Debat

Debat: Bornholm kan fastholde Danmark som energiteknologisk pionerland

DEBAT: Bornholm er det oplagte valg som testzone for smart energi, da øen er en miniudgave af hele Danmark. Men vi skal ikke vente for længe, hvis vi vil være frontløber, for andre steder i verden er de også i gang med at lave teststeder, skriver en række aktører.

Folkemødet er en oplagt mulighed til at se på, hvordan Bornholm
som testzone for smart energi vil være et vigtigt skridt til at kunne teste nye
markedsmodeller og dermed fastholde Danmark som energiteknologisk pionerland, skriver aktører i fælles indlæg.
Folkemødet er en oplagt mulighed til at se på, hvordan Bornholm som testzone for smart energi vil være et vigtigt skridt til at kunne teste nye markedsmodeller og dermed fastholde Danmark som energiteknologisk pionerland, skriver aktører i fælles indlæg.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Madsen, Claus Møller, Rasmus Christensen og Frida Frost
Hhv. Managing Director & Country Manager, ABB, CEO og Head of Energy Sector, Siemens A/S, direktør, Bornholms Energi og Forsyning og COO, PowerLabDK, DTU.

Folkemødet sender for en stund alle beslutningstageres øjne i retning af Bornholm. Og øen har meget at byde på, ikke mindst i forhold til løsningen af en af vor tids største udfordringer, nemlig fremtidens el- og energiforsyning.

Det globale kapløb om at udvikle bæredygtige og intelligente energiløsninger er i fuld gang.

Hver dag dukker nye bud på løsninger op, der har fokus på at optimere energikilder eller på at gøre energisystemerne som helhed smartere. Der er ingen tvivl om, at optimering af både energikilder og -systemer i større omfang bør kobles med de store datamængder om forbrug, vi med den øgede digitalisering har til rådighed.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men vi forsøger fortsat at finde ud af, hvordan vi bedst muligt skruer de mange nye muligheder sammen og få dem implementeret uden økonomisk tab og for mange ”børnesygdomme”.

Testzone kan bringe Danmark i front
Regeringen har set helt rigtigt med forslaget om at oprette en national testzone i sit udspil til en ny energiaftale.

Andre steder i verden er de allerede i gang med at etablere testzoner, hvor der kan eksperimenteres med fleksible regulatoriske rammer med henblik på at accelerere udviklingen af nye teknologier og forretningsmodeller.

Claus Madsen, Claus Møller, Rasmus Christensen og Frida Frost

En testzone vil give mulighed for at teste og demonstrere de mange forskellige teknologier og energiløsninger på kryds og tværs – og i samspil med hinanden inden for et afgrænset område.

Det vil kunne give Danmark mulighed for at bringe os i front inden for den næste bølge af energieksport, der kobler to af vores styrkepositioner: energi og data.

Bornholm er ideel som levende laboratorium
Bornholm er et oplagt valg som testzone, da øen er en miniudgave af hele Danmark med den samme forholdsmæssige fordeling af industri, befolkning, energiforsyning, myndigheder med mere.

Ydermere er øen og dens indbyggere forberedt på at fungere som levende laboratorium, da Bornholm i de senere år har deltaget i flere energiprojekter, blandt andet det store EcoGrid-projekt, som har vundet adskillige internationale priser.

Bornholm som testzone for smart energi vil være et vigtigt skridt til at kunne teste nye markedsmodeller og dermed fastholde Danmark som energiteknologisk pionerland.

Men vi skal ikke vente for længe. Andre steder i verden er de allerede i gang med at etablere testzoner, hvor der kan eksperimenteres med fleksible regulatoriske rammer med henblik på at accelerere udviklingen af nye teknologier og forretningsmodeller.

Mange af disse lande har dog ikke samme høje niveau af system og infrastruktur som Danmark og derfor ikke samme mulighed for at lykkes – så det vil være ærgerligt, hvis vi ikke får sparket bolden i mål nu, hvor den ligger lige foran folkemødedeltagernes fod.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Møller

Bestyrelsesformand, Envatek
bachelor i elektronik (Danmarks Ingeniør Akademi. 1986)

Frida Frost

Innovationschef, DTU Vind og Energisystemer, Leder af PowerLabDK, DTU, Bestyrelsesformand for Experimentarium
Digital Technologies for Business Transformation (CBS, 2021), Cand.polyt. (DTU 1999), prof. bestyrelsesuddannelse (Insead 2012), executive program (Singularity University 2012), G2 Governance & Strategy (Wharton School 2014),

Claus Madsen

Administrerende direktør, Hitachi Energy, formand, PJM, formand, DI Energi, næstformand, Intelligent Energi
HD (Odense Uni. 1985), ingeniør (Odense Teknikum. 1982)

0:000:00