Møllgaard: De lette løsninger er ovre – nu testes vores grønne mod for alvor

KLUMME: De lavthængende frugter er plukket, og først nu testes vores ambitioner for klimaet for alvor. Hvis ikke ambitionerne løftes i 2020-planen, når vi ikke de langsigtede klimamål, skriver Peter Møllgaard, CBS-dekan og medlem af Energikommissionen. 

Af Peter Møllgaard
Forskningsdekan, Copenhagen Business School, medlem af Energikommissionen

Danmark skal være et lav-emissionssamfund baseret på vedvarende energi i 2050. Det var Energikommissionens udgangspunkt.

Og selv om vi egentlig kun var blevet bedt om at komme med et oplæg til energi- og klimapolitikken for perioden 2020-2030, så var det oplagt, at det tiår skulle tilrettelægges med et fast blik på de langsigtede 2050-mål. Ellers var vi kommet til at sub-optimere.

Danmark skal på ret kurs med det samme. Vi har brug for en ambitiøs energipolitik allerede fra 2020, hvis 2050-målet skal i hus.

Ellers bliver det enten alt for dyrt, eller også når vi det ikke til tiden. 2020 er det samme som nu i energi- og klimapolitikken, som er kendetegnet ved lange tilløb, store og langvarige investeringer og betydelige bremselængder, blandt andet fordi mange af de lavt hængende frugter allerede er plukket over de sidste 50 år.

Ryk nu eller betal regningen senere
Vedvarende energi (VE) udgør i dag 30 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Og det er flot. Vi har allerede besluttet investeringer, som gør, at vi når op på 40 procent omkring 2020.

Men hvis vi ikke foretager os yderligere energi- og klimapolitisk, så stopper udviklingen ved de 40 procent. Så når vi ikke målet om 50 procent i 2030. Så bliver det rigtigt dyrt at nå i mål i 2050.

Der er derfor i Energikommissionens optik brug for en betydelig ændring i energi- og klimapolitikken.

Vi peger på, at omstillingen skal ske via en effektiv og markedsbaseret kombination af VE, energieffektivisering og elektrificering.

Vores scenarier viser, at hvis vi starter nu, er det økonomisk overkommeligt, fordi vi har et rigtigt godt udgangspunkt. Vi er på mange måder foran internationalt.

Det er utroligt flot, at vi dækker 42 procent af elforbruget med fluktuerende vind og med en forsyningssikkerhed på 99,9958. Og det er også flot, at Danmark hører blandt de mest energieffektive lande i Europa.

Men som sagt har vi høstet mange af de lavt hængende frugter – og måske endda nogle af de knapt så let tilgængelige, så det bliver ikke nemmere, og vi kan ikke blot blive ved med at forlænge energi- og klimapolitikken med de brædder, vi har brugt siden 1970’erne.

Der er sket, eller der vil ske, store ændringer. Kravende til omstillingen af energisektoren har ændret sig.

Energipolitikken er international
For det første er energimarkederne og energipolitikken ikke længere en national sag.

Danmarks forbindelser til udlandet, den globale klimaaftale, Energiunionen og det indre marked for energi gør, at fokus i dag skal være internationalt. Forsyningssikkerheden og udbygningen med VE skal ses i den kontekst.

For det andet er der sket en enorm teknologiudvikling, som gør at omkostningerne til at etablere ny VE er faldet dramatisk.

Det betyder, at forskellige VE-teknologier kan konkurrere med hinanden. Og det betyder, at disse teknologier i stadigt højere grad kan klare sig på markedsvilkår – altså uden støtte!

For det tredje betyder digitaliseringen og teknologiudviklingen i kombination, at forbrugerne kan få en ny rolle som producenter af energi.

Vi kan indpasse disse lokale ”prosumers” smart i energisystemerne ved eksempelvis at sende dem prissignaler, så de reagerer fleksibelt.

Energikommissionen har taget højde for de nye krav til omstillingen ved at foreslå en række strategiske valg: Forsyningssikkerheden skal sikres via effektive internationale energimarkeder. Vedvarende energi skal i stigende grad udbygges på markedsvilkår – og altså med gradvis mindre støtte.

I overgangsperioden skal støtten tildeles ved markedsbaserede, teknologineutrale udbud. Energiforsyningen skal tilvejebringes via et integreret og fleksibelt energisystem, som indrettes ”smart”, for eksempel via et fleksibelt forbrug.

Det er oplagt at fortsætte det gode arbejde med energieffektivisering. Og endelig er øget elektrificering, for eksempel via øget brug af el-biler, også en del af løsningen.

Men Energikommissionen foreslog meget andet. Mere om det senere på denne plads. Og hvis du ikke kan vente, findes Energikommissionens rapport her.

Forrige artikel Dansk Energi: Afgifter på overskudsvarme og el hænger sammen Dansk Energi: Afgifter på overskudsvarme og el hænger sammen Næste artikel Tænketanken Frej: Gør EU’s klimakrav til klimamuligheder Tænketanken Frej: Gør EU’s klimakrav til klimamuligheder