyset af, at ministeren netop i denne tillidsbaserede aftale med monopolselskaberne har fravalgt et effektivt tilsyn: Der føres alene tilsyn med 15 promille af projekterne.

Ja, du læste rigtigt – selv med den forhøjelse af tilsynet, som finder sted fra 2017, så når vi ikke op på noget, der bare ligner 1 procent af projekterne. Der er med andre ord uhyre lav grad af kontakt mellem dem, der udfører opgaverne (monopolerne), og dem, der kontrollerer opgaverne og deres udførelse (Energistyrelsen).

Når der så endelig finder kontrol sted, så er resultatet tårnhøje fejlprocenter: Over en seksårig periode er der årligt fejl i 25-45 procent af stikprøverne. Fejlprocenterne er uhørt høje – og værst af alt: Fejl har ingen konsekvenser – og ingen handler for at stoppe udbetalingerne eller for at sikre tilbagebetaling for fejlagtige projekter.

Når vi – som det blandt andet er eksemplarisk dokumenteret med de mange sager omkring hulmursisolering – kan konstatere, at både el-netselskaberne og myndighederne ikke påtager sig deres tilsynsopgave, så skal der være en anden adgang til kontrol. I dette tilfælde er det aktindsigt i el-netselskaberne.

Det er hele formålet med aktindsigten i henhold til offentlighedsloven, og det er fundamentet for den måde, vi indretter lovgivning på generelt. Der skal være adgang til kontrol.

Monopolselskaber gemmer dokumenter væk
Uden de omfattende kræfter og arbejdstimer, som forskellige organisationer har lagt i at skabe oplysning om problemerne, var skandalen om energibesparelserne aldrig blevet rullet op.

Derfor må vi nu spørge politikerne to spørgsmål: Hvorfor lukker Energistyrelsen for adgangen til det materiale, som el-netselskaberne jævnfør ministerens egen aftale med selskaberne – og stik imod loven om aktindsigt – skal opbevare? Hvad er det, offentligheden og forbrugerne ikke må få adgang til, som el-netselskaberne skal have lov til at gemme væk for forbrugerne og offentligheden?

Virksomheder og private husholdninger betaler en meget høj pris for at blive holdt i uvidenhedens slør – og jo længere tid, der går, før snyd og omgåelse af regler stoppes, jo flere penge kommer det til at koste dem, der betaler.

Forrige artikel Ny debat: Hvordan sikrer vi et grønt CO2-kvotesystem i EU? Ny debat: Hvordan sikrer vi et grønt CO2-kvotesystem i EU? Næste artikel Alternativet: Kvotesystemet har brug for en langt større ambition Alternativet: Kvotesystemet har brug for en langt større ambition
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.