Debat: Skuffende at klimamærkning afvises

Af Preben Kristensen
Koordinator for PEF netværk under Nordisk Ministerråd

Jeg blev forleden interviewet af ZDF om miljø/klimamærkning af fødevarer.

I Tyskland er man opmærksom på den danske succes med Ø-mærket på fødevarer og har bidt mærke i, at regeringen nu foreslår en klimamærkning af fødevarer også.

I Tyskland har man ingen synlige offentligt anerkendte mærker på fødevarer – man har i stedet et væld af mere eller mindre troværdige anprisninger af produktets fortræffelighed på miljøområdet – det være sig i form af tekst eller mærker.

Fælles grundlag under udvikling i EU
Dette uigennemskuelige marked – ikke bare i Tyskland, men i hele EU – gør det umuligt for forbrugerne at tilvælge grønne produkter på et sikkert grundlag og gør det svært for miljøprogressive virksomheder at trænge igennem på det europæiske marked.

EU-Kommissionen har derfor siden 2005 arbejdet med udvikling af et fælles grundlag for miljøvurdering af produkter – blandt andet med DTU som husrådgiver.

Nu har vi så et afprøvet og anerkendt metodisk grundlag. På den baggrund er det lidt skuffende at opleve, at ”førende” NGO’er og erhvervsliv – med undtagelse af landbruget – afviser en klimamærkning.

Preben Kristensen
Koordinator for PEF netværk under Nordisk Ministerråd

I 2013 publicerede man så forslag til, hvordan man kan opbygge ét samlet marked for grønne produkter. Som bilag var vedlagt metoder til henholdsvis livscyklusvurdering af produkter (Product Environmental Footprint, PEF) og organisationer (Organisational Environmental Footprint, OEF).

I perioden 2013-2018 har disse to metoder været genstand for en meget omfattende europæisk afprøvning.

Resultatet er forenklede og konkrete vejledninger for, hvordan man kan beregne miljøbelastningen – herunder klima – for op mod 20 produktkategorier (PEFCRs), samt regler for dokumentation, tredjeparts verifikation samt kommunikation.

Kun lettere forarbejdede råvarer er omfattet på nuværende tidspunkt – for fødevarer er blandt andet mælkeprodukter dækket og regler for kød er på vej.

Der har desværre været meget begrænset dansk opmærksomhed på dette arbejde. Danish Crown har aktivt medvirket med hensyn til et regelsæt for kød og Carlsberg med hensyn til øl. Landbrug og Fødevarer har aktivt støttet op om arbejdet, mens Dansk Industri har valgt sammen med Business Europe at ”afvente udviklingen”.

Det er værd at bemærke, at der for cirka ti år siden var stor enighed om, at hvis man skulle have en klimamærkning, så skulle det være på europæisk niveau og som minimum baseret på en anerkendt metode til livscyklusvurdering, så man dels alene sætter mærker på produktkategorier, hvor klima er af betydning, dels sikrer sig, at der ligger en valid vurdering bagved og endelig ikke fremmer klimahensyn på bekostning af andre miljøparametre.

Skuffende at klimamærkning afvises
Nu har vi så et afprøvet og anerkendt metodisk grundlag. På den baggrund er det lidt skuffende at opleve, at ”førende” NGO’er og erhvervsliv – med undtagelse af landbruget – afviser en klimamærkning.

Det er også skuffende, at landets førende klimatænketank mener, det er ok med et ”quick fix”.

Det er jo lige nøjagtigt sådanne mere eller mindre troværdige ”quick fixes”, der oversvømmer det europæiske marked og er grunden til, at Kommissionen faktisk erkendte, at hvis vi skal have et ”fælles marked” for grønne produkter, herunder klima – har vi også brug for ”fælles metoder” – uanset om de så får et dansk eller tysk aftryk i den endelige kommunikation til forbrugerne.

Men er der brug for et klimamærke for fødevarer?

Man behøver ingen mærkning for at forklare, at oksekød alt andet lige er mere klimabelastende end vegetabilske produkter. Men der vil være et behov for at synliggøre relative klimaforskelle også i produktionen af kød.

Kun teoretikere vil forvente, at vi helt stopper med at spise oksekød og drikke mælk. Det handler vel om at omlægge en del af vores forbrug til andre proteinkilder og så arbejde med gradvist at nedbringe klimabelastningen fra oksekød (og en del andre animalske proteinkilder).

Hvis man bare lægger oksekød ”for had” – så giver man jo ikke mulighed for at belønne den del af kødproduktionen, der bestræber sig på at nedbringe miljø- og klimabelastningen.

Og dansk landbrug er faktisk interesseret i at synliggøre sin klimabelastning, idet man mener – via PEF - at kunne dokumentere en lav belastning sammenlignet med sine internationale konkurrenter – til gavn for klimaet og dansk eksport.  

PEF-pakken er ikke dyr
Man behøver ikke at vente på en fælleseuropæisk ordning for klimamærkning baseret på PEF-metoden. De virksomheder (eller organisationer og medlemslande), der fremover anvender PEF-pakken (krav til dokumentation, verifikation samt kommunikation) – vil blive bakket op officielt af Kommissionen.

Pakken kan anvendes som grundlag for både en samlet synliggørelse af produktets miljøprofil – men også som grundlag for synliggørelse af en enkeltstående belastning som klima – såfremt denne belastning faktisk er væsentlig, kan dokumenteres og verificeres - og ikke medfører øgede belastninger af andre miljøforhold.

Er det dyrt og besværligt? Næ, egentlig ikke – Kommissionen har vurderet, at virksomheder, der i forvejen anvender LCA-principper i deres miljøvurderinger, vil spare op til 80-90 procent af de nuværende omkostninger.

For virksomheder, der ikke tager hensyn til miljø i produktudviklingen, vil det selvfølgelig være både uvelkomment, bøvlet og dyrt.

Man regner med, at dette metodegrundlag hen over de næste år af Kommissionen vil blive lagt ind i eksisterende (relevant) lovgivning, som for eksempel miljømærkeforordningen.

Kommissionen kigger også på mulig udvidet anvendelse af Ecodesign direktivet og direktivet for vildledende markedsføring (UCP-direktivet) for at få markedet til at bevæge sig i en grøn bæredygtig retning.