Klimaaktivister: Vismænds cost-benefit-tankegang er katastrofal for klimaet

En række førende forskere advarede forleden i magasinet Nature mod fortsat at gøre brug af de klassiske cost-benefit-analyser, som bruges til at udregne, hvad der vil være omkostningseffektivt på klimaområdet.

Disse modeller kan nemlig ikke integrere de såkaldte tipping points, det vil sige mulighederne for, at vi overskrider visse klimatiske grænser, hvorefter effekterne af klimaforandringerne løber løbsk.

Modellerne er dermed ude af stand til at forholde sig til de mest katastrofale effekter af klimaforandringerne.

Vi er nødt til at vægte klimasikkerhed over omkostningseffektivitet, og vi bliver nødt til at sikre, at reduktioner i drivhusgasudledningen igangsættes så hurtigt som muligt – vi kan ikke blive ved med at vente på et teknologisk fix, der skal gøre det hele lidt mere behageligt for os.

Målet bør være 100 procent CO2-neutral i 2040
I Den Grønne Studenterbevægelse og 350 Klimabevægelsen i Danmark mener vi, at Danmark bør fastsætte klimamål efter de CO2-budgetter, som ifølge forskerne kan sikre, at vi når i mål i forhold til Parisaftalen.

Givet det globale tilbageværende CO2-budget og størrelsen på den danske befolkning betyder det, at vi i Danmark kan tillade os at udlede cirka 400 Mt CO2 mere, før vi skal være CO2-neutrale.

Hvis vi skal overholde dette nationale budget, kræver det, at vi fastsætter følgende tre delmål:

55 procent reduktion i 2025, 70 procent i 2030 og 100 procent i 2040.

Herefter bør Danmark desuden blive CO2-negative, det vil sige suge mere CO2 ud af atmosfæren, end vi pumper ud.

Klimaloven er en oplagt mulighed for at tage ansvar
Selvom de fleste partier har tilsluttet sig målet om 70 procents reduktion i 2030, skrev Venstre og Dansk Folkeparti desværre i Altinget i tirsdags, at de ikke mener, vi bør fremrykke målet om klimaneutralitet til 2040.

Dermed viser Venstre og Dansk Folkeparti, at de fortsat ikke er villige til at vedkende sig Danmarks internationale ansvar for opfyldelsen af Parisaftalen.

Regeringen har endnu ikke meldt klart ud, om de ønsker at følge støttepartiernes anbefalinger og fremrykke målet for CO2-neutralitet og desuden indføre et delmål for 2025.

Med klimaloven har Danmark lige nu en oplagt mulighed for at tage ansvar og sikre, at vi ikke om et årti igen har forspildt chancerne for reelt at reagere på klimaudfordringerne.

Ved at indskrive ambitiøse mål for både 2025, 2030 og 2040 i klimaloven og dermed sætte klimasikkerhed over omkostningseffektivitet, vil vi i Danmark fremstå som ambitiøse og visionære i international sammenhæng.

Men vi bør ikke lade os narre. Med ovenstående mål påtager vi os kun lige vores del af ansvaret for, at Parisaftalen overholdes.