Klimaaktivister: Vismænds cost-benefit-tankegang er katastrofal for klimaet

DEBAT: De økonomiske vismænd fraråder delmål i den kommende klimalov, fordi det vil være for dyrt. Men det snævre fokus på omkostningseffektivitet tager ikke højde for de tipping points, der kan få klimaforandringerne til at løbe løbsk, skriver Kirstine Lund Christiansen og Frederik Roland Sandby.

Af Kirstine Lund Christiansen og Frederik Roland Sandby
Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse og formand for 350 Klimabevægelsen i Danmark

Tirsdag morgen vågnede vi endnu engang op til en dyster rapport om, hvor stor kløften er mellem klimakrisens udvikling og det internationale samfunds hidtidige reaktioner.

FN's miljøprogram, UNEP, konkluderer i sin rapport 'Emissions Gap Report 2019', at verdenssamfundet skal femdoble indsatsen på klimaområdet for at forhindre en 1.5° C temperaturstigning, og at reduktionerne hellere skal ske i dag end i morgen.

Inger Andersen, chef for UNEP, konstaterede i forbindelse med udgivelsen af rapporten, at hvis vi havde handlet for ti år siden, ville udfordringen og de nødvendige reduktioner være meget mindre, end de vi står over for at skulle gennemføre i dag.

Dette minder os endnu engang om, at vi ikke længere kan udsætte klimahandling ved blot at fastlægge langsigtede mål.

Vi giver ansvaret videre til kommende generationer
Rapporten fra UNEP taler dermed direkte ind i den igangværende diskussion i Danmark om, hvorvidt delmål for drivhusgasreduktion skal indskrives i klimaloven. Og her må vi igen, og nu med opbakning i UNEP's konklusioner, sige: ja, det skal de!

Uden bindende delmål risikerer vi endnu engang at skubbe ansvaret for den grønne omstilling foran os og videre til de kommende generationer.

I de seneste par dage har vi hørt de økonomiske vismænd sige, at reduktionsmål og delmål ikke bør skrives ind i klimaloven, da det kan være uforholdsmæssigt dyrt at reducere med 70 procent i 2030 i stedet for eksempelvis 65 procent.

Men det er præcis den tankegang, som har gjort, at vi i dag er så langt bagefter.

En række førende forskere advarede forleden i magasinet Nature mod fortsat at gøre brug af de klassiske cost-benefit-analyser, som bruges til at udregne, hvad der vil være omkostningseffektivt på klimaområdet.

Disse modeller kan nemlig ikke integrere de såkaldte tipping points, det vil sige mulighederne for, at vi overskrider visse klimatiske grænser, hvorefter effekterne af klimaforandringerne løber løbsk.

Modellerne er dermed ude af stand til at forholde sig til de mest katastrofale effekter af klimaforandringerne.

Vi er nødt til at vægte klimasikkerhed over omkostningseffektivitet, og vi bliver nødt til at sikre, at reduktioner i drivhusgasudledningen igangsættes så hurtigt som muligt – vi kan ikke blive ved med at vente på et teknologisk fix, der skal gøre det hele lidt mere behageligt for os.

Målet bør være 100 procent CO2-neutral i 2040
I Den Grønne Studenterbevægelse og 350 Klimabevægelsen i Danmark mener vi, at Danmark bør fastsætte klimamål efter de CO2-budgetter, som ifølge forskerne kan sikre, at vi når i mål i forhold til Parisaftalen.

Givet det globale tilbageværende CO2-budget og størrelsen på den danske befolkning betyder det, at vi i Danmark kan tillade os at udlede cirka 400 Mt CO2 mere, før vi skal være CO2-neutrale.

Hvis vi skal overholde dette nationale budget, kræver det, at vi fastsætter følgende tre delmål:

55 procent reduktion i 2025, 70 procent i 2030 og 100 procent i 2040.

Herefter bør Danmark desuden blive CO2-negative, det vil sige suge mere CO2 ud af atmosfæren, end vi pumper ud.

Klimaloven er en oplagt mulighed for at tage ansvar
Selvom de fleste partier har tilsluttet sig målet om 70 procents reduktion i 2030, skrev Venstre og Dansk Folkeparti desværre i Altinget i tirsdags, at de ikke mener, vi bør fremrykke målet om klimaneutralitet til 2040.

Dermed viser Venstre og Dansk Folkeparti, at de fortsat ikke er villige til at vedkende sig Danmarks internationale ansvar for opfyldelsen af Parisaftalen.

Regeringen har endnu ikke meldt klart ud, om de ønsker at følge støttepartiernes anbefalinger og fremrykke målet for CO2-neutralitet og desuden indføre et delmål for 2025.

Med klimaloven har Danmark lige nu en oplagt mulighed for at tage ansvar og sikre, at vi ikke om et årti igen har forspildt chancerne for reelt at reagere på klimaudfordringerne.

Ved at indskrive ambitiøse mål for både 2025, 2030 og 2040 i klimaloven og dermed sætte klimasikkerhed over omkostningseffektivitet, vil vi i Danmark fremstå som ambitiøse og visionære i international sammenhæng.

Men vi bør ikke lade os narre. Med ovenstående mål påtager vi os kun lige vores del af ansvaret for, at Parisaftalen overholdes. 

Forrige artikel L&F og Dansk Fjernvarme: Biomasse er eneste realistiske alternativ til kul i dag L&F og Dansk Fjernvarme: Biomasse er eneste realistiske alternativ til kul i dag Næste artikel SF’er: Vesten har meget at lære af verdens eneste CO2-neutrale land SF’er: Vesten har meget at lære af verdens eneste CO2-neutrale land
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Udkast til klimalov helt uantageligt

    Giv Dan Jørgensen et ultimatum. Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Konservative bør tage hinanden i hånden i forhandlingerne og kræve at der skal være bindende delmål, at kvoteannulleringer og anden kreativ bogføring ikke skal bruges og at klimaloven skal være reelt bindende. Det er helt absurd at Dan Jørgensen i den grad lefler for Venstre og Dansk Folkeparti i forsøget på at få en bred aftale. Han har tydeligvis ikke forstået at valget viste at befolkningen var dybt frustrerede over partiernes uansvarlige mangel på en ambitiøs klimapolitik. Det handler nu om ikke at sætte det klima momentum som kom med 70% kravet overstyr. Hvis ikke Dan Jørgensen kan stå ved sit ord om at tage klimavidenskaben alvorligt så må de klimaambitiøse partier sætte ham stolen for døren.