Det Økologiske Råd: Hold fokus på energibesparelser

Af Søren Dyck-Madsen
Energimedarbejder, Det Økologiske Råd

De fire energiselskabstyper, som har en spareforpligtelse (el, gas, fjernvarme og fyringsolie), blev i foråret enige om en ny fordeling af forpligtelserne, hvor spareforpligtelsen svarede til energitypens andel af slutenergileverancen. Denne fordeling efterlod et ”hul” i aftalen på 17 %, idet den sænkede det årlige sparemål fra 12,2 PJ til 10,1 PJ.

Dette ”hul” skal snarest muligt lukkes, så energiforligets fulde energisparemål igen bliver opfyldt. Det betyder, at olieselskaberne skal pålægges besparelser for deres leverance til slutforbrugerne af alle olieprodukter, og at leverancer af træpiller og flis til slutforbrug også skal pålægges en spareforpligtelse.

PSO-aftalen mellem parterne omfatter heldigvis en formulering om at få olieprodukterne indregnet. Desværre slipper biomassen endnu engang udenom forpligtelser.

Besparelser i produktion vokser
Energispareforpligtelsen handler i bund og grund om besparelser i slutforbruget. Det er også sådanne besparelser, der kan rapporteres som Danmarks opfyldelse af det Energisparedirektiv, som Danmark selv har stået fadder til under det danske EU-formandskab.

I den danske aftale indgår imidlertid stadig flere besparelser i produktionen, som ikke kan medregnes. Det gælder indpasning af store varmepumper i fjernvarmesystemet, store solvarmeparker i en årrække og forbedringer i fjernvarmenettet. Alle sammen formål, som Det Økologiske Råd klart bakker op om, men ikke synes, energispareforpligtelsen støtter på den rette måde.

Tilfældige variationer i prisen på grund af politisk usikkerhed koster dyrt for både energiselskaber og forbrugere.

Søren Dyck-Madsen
Energimedarbejder, Det Økologiske Råd

Da det direkte tilskud til de store varmepumper blev fjernet, manglede der en finansiering for at gøre disse varmepumper konkurrencedygtige med ubeskattet biomasse. Derfor kom de med under energispareordningen. Vi så hellere, at disse varmepumper igen fik direkte støtte.

Energiforbedringer i fjernvarmenettet har længe kunnet tælles med. Det giver mening, men man må nok konstatere, at en stor del af disse forbedringer nok var gennemført uden at kunne medtælles af effektivitetshensyn i fjernvarmen.

Usikre mål koster dyrt
Store solvarmeparker er en vigtig del af den danske energiløsning. De har længe været berettiget til at modtage energisparetilskud, men i realiteten burde de kunne klare sig uden tilskud. Alligevel er det her, striden mellem parterne er fokuseret, så der endnu ikke er landet en endelig aftale til gavn for reduktion af energiforbrug og klimapåvirkning.

Kombinationen af manglende aftale og en forholdsvis ambitiøs stigning i sparemålet førte i slutningen af 2015 til en højere omkostning per sparet kWh. Men allerede i starten af 2016 faldt denne omkostning igen markant tilbage til det niveau på 44 øre pr kWh, som var forventet i energiaftalen. 

Tilfældige variationer i prisen på grund af politisk usikkerhed koster dyrt for både energiselskaber og forbrugere. Når man hverken kender behovet for slutbesparelser eller prisniveauet for disse, er det vanskeligt at indgå langvarige prisbillige aftaler om energibesparelser med tredjepart. Så indgår parterne hellere dyrere kortvarige aftaler for at dække sig af mod risiko.

Hvis både store varmepumper og solvarmeparker fortsat skal ligge under ordningen, medfører det en risiko. Begge teknologier har potentiale for at levere rigtig mange produktionsbesparelser. Det vil mindske behovet for slutenergibesparelser og gøre behovet for besparelser i slutenergiforbruget, som grundlæggende er formålet med spareforpligtelsen, endnu mere uforudsigeligt.

Dansk opfyldelse af Energisparedirektivet vakler
Danmark har, som alle EU-lande, en forpligtelse til at spare 1,5 % af energiforbruget hvert år, hvoraf kun 25 % må være besparelser, som ikke er i slutforbruget af energi.

Regeringen fremlægger således en reduktion af energispareforpligtelsen, og den forøger indregningen af produktionsbesparelser, som kun må tælle op til 25 %. Hermed risikerer Danmark faktisk ikke at kunne opfylde den spareforpligtelse i Energisparedirektivet, som vi selv har fået vedtaget under det danske EU-formandskab.

Behov for klar aftale
Vi opfordrer til, at parterne, energiselskaberne og politikerne, sætter sig rundt om bordet endnu en gang – med de positive briller på. For der er behov for at skabe klarhed og forudsigelighed over energispareområdet. Forbedret energieffektivitet både i industri og husholdninger er fortsat et billigt og effektivt element i den samlede danske grønne energiomstilling.

Derfor er der behov for at finde løsninger for støtte til energieffektive vedvarende produktionsteknologier som solvarme og store varmepumper. De skal findes uden at skabe markant usikkerhed om behovet for besparelser i slutenergiforbruget. Dette vil reducere omkostningerne til spareindsatsen hos slutforbrugerne og give bedre og mere langsigtede besparelser.

På den måde sikrer vi både dansk opfyldelse af EU-sparemålene, og spareindsatsen bliver billigere. De energiselskaber, som har en spareforpligtelse, kan indgå langsigtede og billigere aftaler om en effektiv energispareindsats.