Den Grønne Studenterbevægelse: Skrot hockeymodellen og reducer med 60 procent i 2025

Af Caroline Bessermann, Mette Susgaard og Rosanna Børsting
Aktive i Den Grønne Studenterbevægelse

De sidste årtier har verdens ledere givet hånd på den ene klimaaftale efter den anden. Samtidig er CO2-udledningerne kun steget – med undtagelse af økonomiske kriseår.

Visse regeringer er begyndt at producere nationale politiske aftaler, men mange er middelmådige, når det kommer til ambitioner, og under lavmålet, når det kommer til reduktioner.

Det er tydeligt, at der i alt for høj grad bliver sat politiske aftaler uden nogen bindende delmål til at sikre, at vi kan nå Parisaftalen i tide.

Sæt tilstrækkeligt delmål
Lige nu mener eksperter, at chancen for at nå Parisaftalens 1,5 graders målsætning er svindende lille. Der har i alle disse år manglet politisk vilje til at skabe klimahandling.

Vi må konkludere, at den i Danmark stadig mangler. Derfor er det bydende nødvendigt, at regeringen sætter et tilstrækkeligt delmål i 2025, som den og fremtidige regeringer skal forpligte sig til at nå.

Det er ikke ambitiøst – det er nødvendigt.

Caroline Bessermann, Mette Susgaard og Rosanna Børsting
Aktive i Den Grønne Studenterbevægelse

Det vil holde danske regeringer på ret kurs og levere de nødvendige reduktioner i stedet for fortsat at skubbe dem ud i fremtiden.

Lige nu ser vi dette udfolde sig med regeringens hockeymodel, hvor hovedparten af reduktionerne først sker i sidste del af det nuværende årti. Et tilstrækkeligt delmål er 60 procent i 2025.

Risikerer at overskride mål i 2032
570 gigaton er den mængde drivhusgasser, som verdens lande tilsammen må udlede fra 2018 for at have en chance for at overholde Parisaftalens målsætning om en global temperaturstigning på 1,5 grader.

I 2019 blev der globalt set udledt 37 gigaton CO2. Fortsætter det nuværende årlige udslip, overskrider vi dermed Parisaftalens mål i 2032.

Danmarks udledning skal ikke overstige vores proportion af verdens befolkning, for vi har ikke ret til at udlede mere end en tilsvarende del af det globale CO2-budget.

Danmark har et historisk stort klimaaftryk per indbygger grundet vores industrialisering og forbrug. Det ville kræve 3,6 jordkloder, hvis hele jordens befolkning levede som en dansker gør i Danmark.

Netop derfor bør Danmark tage et større ansvar end lande med et historisk lavere aftryk og følge princippet "common but differentiated responsibility". Det er klimaretfærdighed i sin simpleste forstand.