Debat: Som ren betonby når København aldrig byens klimamål

DEBAT: København har sat en flot målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, men byen skal samtidig bygge flere boliger. Derfor er det nødvendigt at overveje alternativer til beton, skriver forskere og træindustriens aktører.

Af Simon Auken Beck med flere (se dokumentationsboks) 

København er verdens mest klimaambitiøse by, og målet er at blive CO2-neutral i 2025.

Det er dog svært at leve op til målet, når antallet af københavnere er i hastig vækst og skaber et konstant behov for mange nye boliger. For at imødekomme boligbehovet er der gang i byggeriet overalt i byen, og for nyligt blev det storstilede projekt Lynetteholmen præsenteret, som skal huse 35.000 mennesker.

Skal hovedstaden leve op til sine klimamål, uden at ambitionen klinger hult, må det være en forudsætning, at også byggeriet skal være bæredygtigt. Og her kommer træ ind i billedet.

Træbyggeri kan udlede den halve mængde CO2
Træbyggeri lagrer kulstof fra luftens CO2, som blev bundet, da træerne voksede. Og samtidig er byggematerialer af træ langt mindre energikrævende at fremstille. Derfor har bygninger baseret på træ en klimabelastning, som i gennemsnit er omtrent halvt så stor som tilsvarende betonbyggerier.

Træbyggeri sparer også på sand og grus, de ikke-fornybare råstofkilder, som er hovedbestanddelene i beton, og som er ved at blive en mangelvare. Ikke blot i Danmark, hvor sandsugning i Øresund for nyligt er besluttet indstillet, men faktisk også globalt på grund af boomende byggeindustri i mange af klodens metropoler.

Lettere strukturer og færre lastbiltransporter
Træ vejer kun en femtedel af beton. Det reducerer antallet af lastbiltransporter til byggepladsen, og det giver også en mindre belastning på fundamentet, så der kan spares yderligere på materialerne. Denne reducerede tyngde kan desuden give udvidede muligheder i forbindelse med fortætning af byen, for eksempel hvor man bygger oven på eksisterende bygninger, så eksisterende fundering og infrastruktur i bygningen udnyttes.

Der er derfor god grund til at satse på træbyggeri som en del af en langsigtet ressourcestrategi og for en bæredygtig udvikling af byggeriet.

Ingen sommerhusstemning i byen 
Nogle forbinder måske træbyggeri med sommerhuse og skure i baghaven, men træbyggeri er meget mere end det. Moderne træbyggeri er også broer, sportshaller, etagebyggeri og højhuse, og faktisk er bygninger af træ slet ikke et nyt fænomen i København. Hovedparten af brokvarterernes tusindvis af etageejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet er bygget med tagkonstruktioner, etageskel og vægge af træ, mens ydervægge, tagbeklædning og fundament er bygget i tegl og beton.

Fordi træet er usynligt i disse bygninger, har det ikke en fremtrædende plads i folks opfattelse af byen. Og sådan bliver det formentlig ved med at være i fremtiden. Det moderne træbyggeri gemmer hovedparten af træet bag en vejrfast facadebeklædning af for eksempel tegl, stålplader eller i visse tilfælde træ. Den ydre facade sikrer den bærende trækonstruktion en lang og vedligeholdelsesfri levetid.

Løsningerne ligger klar
Og det giver god mening at bruge træ til konstruktionen. For det er den bærende konstruktion, der belaster klimaet mest, og hvis den udføres af træ, kan bygningens CO2-udledning reduceres op til omkring 75 procent. Brug af træ i facaden reducerer ”kun” klimabelastningen op til omkring 25 procent, så her gør det ikke så meget, hvis man af andre hensyn ønsker en anden facade.  

Den visuelle forskel fra i dag til fremtidens bæredygtige træbyggeri bliver derfor til at overse, men faktum er, at belastning på ressourcer og klima reduceres betragteligt.

