Debat

De lavest hængende frugter er plukket – det har markedet sørget for

REPLIK: At målrette energiselskabernes spareindsats mod de mindre erhverv, som Søren Büchmann Petersen fra Dansk Erhverv foreslår det, er et brud med markedstanken. Det er mere planstyring end marked. Det er ikke vejen frem, skriver Kamilla Thingvad fra Dansk Energi.

Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kamilla Thingvad 
Chefkonsulent Dansk Energi

Fakta
Bland dig i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

I 2013 bidrog energiselskabernes spareindsats til, at danskerne sparede 2,9 mia. kWh svarende til 130.000 danske husstandes energiforbrug eller besparelser på 11,9 mia. kr. i levetiden.  Det er en tredobling, siden første gang energiselskaberne skulle realisere energibesparelser i 2006.

Forpligtelsen til at realisere energibesparelser har energiselskaberne haft i 10 år, og i den tid er de lavest hængende frugter plukket, og energiselskaberne bliver derfor nødt til at kravle længere op i træet for at finde besparelserne.

Derfor kan vi sige "ja", når Søren Büchmann Petersen fra Dansk Erhverv i et indlæg på Altinget spørger, om de lavthængende frugter er plukket. De er plukket på grund af markedet og ikke på trods af markedet, som Søren Büchmann Petersen indikerer.

Kort og godt er det markedet, der styrer, hvor besparelserne hentes. En grundlæggende model, vi hylder.

Kamilla Thingvad
Chefkonsulent, Dansk Energi

Det, som energiselskaberne er sat til at jagte, er den billigste måde at realisere de store besparelsesmål. Det vil sige, at energiselskaberne søger de besparelser, der er lettest at realisere, og de kunder, der er lettest at overtale. Her er der to væsentlige parametre, der spiller ind – rentabiliteten i projekterne og ressourcerne, der skal bruges på at identificere og dokumentere dem.

Markedet styrer
De mange besparelser, der leveres, kommer i stand sammen med tusindvis af eksterne aktører, dvs. håndværkere, vvs’ere og rådgivende ingeniører, der i 2013 var involveret i over halvdelen af besparelserne. Ingen eksterne aktører får nej til at deltage, og det er nogle af tegnene på, at markedet for energibesparelser virker.

Når alle danske elkunder bidrager til indsatsen, så er det også alles forventning, at de skal have mest muligt for pengene. Derfor er det helt naturligt, at indsatsen i høj grad har fokuseret på større virksomheder. Her er besparelserne mange, hvilket betyder lavere administrative omkostninger pr. sparet kWh, og projekterne har en rigtig god rentabilitet, som de får ofte tjent hjem på få år.

Det er ikke, som Søren Büchmann Petersen skriver, fordi afgiftstrykket er lavt – men derimod på trods af det lave afgiftstryk, der gør energibesparelser mindre rentable og dermed sværere at realisere.

Det er også disse besparelser med god rentabilitet og lavt afgiftstryk, der samfundsøkonomisk giver den allerbedste mening.

Kort og godt er det markedet, der styrer, hvor besparelserne hentes. En grundlæggende model, vi hylder. Det flugter fuldt og helt med vores opfattelse af, at samfundsopgaver skal løftes godt og til lavest mulige omkostninger. Markedsgørelsen, selskabernes ret til selv at vælge aktør, og hvor besparelserne gennemføres, er den største garant for, at dette sker. At målrette besparelserne mod de mindre erhverv, som Søren Büchmann Petersen foreslår det, er et brud med markedstanken. Det er mere planstyring end marked. Det er ikke vejen frem. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00