De unges klimaråd lancerer seks fødevarepolitiske anbefalinger

DOKUMENTATION: Ungeklimarådet har afleveret de første anbefalinger til klimaministeren, heriblandt seks om fødevarepolitik. Læs dem her.

De første anbefalinger fra regeringens Ungeklimaråd er landet, og de indeholdt seks anbefalinger på fødevareområdet.
De første anbefalinger fra regeringens Ungeklimaråd er landet, og de indeholdt seks anbefalinger på fødevareområdet.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Kostrådene skal indtænke klima, og prisen på fødevarer skal afspejle klimapåvirkningen.

Regeringens Ungeklimaråd er kommet med de første 11 generelle anbefalinger (som du kan se i boksen til højre) og seks fødevarepolitiske anbefalinger til klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Læs herunder mere uddybende om Ungeklimarådets anbefalinger på fødevareområdet:

1. Kostrådene skal tænke klimabelastningen ind
De unges råd foreslår, at klimahensyn tænkes ind som et af hovedformålene ved udviklingen af Danmarks officielle kostråd. De unge mener, at de nyligt publicerede resultater fra EAT Lancet-komitéenl være oplagte at inddrage. Kostrådene bør have fokus på den komplette sammensatte tallerken, ikke den enkelte fødevare.

2. Offentlige køkkener skal tilbyde klimavenlig mad
Rådet foreslår, at det gøres obligatorisk, at der i alle offentlige køkkener skal være adgang til et sundt og klimavenligt måltid − uden prisforhøjelser.

3. Supermarkeder skal tage klimaansvar
Tilgængeligheden af klimavenlige fødevarer og gennemsigtigheden af, hvilke varer der er mest klimavenlige, er central for en grøn omstilling. For de private husholdninger er supermarkederne derfor en central spiller, lyder det fra de unges klimaråd.
Rådet foreslår, at supermarkederne i højere grad prioriterer et stort udvalg af klimavenlige fødevarer, for eksempel en god frugt- og grøntafdeling, ligesom der er brug for flere nemme klimavenlige måltider, som for eksempel færdigretter.
Rådet påpeger, at der bliver nødt til at blive vist vidtgående handlevillighed fra sektoren selv, hvis ikke politiske tiltag skal blive nødvendige. Og det handler ikke kun om, at klimavenlige fødevarer skal være mere tilgængelige, men også at de klimabelastende varer bliver mindre tilgængelige.

4. Mindre madspild hos forbrugerne, supermarkederne og de offentlige køkkener
Rådet anbefaler, at der sættes ind for at mindske madspildet i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet.
Forslaget deles i tre: et til forbrugerne, et til detailkæderne og et til offentlige køkkener:

4.1 Der opfordres til at lave sunde og klimavenlige madplaner, da det specielt er familier, der i den sidste tid har været i en negativ udvikling i forhold til stigende madspild.
Rådet foreslår, at der sættes penge af til at udvikle nogle eksempler på ugemadplaner, der skal give inspiration til, hvordan man implementerer kostrådene, samt fungerer som indkøbsliste, så man undgår overindkøb.

4.2 Rådet foreslår, at detailkæder og supermarkeder skal gå væk fra at tilbyde kunderne mængderabat ved køb af flere identiske friske madvarer. Her skal der specielt sættes ind over for rabatter, der lyder på en gratis vare ved køb af et bestemt antal varer. Der skal opfordres til, at der i stedet laves periodiske eller faste styk-prisnedsættelser. Ved friske fødevarer forstås dem, der hovedsagligt består af celler med et aktivt stofskifte, det vil for eksempel sige kød, planter, svampe, æg og mælkeprodukter, der hverken er varmebehandlede, frosne eller konserverede på anden vis. Dette kan enten implementeres som et frivilligt tiltag i sektoren, eller det kan reguleres politisk.

Dokumentation

De 11 generelle anbefalinger

- Danmark sætter sig et mål om at blive klimaneutralt i 2040
- Loven skal bygge på at indtænke klimahensyn i alle politikområder
- Indfør drivhusgasbudgetter gennem Grønne Trepartsforhandlinger
- Udvid den klimapolitiske redegørelse
- Klimaloven skal gælde for hele det danske rige
- Indregn negative eksternaliteter i prisen på klimabelastende adfærd
- Arbejd for, at EU skal indføre grænseoverskridende løsninger
- Hurtigere udfasning af fossile brændsler i transport- og energisektoren
- Hjælp danskerne med at træffe mere bæredygtige valg
- Bredt politisk forlig på hele klimaområdet
- Klimaansvar på kommunalt plan.

Læs mere om Ungeklimarådets generelle anbefalinger her.


0:000:00