Debat: Det går for langsomt med klimahandlingsplanen – disse beslutninger bør tages nu

DEBAT: Der er for lang tid til, at regeringen har en klimahandlingsplan klar, mener Karsten Krogh Andersen og giver en række konkrete bud på effektive beslutninger, der kan træffes nu.

Af Karsten Krogh Andersen
Civilingeniør og direktør, DISUD - Institut for Bæredygtig Udvikling

Regeringens tidsplan for udarbejdelse af en klimahandlingsplan er at udarbejde og forhandle planer sektor for sektor i løbet af året, og først i slutningen af 2020 have et forslag til en samlet handleplan klar. Det er for lang tid uden reel handling, set i lyset af klimaændringernes hastighed og målet om 70 procents reduktion i 2030. De Radikale har derfor krævet beslutninger om reelle CO2-reduktioner inden 5. juni.

Hertil kommer, at den økonomiske nedtur som følge af corona-epidemien formodentligt snart vil gøre det nødvendigt at investere i grøn infrastruktur for at holde hånden under beskæftigelsen og økonomien.

Det må da være muligt for regeringen med alle de dygtige ministre, embedsmænd og ressourcer at kunne arbejde tværgående med mere end en sektor af gangen. En samlet handleplan bør da kunne forelægges senest i august 2020. Det også set i lyset af, at det nu er hele otte måneder siden regeringen tiltrådte.

Hvilke klimahandlinger kan der da træffes hurtig beslutning om inden 5. juni, og inden en samlet handlingsplan foreligger?

En række aftaler inden for rækkevidde
Det kan næppe nås at lave en samlet plan for energisystemet med mere vedvarende energi og udvidelse af elnettet. Men man kan måske nå en beslutning om flere havvindmølleparker end de allerede besluttede tre, og det kan besluttes at fremrykke tidsplanen for udbud og opførelse.

En aftale og beslutning om en ændring af varmeforsyningsloven kan nås, så loven ikke længere hæmmer den grønne omstilling. I dag hæmmer loven installation af varmepumper i varmeforsyningen, udbredelsen af fjernvarmen og rationel udnyttelse af overskudsvarmen fra industriproduktion, datacentre og køleanlæg.

Der kan også nås en aftale og beslutning om tilskud til isolering og energibesparelser i bygninger, samt overgang fra fossil opvarmning til vedvarende energi med varmepumper, solvarme og geotermi.

Der kan nås en aftale og beslutning om afgiftsfritagelse for elbiler i en længere årrække, afhængigt af prisudviklingen for elbiler. Elbilerne vil med tiden blive billigere, idet de består af langt færre dele end benzinbiler. Ved at gøre elbilerne lidt billigere end fossilbiler i de næste ti år, kan der nås cirka en million elbiler i 2030. Herved kan der skabes ro om afgiftsfritagelsen, og bilkøberne kan disponere mere sikkert.

Ligeledes kan en aftale og beslutning nås om en ændring af energiafgifterne, med indførelse af en CO2-afgift og en reduktion af elafgiften. En CO2-afgift på al udledning af drivhusgasser startende på omkring 500 kroner per ton CO2 vil hurtigt kunne reducere udledningen af drivhusgasser på en økonomisk effektiv måde.

Sæt afgifter på flybenzin
De opkrævede CO2-afgifter bør leveres tilbage til borgerne som bundfradrag i skatten eller en grøn check. For at undgå lækage af produktion til udlandet bør der gives et bundfradrag til virksomheder, som er CO2-tunge og konkurrenceudsatte.

Flybenzin bør ikke længere undtages for afgifter, men have den samme afgift som benzin til biler ganget med en faktor, som tager højde for den øgede drivhuseffekt fra eksempelvis flystriber. Eventuelt kan afgiften omregnes til en passagerafgift, der afhænger af rejsens længde og forbruget af flybenzin.

Forbrænding af biomasse bør heller ikke længere undtages for afgifter. Biomasse er ikke CO2-neutralt, da det varer lang tid før nye træer optager lige så meget CO2 som modne træer. Afgiften kan sættes til cirka halvdelen af afgiften på fossilt CO2, altså startende med cirka 250 kroner per ton CO2.

Landbrugets udledninger af metan og lattergas bør beskattes på basis af et godkendt regnskab for hvert landbrug for udledninger fra dyr og gødning. Udledningen af metan vil afhænge af arten og antallet af dyr, foderet og håndteringen af gødningen. Udledningen af lattergas vil være afhængig af mængden af kvælstofgødning, håndteringen af gødningen og markernes omsætning af kvælstof.

Det kan også nås at aftale og beslutte, at der skal opføres et demonstrationsanlæg for produktion af elektrobrændsler som brint, ammoniak og metanol. Hvis beslutningen tages, kan ingeniørfimaer påbegynde udarbejdelsen af projekter, økonomiberegninger og udbudsmateriale.

Hvis disse initiativer aftales og besluttes, kan lovforslag fremsættes og vedtages i efteråret 2020, og beslutningerne kan indarbejdes i finansloven for 2021. Det haster med at komme i gang.

Forrige artikel Dansk Fjernvarme svarer igen: Lovgivning tvinger os til at fyre med fossile brændsler Dansk Fjernvarme svarer igen: Lovgivning tvinger os til at fyre med fossile brændsler Næste artikel Fjernvarme-aktører: Overskudsvarme til boliger kan gå tabt på grund af ny lov Fjernvarme-aktører: Overskudsvarme til boliger kan gå tabt på grund af ny lov