Debat

Debat: Indfør en bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet

DEBAT: Vi skal bane vejen for mere bæredygtigt byggeri, for klimaet venter ikke. Derfor skal vi følge op på anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren og indføre energikrav i byggeriet. Branchen er klar og håber, at regeringen snart tager handsken op, skriver fire debattører.  

Der skal indføres en ny bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, der stiller højere krav til byggeriets klimaaftryk, skriver fire debattører.
Der skal indføres en ny bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, der stiller højere krav til byggeriets klimaaftryk, skriver fire debattører.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Signe Munk (SF), Ingrid Reumert, Halime Oguz (SF) og Lene Espersen
Hhv. klimaordfører, Vice President for kommunikation, bæredygtighed og Public Affairs i VELUX og næstformand i Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, boligordfører og direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

Der har i mange år været fokus på CO2-udslippet fra energiforbruget i vores bygninger – og dette med god grund, idet vores bygninger i dag sluger 40 procent af det samlede energiforbrug og Danmark oveni købet har EUs næstlaveste energirenoveringsrate.

I vinters blev nybyggeriet dog også spillet ind i klimadebatten, da Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren satte fokus på den markante klimabelastning fra byggematerialer og selve byggeprocessen.

Disse udledninger er vi nødt til at gøre noget ved, hvis vi skal nå målet om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne. For klimabelastningen fra byggefasen fylder alt for meget i CO2-regnskabet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

FNs miljøorganisation har estimeret, at CO2-udledningen fra produktion af byggematerialer udgør cirka 11 procent af de samlede globale udledninger. Vi kender ikke tallet for Danmark, men et forsigtigt skøn er, at klimapåvirkningen fra materialerne udgør mellem 50-83 procent af en ny bygnings klimaaftryk, mens driftens udgør mellem 17-50 procent.

Derfor kan og skal vi gøre noget ved udledningerne fra byggeriet.

Den kommende nationale strategi for bæredygtigt byggeri skal omfatte indførsel af en ny bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet.  

Af Signe Munk (SF), Ingrid Reumert, Halime Oguz (SF) og Lene Espersen
Hhv. klimaordfører, Vice President for kommunikation, bæredygtighed og Public Affairs i VELUX og næstformand i Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, boligordfører og direktør i Danske Arkitektvirksomheder.

Vi har tabt pusten i klimahandlingerne
I foråret lagde regeringen sammen med et massivt flertal i Folketinget ellers godt ud med en ny, ambitiøs boligaftale, der med godt 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden skulle sætte gang i økonomien og grønne renoveringer af den almene boligsektor.

Det var den største og mest grønne investeringsramme i den almene boligsektor nogensinde til gavn for beboernes sundhed og komfort, for den grønne omstilling og for dansk økonomi. Men sidenhen er luften gået lidt ud af klima-ballonen på trods af en klimaaftale før sommeren.

Særligt byggeområdet blev forbigået, og i dag står vi til ikke engang at kunne leve op til vores EU-forpligtelser i forhold til energirenoveringer.

Regeringens kommende bæredygtighedsstrategi bør genskabe forårets momentum og løfte ambitionsniveauet for den – ifølge Det Internationale Energiagentur – mest jobskabende sektor vi har.  

Skærpede klimakrav er realistisk
Derfor foreslår vi, at den kommende nationale strategi for bæredygtigt byggeri skal omfatte indførsel af en ny bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet.

Denne skal – uden at tilsidesætte andre miljøkrav – stille langt højere krav til byggeriets klimaaftryk end den eksisterende frivillige bæredygtighedsklasse. Ellers kommer Danmark til at ligge langt bag frontløbere som Finland, Holland og Frankrig, der alle er langt med at stille krav til nye bygningers klimaftryk.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren præsenterede et forslag om at reducere CO2-aftrykket fra byggeriet med 50 procent i 2030 i forhold til i dag. Den samlede klimapåvirkning for byggeri baserer sig på livscyklusvurderinger, der omfatter hele bygningens levetid fra udvinding af materialer til bortskaffelse eller genbrug efter nedrivning.

Derfor foreslår vi, at regeringen allerede nu sætter et maksimalt krav i bygningsreglementet til 12 kg/CO2/m2 for nybyggeri og, at den frivillige bæredygtighedsklasse sætter et kravniveau på 8,5 Kg/CO2/m2.

Ikke væsentlig dyrere at bygge bæredygtigt
En analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut om klimapåvirkning fra 60 bygninger viser nemlig, at et kravniveau på 12 kg/CO2/m2 er et realistisk mål, der allerede kan indføres i bygningsreglementet i dag.

Det foreslåede kravniveau på 8,5 Kg/CO2/m2 i den frivillige bæredygtighedsklasse kan opfyldes for en stor andel af de analyserede byggerier. Dermed er der byggeteknisk realistisk at indarbejde kravene.

I forhold til byggeøkonomi viser en ny analyse fra Buus Consult udarbejdet for Green Building Council Denmark, der certificerer bæredygtigt byggeri, at der ikke er væsentligt øgede omkostninger ved at bygge bæredygtigt.

Her er der analyseret 37 bygninger og på den baggrund vurderes det at koste omkring 10.000-12.000kr/m2 at bygge til de niveauer som klimapartnerskabet anbefaler. Det svarer til de normale byggeomkostninger.

Vi er klar – er regeringen?
En ny, skærpet bæredygtighedsklasse for byggeriet afhjælper måske ikke de store udfordringer, vi har med et enormt energispild i vores gamle danske bygningsmasse. Men den kan sætte en stopper for den uskik, at vi i 2020 fortsat opfører bygninger med et unødvendigt højt klimaaftryk.

Klimapartnerskabets anbefalinger viste os, at byggebranchen er parat til at sætte krav til maximalt CO2-indhold i bygningsreglementet som supplement til de gældende energikrav for nybyggeriet – men er regeringen klar?

Kravene skal meldes ud hurtigst muligt og skærpes løbende frem mod 2030. Branchen har gode erfaringer med langsigtede og ambitiøse krav i bygningsreglementet.

Det er ligeledes meget værdifuldt for ambitiøse bygherrer, der ofte efterspørger byggeri der lever op til langsigtede krav. Der skal investeres i udvikling af datagrundlag på området, men ellers er det bare om at komme i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Halime Oguz

cand.mag. i mellemøststudier (SDU 2012)

Ingrid Reumert

Strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted, formand, Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2003)

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00