Det mener EU-landene om russisk gasrørledning
OVERBLIK: Energistyrelsen har modtaget en ansøgning fra Nord Stream 2 om tilladelse til anlæg af russisk gasrørledning i dansk farvand nær Bornholm. Læs her, hvordan andre EU-lande ser på projektet.
Simon Friis Date
Redaktør, Altinget KlimaPlanerne om at anlægge en godt 1200 kilometer lang gasrørledning gennem Østersøen fremtvinger ikke kun dybe panderynker hos danske politikere.
Det russiske gasselskab Gazprom er med Nord Stream 2 på vej til at anlægge en ny gaslinje, som skal løbe parallelt med forløberen, Nord Stream, fra 2011.
Nord Stream 2 er planlagt til at løbe fra Rusland tværs gennem Østersøen tæt ved Bornholm. Gasrørledningen krydser finske, svenske, danske og til sidst tyske farvande, før den slutter ved Greifswald i Nordtyskland.
Med den nuværende rute skal anlæggelsen af Nord Stream 2 godkendes af både Finland, Sverige, Tyskland og Danmark.
Den russiske gasrørledning Nord Stream 2 har udviklet sig til et storpolitisk stridsemne, efter EU har indført sanktioner mod Rusland grundet landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen.
Herudover peger kritikere af projektet på, at det ikke lever op til ånden i EU’s energiunion og klimamål.
Altinget har samlet et udpluk af reaktioner på projektet i EU.
Tyskland - Danmarks nabo mod syd er en stor fortaler for projektet, der vil fordoble gastilførslen fra Tyskland til EU. Derfor har forbundskansler Angela Merkel også understreget, at “Nord Stream 2 er et kommercielt projekt med private investorer.”
Polen - I den modsatte grøft og blandt de skarpeste kritikere er Polen. I forbindelse med Merkels besøg i juni sidste år sagde den polske premierminister, at “vi ser det som en investering, der vil føre til en splittelse af Europa.”
Vi ser det som en investering, der vil føre til en splittelse af Europa.
Beata Szydlo
Polens premierminister
Danmark - Til Børsen sagde Løkke i marts, at "det er noget, jeg bringer op i kredsen af de 28 (lande, red.), og det er ikke første gang, jeg gør det. For vi har været efterspørgende på at få EU-Kommissionens samlede bedømmelse af det her russiske infrastrukturprojekt. Hvordan hænger det sammen med vores energipolitik, vores ambitioner om at lave en energiunion. Er der nogle sikkerhedspolitiske aspekter, der drages med ind?" spørger Løkke med adresse til EU-kommissionen, som han efter eget udsagn længe har haft for vane at kontakte med en påmindelse om deres manglende respons.
Sverige - Den svenske regering har ligesom Danmark forsøgt at gøre Nord Stream 2 til et EU-anliggende. På den ene side har man på kommunalt plan takket ja til at samarbejde med russerne om udbygningen, men regeringen har på den anden side forholdt sig skeptisk. Den svenske forsvarsminister, Peter Hulqvist, blev i Berlingske citeret for at have bragt denne advarsel: “Hvis Nord Stream 2 gennemføres som planlagt, risikerer det at få indflydelse på forsvarspolitikken for 2016 til 2020.” Den svenske regering indsendte d. 25. januar 2017 i samarbejde med Danmark et brev til EU-kommissionen, hvor de bad dem tage stilling til projektet.
Finland - “Finland betragter projektet som kommercielt på basis af national og international lov,” udtalte statsminister Juha Sippila på et EU-pressemøde i december måned, men han betonede samtidig vigtigheden af at klargøre de miljømæssige konsekvenser ved aftalen. Dermed har også Finland placeret sig mellem to stole i et forsøg på at bevare gode diplomatiske relationer i både Kreml og Bruxelles.
Litauen - Litauen er én af mange østeuropæiske modstandere af Nord Stream 2. Til litauisk radio kalder præsident Dalia Grybauskaite det ifølge netmagasinet Baltic Course “stærkt beklageligt at nogle af vores større EU-partnere prøver at argumentere for, at det kun er et privat og kommercielt projekt. Det er fuldstændig klart for os alle, at energiprojekter i denne skala er geopolitiske, og at målene er geopolitiske.”
Letland - I nabolandet Letland udtalte den daværende premierminister Laimdota Straujuma i 2015 til den russiske netavis Vzglyad, at “Europa bør være konsistent i deres ønske om at blive energi-uafhængige af Rusland.”
