DeltagerDanmark: Hverdagsfællesskaber kan drive markante CO2-reduktioner

Når oplysning af borgerne står alene, har det ingen nævneværdig betydning for CO2-reduktionen. Klimavenlige hverdagsfælleskaber er derimod et effektivt værktøj, skriver Rune Baastrup.

Placeholder image
Borgerne kan skabe en gør-det-selv-effekt sammen, skriver Rune Baastrup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forrige mandag udkom FN’s klimapanels (IPCC) seneste rapport om, hvordan vi begrænser den globale opvarmning til 1,5-2 grader og altså lever op til målet i parisaftalen. Den gode nyhed er, at det ifølge eksperterne godt kan lade sig gøre, selvom vinduet bliver mindre dag for dag.

Rapporten er den mest omfattende gennemgang siden 2014 af, hvordan vi kan afbøde den menneskeskabte klimakrise. Meget af omtalen har fokuseret på de dele, der handler om fremtidige teknologier såsom CO2-fangst og -lagring, der først har en effekt om lang tid.

Temadebat

Klimavenlige valg i hverdagen

I en ny temadebat spørger Altinget Energi & Klima: Hvilke initiativer er vigtigst, hvis regeringen vil anspore den almindelige forbruger til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen?

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til ida@altinget.dk

Klimapanelet har imidlertid for første gang dedikeret et helt kapitel til efterspørgselssiden af den grønne omstilling - altså adfærds- og livsstilsændringer, som på kort sigt kan nedbringe vores klimaskadelige forbrug for eksempel via nye kost- mobilitets- og energivaner.

En central pointe fra klimapanelet er, at borgernes handlemuligheder på det her område bør indtænkes som en vigtig del af de nationale klimapolitikker og -strategier: Et enøjet fokus på nye teknologier og udbuds- eller produktionssiden er ikke tilstrækkeligt for at nå klimamålet.

Derudover understreger klimapanelet, at reduktionspotentialet forbundet med udbredelsen af bæredygtige adfærdsændringer ikke kan indfries ved snævert at forstå forbrug og adfærd på individniveau.

Ingen nævneværdig effekt

Konkret betyder indsigterne, at to typiske strategier ikke vil have en nævneværdig effekt på reduktionerne, hvis de står alene:

For det første drejer det sig om traditionelle oplysningskampagner, der sigter mod at give borgerne mere viden om klimavenlige valg. I det omfang de har en effekt, vil det kun være en lille del af befolkningen, der kan forventes at ændre adfærd gennem øget viden.

For det andet gælder det ligeledes for nudging-indsatser, der søger at påvirke vores hverdagsvalg, uden vi tænker over det. Nudging kan have positive effekter på mere isolerede felter inden for eksempelvis sundhed, men når det kommer til komplekse og omfattende problemer som klimaforandringer, kommer de til kort.

Den typiske rolle for borgere er lidt for ofte reduceret til enten at være isoleret forbruger i egen husholdning eller fuldblods klimaaktivist

Rune Baastrup, direktør, DeltagerDanmark

Forklaringen er enkel: nudges jeg til at afstå fra et klimanegativt valg uden at være bevidst om hvorfor, vil man typisk se et klimanegativt merforbrug et andet sted, som det for eksempel er påvist i et stort forskningsprojekt på tværs af forskellige lande og kulturer herunder Danmark.

Så hvad skal man så gøre? Det vil vi i dette og et opfølgende indlæg give vores bud på. Det er ikke et quickfix eller en færdig opskrift, men potentialerne er enorme, hvis vi gør os umage og integrerer indsatser på flere fronter på én gang.

Den første præmis er at slække på vores vante forestillinger om borgernes mulige roller, motivation og handlemuligheder i deres hverdag. Den typiske rolle for borgere er lidt for ofte reduceret til enten at være isoleret forbruger i egen husholdning eller fuldblods klimaaktivist.

De fleste af os forbliver derfor passive tilskuere til klimapolitik og -handling, som andre udfører. Mens vores bekymring over klimakrisen blot vokser og vokser.

Derfor overser den modstilling to ting:

For det første, at danskerne bredt set har en høj grad af motivation for at handle mere klimavenligt i deres hverdag og leder efter meningsfulde handlemuligheder. Vi kan se i vores analyser, at folk søger at skifte tilskuereffekten, hvor man passivt ser til at det går galt, ud med deltagereffekten, hvor man som individ finder måder at handle på og opnå ejerskab til både problem og løsning ved at “gøre det selv”.

For det andet, at vi lever store dele af vores liv og hverdag i fællesskaber med andre, hvor vi påvirkes og kan påvirke hinanden. Hvor vi bor, arbejder, går i skole eller bruger vores fritid. Hvor vi spiller en rolle i andres liv, snakker med hinanden og også af og til om, hvordan vi løser et fælles problem.

Fællesskabseffekt virker 

Det er her vanebrud i hverdagen kan føre til de normspring, der leder til markante reduktioner af klimaskadeligt forbrug. Men det kræver, at deltagende borgere oplever at mange andre gør det samme som dem: fællesskabseffekter.

Ved at involvere kommunen i samskabelse i stedet for sagsbehandling kunne borgerne skrotte deres oliefyr til fordel for et “nærvarme”-system

Rune Baastrup, direktør, DeltagerDanmark

Det var eksempelvis borgeres evne til at præge hinandens normer som naboer, der var afgørende for Tysklands vellykkede strategi med at udbrede flere solceller på hustagene. Man gik lokalt til værks efter afgrænsede nabolag, så husejere så andre i kvarteret gå i gang, og derfor selv gik med.

Det er også en nøje designet fællesskabseffekt, der ligger bag den innovative, klimaprisbelønnede måde at støtte borgerne i landsbyen Føns i Middelfart til at pulje deres kræfter. Ved at involvere kommunen i samskabelse i stedet for sagsbehandling kunne borgerne skrotte deres oliefyr til fordel for et “nærvarme”-system, der opvarmer 49 husstande i dag.

Noget de kan glæde sig over, at kommunen hjalp dem på vej med kollektivt i lyset af energikrisen i dag. Nøglen? Kommunen sagde til de enkelte borgere, der kom og bad om rådgivning: vi vil gerne hjælpe jer, men så skal I have ti naboer med!

I Aarhus Kommune har de med 'Aarhus Omstiller' etableret et ambitiøst program, hvor de eksperimenterer med alt fra digitale dialogværktøjer til at understøtte “mini-klimatopmøder” i tusindvis af familier, foreninger og arbejdspladser på en gang, over fællesspisninger til grønne nabofællesskaber, for at mobilisere borgernes fælles handlekraft. På den måde kan borgerne skabe en gør-det-selv-effekt sammen.

Vi kan lære af eksemplerne, at normspring kan skabes, hvis man systematisk fra virksomheder, foreninger, kommuner, regioner og statens side løbende indtænker et spor af medarbejder- og borger-mobilisering.

Og med den rette pakke af samlede virkemidler, vil vi herigennem kunne skabe skalerbare og strukturelle resultater i form af mindre klimaskadeligt forbrug. Det er en effektfuld og befriende måde at slippe kreative klimakræfter løs.

Læs også

Omtalte personer

Rune Baastrup

Partner, direktør, Huset DeltagerDanmark, bestyrelsesmedlem, Reform Act Danmark
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2008)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser