NGO'er til Lilleholt: Skal vi vinde klimakampen? Så skru op for ambitionerne

Af Christian Ege, Lasse Jesper Pedersen og Jonathan Ries
Hhv. sekretariatschef, Det Økologiske Råd, Klima-, Energi- og Miljøpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, og bestyrelsesmedlem, foreningen VedvarendeEnergi

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt opfordrer alle til at spille med, når han om lidt skyder arbejdet med regeringens energiudspil i gang. Ministeren ønsker, at Danmark derved kan forblive i den globale klima-superliga.

Vi er glade for invitationen og vil starte med at opfordre til at hæve ambitionen om andelen af vedvarende energi i 2030 ud over de 50 procent, som regeringen har vedtaget. Skal vi forblive i front, må vi som minimum lægge os på niveau med målene i Paris-aftalen, som alle verdens lande (på nær USA) bakker op om.

Hvis vi derimod sigter efter en position midt på resultatlisten, accepterer vi på forhånd, at vi bliver slået af Sverige og andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

Vi ser frem til at få lov til at vise ministeren, at vi kan nå 100 procent vedvarende energi allerede i 2040.

Christian Ege, Lasse Jesper Pedersen og Jonathan Ries 
Hhv. sekretariatschef, Det Økologiske Råd; Klima-, Energi- og Miljøpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening; bestyrelsesmedlem, foreningen VedvarendeEnergi

Målene er for uambitiøse
Danmark har det, der skal til, men det kniber stadig med de ambitiøse mål. Klimarådet har allerede fastslået, at 50 procent vedvarende energi i 2030 er for lavt, da det ikke vil være en samfundsøkonomisk fornuftig måde at nå den langsigtede målsætning om fossilfrihed i 2050 på. Svenskerne sigter derimod mod fossilfrihed i 2045.

Danmark kan gøre det endnu bedre, hvis vi vil. I vores tre organisationer ser vi frem til at få lov til at vise ministeren, at vi kan nå 100 procent vedvarende energi flere år før svenskerne. Danmark har en enorm vindressource i blandt andet Nordsøen, og vi er verdensmestre i at udnytte den. Transportsektoren er bagud i den grønne omstilling, men målet kan nås.

Dernæst er det ikke nok at bruge meget vedvarende energi. I dag satses der i Danmark alt for meget på afbrænding af biomasse – især træpiller og flis – til kraftvarme. Men bæredygtig biomasse er en begrænset ressource, og et øget pres vil medføre, dels at prisen stiger, dels at vi tvinges til at bruge ikke-bæredygtig biomasse. Vi er med på, at biomasse-afbrænding betragtes som en overgangsteknologi, men nye anlæg står ifølge teknologikataloget i 25-40 år. En omstilling til biomasse i kraftvarmen, der rækker så langt ud i fremtiden, er ikke bæredygtig. Et mål for vedvarende energi-andel i 2030 bør derfor suppleres med et mål for, hvor stor en del af denne vedvarende energi, der ikke bygger på afbrænding.

Husk de andre ministerområder
Et energiforlig efter Paris-aftalen er også nødt til at forholde sig til, at energisektorens klimamål i dag skal spille sammen med to andre ministerområder, nemlig Transport- og Bygningsministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet. Når de fossile brændsler udfases, skal energisektoren levere energien til transportsektoren, og jordbruget kan producere energi og samtidig levere både problemer og løsninger i forhold til klimagasser.

For bygninger er det vigtigt at afskaffe opvarmning med biomasse, olie og gas, og igennem politiske signaler og økonomiske incitamenter flytte fokus mod varmepumper – uden for fjernvarmeområderne. Varmepumper kan, rigtigt indrettet, udnytte og lagre den varierende VE-energi fra sol og vind, som vi får mere og mere af.

På transportområdet bør vi undgå, at Danmark ender som en benzin-ø og forbyde nye fossilbiler fra 2025 eller 2030, som vores nabolande (Norge, Sverige, Tyskland, Holland) er mere eller mindre på vej til. Danmark bør ydermere melde sig i koret af lande, der i EU arbejder for at sætte ambitionen højt, når det for eksempel kommer til udledninger fra privatbilismen. I EU er det i dag besluttet, at biler i 2021 maksimalt må udlede 95 gram CO2 per kørt kilometer, kommissionen har foreslået at sænke dette tal til 67 gram i 2030. Her bør Danmark alliere sig med lande som Sverige og Frankrig, der arbejder for 57 gram CO2 per kørt kilometer eller mindre.

Mange tunge køretøjer kan umiddelbart køre på biogas. Desuden viser en række danske demonstrationsprojekter, hvordan biogas og brint (produceret på vedvarende energi) kan omdannes og lagres som et flydende brændstof (bio-electrofuels), der kan erstatte de fossile alternativer i både den lette og den tunge transport, uden at den eksisterende motorpark skal skiftes ud.

Sats på internationale alliancer
Endelig bør et energiforlig også forholde sig til at drive den internationale dagsorden på udbudssiden. Regeringen har lige tilsluttet sig en international alliance, der vil udfase al kulkraft inden 2030. Man burde ligeledes gå i alliance med Frankrig og andre, som har sagt, at de stopper ny olie-/gasefterforskning fra dags dato og vil forbyde udvinding heraf fra 2040.

Klimakampen er den måske vigtigste kamp lige nu, og klimaforandringer og konsekvenserne heraf er ikke længere kun noget, vi gætter på vil ske ude i fremtiden og i et fjernt land. Det sker nu, og det sker her. Vi skal vinde klimakampen. Derfor skal ambitionerne skrues op.