Collective Impact: Er der en voksen til stede i den grønne førernation?

DEBAT: Regeringsudvalget for grøn omstilling varslede et paradigmeskifte, men resultaterne er indtil videre usynlige. Landbruget, de grønne organisationer og kommunerne er ellers klar, skriver Collective Impacts formand.

Af Søren Møller
Formand, Collective Impact

Danmarks klimapolitik er meget ambitiøs. Vi skal være en grøn førernation, og næsten alle Folketingets partier har tilsluttet sig målsætningen om 70 procent reduktion i Danmarks CO2-udslip i 2030.

Det er fint, men det var dog bedre for klimaet, om vi på nuværende tidspunkt havde haft et flertal, som var enige om løsninger fremfor procentsatser for reduktion.

Varm luft er der nok af i en klimakrise. For et år siden nedsatte regeringen et nyt udvalg for grøn omstilling med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) som formand og med miljøministeren, skatteministeren, fødevareministeren, transportministeren, uddannelses- og forskningsministeren og erhvervsministeren som faste medlemmer.

Fra regeringen lød begrundelsen, at en ambitiøs grøn omstilling ikke kan drives fra de enkelte grønne fagministerier alene. Udvalget skal derfor understøtte, at grønne hensyn bliver tænkt på tværs af politikområder og bidrage til at gennemføre de strukturelle ændringer i samfundet, som skal til for at nå regeringens klimamål.

Regeringens udvalg for grøn omstilling er helt rigtig tænkt, men resultaterne er indtil videre usynlige. Når politik er bedst, så bøjer man sig imod hinanden, afvejer byrder og gevinster og har modet til at gøre op med vanetænkning og skaber reelle forandringer med et langsigtet perspektiv.

Når politik er værst – nå ja, det er jo så det modsatte – så handler det kun om profilering i forhold til at tage sig godt ud i egne vælgergruppers øjne.

Jordreform med brede samfundsgevinster
I vores landskaber er der efterspørgsel efter metoder, der kan sikre plads til en konkurrencedygtig landbrugsproduktion, plads til vedvarende energi, en indsats, som sikrer håndtering af store vandmængder, der skal være mere natur, og vi skal beskytte rent drikkevand, ligesom interessen for friluftsmuligheder vokser.

Der er stor politisk interesse for at forfølge isolerede målsætninger – som hver især er vigtige og ambitiøse – men det sker i for høj grad uden at skele til, hvordan de konkrete tiltag virker sammen ude i landskaberne.

Organiseringen i ministerierne gør, at beslutningstagere bliver præsenteret for beregningsmetoder og analyseresultater inden for hver sit fagområde, men de får sjældent et grundlag til at træffe helhedsorienterede beslutninger ud fra.

Regeringsudvalget for grøn omstilling varslede et paradigmeskifte. Nu må vi se, om det kommer?

Fælles metoder og løsninger
Landbruget, de grønne organisationer og kommunerne er klar.

Vi har i regi af Collective Impact arbejdet sammen om fælles metoder og løsninger til "Fremtidens bæredygtige landskaber" og har blandt andet afprøvet multifunktionel jordfordeling i fire konkrete pilotprojekter.

I alle fire projekter har vi en helhedsorienteret tilgang til brugen af arealer, hvor pointen er, at vi binder muligheder for landdistriktsudvikling og landbrug sammen med løsninger for natur, miljø, klima.

For et år siden sendte parterne syv principper for en jordreform med flersidige samfundsgevinster til regeringsudvalget for grøn omstilling. Vi anbefaler blandt andet, at man samler finansiering, opgaver og kompetencer på tværs af de berørte ministerier.

Parterne bag "Fremtidens bæredygtige landskaber" vil gerne være med til at indgå et sådant partnerskab og tage medansvar for implementering og fremdrift i forhold til såvel de berørte lokalsamfund som regering og folketing.

Afgørende med multifunktionel tilgang
Den statslige indsats vil skulle arbejde sammen både med filantropiske fonde og med finansielle- og erhvervsmæssige interesser for at skabe de nødvendige og tilstrækkelige forandringer.

Vi kommer under alle omstændigheder til at investere op mod 100 milliarder kroner i det åbne land frem mod 2030. Alene energiselskaber vil investere 65 til 90 milliarder kroner i landvindmøller, biogasanlæg og solceller. Og der skal frigøres arealer på størrelse med Bornholm for at få plads til det.

Hvis pengene bruges koordineret til samlede landskabsløsninger og intelligent brug af vores arealer, så kan vi skabe fremtidens bæredygtige landskaber. En jordreform bør samle aktører om fælles løsninger i stedet for løsrevne tiltag.

Vi har ikke råd til at sløse med hverken grønne investeringer eller arealer. Vores analyser viser, at den multifunktionelle tilgang er afgørende for det optimale samfundsøkonomiske afkast.   

Gør op med vaner og bureaukrati
De nationale målsætninger i forhold til klima, vandmiljø og biodiversitet er en enestående mulighed for at skabe et nyt samspil mellem staten og organisationerne.

En jordreform skal skabe rammer for lokal afvejning og prioritering i det konkrete landskab mellem mere natur, effektiv landbrugsproduktion, grøn energi, bedre vandmiljø, klimatilpasning og landdistriktsudvikling i samme proces og med inddragelse af lodsejere og lokalbefolkning.

Der skal ryddes op i nuværende løsrevne indsatser og små puljer, som ikke giver mening lokalt på grund af stive regler og for afgrænsede formål. Det er svært at gøre op med vanetænkning og bureaukratiske strukturer både i politik og i ministerier, men når det lykkes lokalt i vores demonstrationsprojekter på trods af lovgivningen, bør lovgivere spidse ører.

Modellerne for arbejdet er klar, og resultaterne er overbevisende. En jordreform er helt central i klimapolitikken.

Forrige artikel Dansk Miljøteknologi: Klimaforhandlinger skal sparke gang i strategi for bioøkonomi Dansk Miljøteknologi: Klimaforhandlinger skal sparke gang i strategi for bioøkonomi Næste artikel Modstandsgruppe til Dansk Energi: Grøn vækst er på samfundsniveau en løgn Modstandsgruppe til Dansk Energi: Grøn vækst er på samfundsniveau en løgn