Debat

De Økonomiske Råd: Det bør være en mulighed at bruge kvoteannulleringer

DEBAT: Vi vurderer, at man med kvoteannulleringer kan reducere omkostningerne ved at nå klimaneutralitet i 2050 uden at slække på den reelle klimavirkning af 70 procent-målsætningen i 2030, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd.

Man bør kun benytte kvoteannulleringerne i den udstrækning, at de gør det billigere at nå 2050-målet end andre klimapolitiske instrumenter, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd.
Man bør kun benytte kvoteannulleringerne i den udstrækning, at de gør det billigere at nå 2050-målet end andre klimapolitiske instrumenter, skriver formandskabet for De Økonomiske Råd.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Gårn Hansen, Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs
Formandskabet for De Økonomiske Råd

I vores seneste rapport anbefaler vi at beholde annulleringer af CO2-kvoter gennem den såkaldte fleksibilitetsmekanisme som et muligt instrument til at opnå målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030. 

I den aktuelle debat er der fremført argumenter for og imod at beholde kvoteannulleringer som et klimapolitisk værktøj.

Nye kvoter afhænger af kvoteoverskuddet
Et centralt argument imod generelle kvoteannulleringer inden for de næste 10-15 år er, at de ikke slår fuldt igennem på drivhusgasudledningerne på kort og mellemlang sigt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Dette skyldes den seneste reform af EU's kvotesystem. Reformen betyder, at udbuddet af nye kvoter afhænger af kvoteoverskuddet.

Generelle kvoteannulleringer giver et mindre overskud, og det udløser et større kvoteudbud. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel mellem generelle kvoteannulleringer og kvoteannulleringer gennem den såkaldte fleksibilitetsmekanisme.

Et centralt argument imod generelle kvoteannulleringer inden for de næste 10-15 år er, at de ikke slår fuldt igennem på drivhusgasudledningerne på kort og mellemlang sigt.

Lars Gårn Hansen, Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs
Formandskabet for De Økonomiske Råd

Danmark har mulighed for at annullere kvoter gennem fleksibilitetsmekanismen svarende til cirka 800.000 ton CO2 om året.

Reglerne for fleksibilitetsmekanismen betyder, at der er fuldt gennemslag på udledningerne på lang sigt.

Ja, faktisk viser beregninger, som blev præsenteret i den miljøøkonomiske vismandsrapport fra 2018, at udledningerne på lang sigt reduceres med 1,5 ton for hvert ton annulleret gennem fleksibilitetsmekanismen. 

Danmark bliver klimaneutral i 2050
Kvoteannulleringer gennem fleksibilitetsmekanismen er altså ekstraordinært gunstige for klimaet. En betydelig del af de udledningsreduktioner, som annulleringerne medfører, sker dog først om 20-30 år.

Så hvis det er afgørende, at reduktionerne sker eksempelvis de næste ti år, er det et vægtigt argument imod at benytte kvoteannulleringer.

Vi er dog ikke enige i, at det er afgørende, at udledningsreduktionerne sker her og nu. Der kan findes såkaldte tipping points, som betyder, at temperaturerne stiger hurtigere, når visse tærskler overskrides.

Men der er stor usikkerhed om, hvor eventuelle tærskler ligger, og hvad det betyder at overskride dem.

Den overordnede ramme for dansk klimapolitik er, at Danmark bliver klimaneutral i 2050. Reduktioner om 20-30 år gennem kvoteannulleringer er konsistent med denne tidshorisont.

Hvis man mener, at det er afgørende, at danske reduktioner sker her og nu, bør man ikke foretage kvotekøb – men så vil det samtidig være logisk at fremrykke 2050-målet.

Læs også

Kvoteannulleringer bør beholdes
Et andet argument imod kvoteannulleringer er, at de ikke bidrager til, at Danmark når målet om klimaneutralitet i 2050, fordi kvoteannulleringer primært fører til udledningsreduktioner i andre EU-lande.

Det er rigtigt – så når vi anbefaler at lade kvoteannulleringer tælle mod 2030-målet, er det, fordi vi forventer, at en 70 procents reduktion i 2030 ligger over den omkostningseffektive sti mod 2050-målet.

Vi vurderer, at man med kvoteannulleringer kan reducere omkostningerne ved at nå klimaneutralitet i 2050 uden at slække på den reelle klimavirkning af 70 procent-målsætningen i 2030.

Det er dog vigtigt, at der løbende foretages grundige beregninger af den omkostningseffektive sti frem mod klimaneutralitet i 2050.

Vi anbefaler derfor at beholde kvoteannulleringer gennem fleksibilitetsmekanismen som et instrument til at opnå 2030-målet, men kun at benytte dem i den udstrækning, at de gør det billigere at nå 2050-målet end andre klimapolitiske instrumenter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00