Den Grønne Studenterbevægelse: Handlingsplanen er en hån mod de unge

DEBAT: Den nyligt fremlagte klimahandlingsplan er langt fra ambitiøs nok og hænger fast i en gammel traver om, at nye teknologier vil redde vores fremtid, mener Den Grønne Studenterbevægelse.

Af Frederik Bjørnbak Mogensen, Christian Fromberg, Mette Susgaard
Den Grønne Studenterbevægelse

Regeringen fremlagde den 20. maj sit forslag til en klimahandlingsplan. Som de klimaengagerede studerende, vi er, sad vi selvfølgelig og ventede i spænding. Danmarks vigtigste minister, klimaministeren, skulle vise, at regeringen er klar på at tage tyren ved hornene og føre Danmark i en grøn retning.

Men efter pressemødet sad vi skuffede tilbage. Handlingsplanen er blot et lille museskridt for den grønne omstilling, der stadig hænger fast i den gamle traver om, at nye teknologier vil redde vores fremtid. Hvis denne plan er et udtryk for regeringens ambitionsniveau, må man betragte det som en hån over for alle de unge og de mange vælgere, der har stemt for en grøn omstilling og en strukturel ændring af vores samfund for bare et år siden.

Vi har brug for en regering, der er sit ansvar voksent og ikke spiser os af med et reduktionsmål på to millioner tons CO2 i forhold til de 19 millioner tons, der skal til. Derfor skal planen i lang højere grad lægge op til implementering af allerede eksisterende teknologier og ikke luftige løfter om nye teknologier i en fjern fremtid.

Tag CO2-afgiften i brug
Et oplagt sted at starte er at lave en strategisk plan for udfasningen af olie og naturgas i Danmark, en yderligere investering i elbiler, en omlægning af dansk landbrug og at gøre brug af klimarådets anbefalinger.

Vi har rygende travlt med at handle på klimakrisen, og derfor bør både erhvervsliv og civilsamfund få svar på, hvordan vi griber CO2-reduktionerne i alle dele af samfundet an. Dette kunne man ligeledes gøre ved at tage en CO2-afgift i brug, som man både har set eksempler på i Sverige, Tyskland og Holland. En afgift, der skal være med til at skubbe industrien i den rigtige retning og få dem til at investere i alle de mange nye teknologier, som regeringen selv lægger op til. 

Så når klimaminister Dan Jørgensen (S) kategorisk afviser en CO2-afgift, vidner det om, at regeringen ikke vil gå i dialog om løsningerne ved blot at videreføre argumenter fra en sort industri og ikke lytte til NGO’er, Klimarådet, Det Økonomiske Råd, Cepos, 25 nobelprismodtagere og Verdensbanken. Hvis regeringen oprigtigt var interesseret i at lave en klimahandlingsplan, der levede op til forventningerne, kunne en CO2-afgift sagtens være en del af planen.

Vi håber ikke, at planen er et udtryk for regeringens klimaambitioner på længere sigt. Når regeringen bliver parat til at lytte til andre end sig selv, skal der flere svar på bordet. Handlingsplanen er udtryk for en regering, som ikke oprigtigt ønsker en grøn og retfærdig fremtid, men kun nuancer af status quo.

Vores klare budskab er, at der er brug for en ambitiøs plan, der udviser det mod, som skal til. En plan for fremtiden, der lever op til de råd, eksperter fremlægger, og som viser, at regeringen ønsker en gennemgribende, afgørende og grøn forandring af Danmark.

Forrige artikel Forsker: Flygtningekonventionen er ikke det rigtige redskab til at håndtere klimaflygtninge Forsker: Flygtningekonventionen er ikke det rigtige redskab til at håndtere klimaflygtninge Næste artikel Aktører: Biomassekritikere kan ikke se fremtidsperspektivet for bare træer Aktører: Biomassekritikere kan ikke se fremtidsperspektivet for bare træer