Det Økologiske Råd: Energieffektivitet bør spille markant rolle i energiforlig

Af Christian Jarby og Søren Dyck-Madsen
Energi- og klimamedarbejdere, Det Økologiske Råd

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har i Altinget udtalt, at ”tiden er løbet fra den nuværende energispareindsats."

Den fremadrettede indsats skal derfor være mere markedsbaseret og mere målrettet, end den indsats vi har i dag.”

Den danske energispareindsats har i meget stort omfang været en succes.

Især har der været en positiv effekt gennem energibesparelser i erhvervsvirksomheder, som herved har sparet omkostninger til energi, fået fornyet deres produktionsapparat og forbedret deres konkurrenceevne.

På bygningsområdet har ordningen også haft betydning, men ikke med samme gennemslagskraft som i industrien.

Med et nyt energiforlig er tiden kommet til at justere og fokusere ordningen, så den får endnu større positiv effekt i form af omkostningseffektive energibesparelser.

Christian Jarby og Søren Dyck-Madsen
Energi- og klimamedarbejdere, Det Økologiske Råd

Flere private investeringer
Med et nyt energiforlig er tiden kommet til at justere og fokusere ordningen, så den får endnu større positiv effekt i form af omkostningseffektive energibesparelser, som ikke ville være gennemført uden en energispareordning.

Samtidig skal ordningen sigte mod at aktivere endnu flere private investeringer.

Og endelig skal den opdeles, så den retter sig mod både energibesparelser i erhverv og i bygninger.

Med en omlægning skal vi sikre, at den danske indsats fortsat giver gode vilkår for de mange danske virksomheder, som er verdensførende på energibesparelser, og som gennem eksport skaber en del af grundlaget for Danmark som et velfærdsland.

Behovet er der. Og eksportmulighederne vokser. Det Internationale Energiagenturs nye rapport bygger sine energifremskrivninger på en voldsom vækst i energieffektivitet som forudsætning for, at verden kan imødegå klimaudfordringen.

Den danske energispareordning stammer fra 1986, hvor det daværende el-selskab NESA A/S udbyggede sin undervisning af børn og unge i energieffektivitet med en rådgivning til erhvervsvirksomheder.

Siden blev energispareordningen udviklet, så ”den danske model” dannede model for energisparekravet i EU’s direktiv for Energieffektivitet, som blev vedtaget i 2012 og løber frem til og med 2020.

Modellen baserer sig på frivillige aftaler med energiselskaber i fire energiarter:  El, gas, fyringsolie og fjernvarme.

Behov for justeringer
Det Økologiske Råd er enig med ministeren og mange aktører om, at tiden er kommet til en ny model for energibesparelser.

Der er stadig mange omkostningseffektive energibesparelser, som på grund af forskellige barrierer ikke gennemføres uden en form for støtte.

Og der er krav på 1,5 procent besparelser i slutenergiforbruget om året i EU’s Direktiv for Energieffektivitet.

En ny justeret energispareordning har derfor brug for støtte for at sikre den billigst mulige omstilling og samtidig understøtte de stærke danske virksomheder på området.

For erhvervsområdet kan vælges to modeller. Den ene kan være en kendt udbudsmodel, hvor en fond, styrelse eller lignende i offentligt regi udbyder et antal energibesparelser i en flerårig og en kortere varende periode for at sikre tilstedeværelsen af stærke aktive udførende firmaer.

Den anden kunne være en spejling af Eksportkreditfondens model, hvor en offentlig pulje penge reducerer usikkerheden ved investeringer i energibesparelser.

Herved kunne for eksempel pensionskasserne bedre medvirke til at finansiere energibesparelser i erhverv, herunder energibesparelser med en længere horisont end de blot to til tre år, som i dag er almindeligt. 

For bygninger kræves både regulering og krav til bygningers energieffektivitet.

Men også en tilskudspulje, fokuseret på energieffektivisering over et vist niveau, bør etableres for at hente de mange potentielle effektiviseringer i eksisterende danske bygninger.

En sådan pulje vil have en række ekstraeffekter, nemlig at den danske bygningsmasse får en forbedret kvalitet, forbedret indeklima og sundhed, og for erhvervsbygninger også en højere produktivitet.

Endvidere vil en bygningssektor med stærk viden om energieffektive renoveringer stå stærkt i forhold til eksport.

Tænk i små og mellemstore virksomheder
Endelig bør det gennemtænkes, hvordan man får flere energibesparelser i de små og mellemstore virksomheder, som ikke har haft megen fokus i den nuværende energispareordning.

Det kan for eksempel ske ved at standardisere de enkelte indsatser på samme måde som for private boliger ved at målrette midlerne til udvalgte teknologier og ved at inddrage kommunerne mere i arbejdet.

Det Økologiske Råd opfordrer til at fortsat stærk indsats for energibesparelser får en central plads i det kommende energiforlig.

Til gavn for klimaet, for danske virksomheder, for bygningsbrugerne og for Danmarks økonomi.