Flere har fået øjnene op for, hvordan byggeriets klimabelastning og knapheden på ikke-fornybare råstoffer kan afhjælpes med træbyggeri. I storbyer verden over skyder højhuse op med bærende konstruktioner af træ, men det er – endnu – en sjældenhed i Danmark.

For at leve op til sit klimaambitiøse mål må København komme op i gear og følge trop. Træløsningerne er der allerede.

Forrige artikel Concito: Grønt nytår til alle! Concito: Grønt nytår til alle! Næste artikel Debat: Landbrugsstøtten falder i de forkerte lommer Debat: Landbrugsstøtten falder i de forkerte lommer
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    De arealmæssige konsekvenser af træbygninger ?

    Træbygninger har et helt andet og større arealkrav rent brandsikkerhedsmæssigt. Afstand til nabohuse skal øges, og der kan ikke bygges i tilsvarende højde.

    Det er muligt at træ, af hensyn til et politisk 2025-scenarie, skal overtage byggeriet i København, men så må samme politikere indstille sig på at befolkningstætheden i København skal ned og ikke op.

    Og det er der næppe flertal for i Borgerrepræsentationen, ligesom der heller ikke er flertal for alle de andre konsekvenser af den hovedløse 2025-filosofi.

  • Anmeld

    Finn Larsen · Civilingeniør, PhD, MiB

    Bærende konstruktioner af træ påvirker ikke befolkningstætheden negativt!

    Maskinmester Bertel Johansen har ret i at afstandskravene i bygningsreglementet er forskellige, afhængig af klimaskærmens (facadens) materialevalg og at der kræves større indbyrdes bygningsafstande ved facadebeklædning af brandbare materialer, end ved brug af ikke brandbare materialer til facaderne, men at mene at opførelse af byggeri med bærende konstruktioner af træbaserede materialer automatisk medfører brandbare facader, er en fejlslutning og en stor misforståelse. Af flere årsager vil man generelt fastholde ubrandbare/svært antændelige facader, dels på grund af vedligeholdelseshensyn (træ kan kræve mere vedligehold end tyndplader eller tegl), dels (og primært) for at hindre brandspredning mellem etager i samme blok, så der vil normalt være tale om en kombination af materialer, hvor den primære konstruktioner er af træ og facader er af et andet, mindre brandbart eller ubrandbart, materiale. Derfor vil brandsikkerheden imellem bygninger generelt være de samme som ved beton og stålbyggerier.
    Kravet til de bærende konstruktioner og særligt til personsikkerhed vil mindst være de samme, som for bygninger af et hvilket som helst andet materiale: Dette er et lovkrav, anført i bygningsreglementet. Hvis nutidig dansk byggeri’s eksempelsamling for brandsikring følges, kan sikkerheden i et træhus faktisk være markant større end f.eks. et byggeri opført i stål.
    Der tales stadig ikke om træbyggerier i 20 eller 30 etager, men om boligmasse, som flest, dvs. 3-6 etages byggerier.
    Når der tales om fortætning af byggeriet er dette ikke ensbetydende med at bygningerne bygges tættere op af hinanden og ind mellem eksisterende byggerier, men at man tilføjer ekstra etager på eksisterende bygninger, hvorved eksisterende infrastrukturer som veje, kloaker, øvrige installationer, mm. anvendes.
    Hvis man vil bruge træfacader (med respekt for lodret brandsmitte, som anført ovenfor), vil dette normalt ikke give anledning til større problemer i forhold til brandsmitte mellem bygninger, da almindelige afstande automatisk også vil opfylde de skærpede afstande i forhold til brand, fordi der normalt er behov for plads omkring de enkelte byggerier til infrastruktur (veje, stier, parkering), frirum, lysindfald, reduktion af indkik mellem bolig, mm.. Der er derfor andre bidrag til definering af byggeriet af i dag, som samtidig opfylder brandkrav.