DI: Embedsmændenes afgiftsrapport er for virkelighedsfjern

For meget teori og for lidt praksis.

Sådan beskriver DI embedsmændenes store analyse og anbefalinger til afgifter og tilskud på energiområdet, der efter fire år på bagen nu ligger i endelig version.

Skiftende regeringer har skudt afgiftsspørgsmål til hjørne med henvisning til embedsmændenes arbejde, så det er en analyse og anbefalinger, der er længeventet og vil blive læst minutiøst i Energidanmark.

Og selvom det er et grundigt stykke arbejde – og der også er anbefalinger, som DI helt kan tilslutte sig: ikke mindst anbefalingen om at sænke elafgiften – så er det en advarende pegefinger, industrien rejser inden politikerne kaster sig over en ny indretning af afgifter og tilskud på energiområdet.

Der er næppe nogen tvivl om, at hvis for eksempel landbruget skal betale for deres miljøomkostninger, så vil det koste landbruget produktion. Men det er jo også ideen: at få reduceret miljøskadelig produktion og flytte det til andet og renere produktion.

Lars Gårn Hansen
Miljøøkonom ved Københavns Universitet og medlem af De Økonomiske Råds formandskab

”Det er et striks teoretisk samfundsøkonomisk arbejde, som er lavet af embedsmændene. Det bliver nødt til at blive mere betinget i praksis. Det vi noterer os først er, at der ikke er taget stilling til de erhvervsøkonomiske konsekvenser – det stod der ellers i det oprindelige kommissorium – og det er helt nødvendigt at følge op på, før der skal tages politisk stilling,” siger underdirektør i DI, Troels Ranis.

Opgør med kludetæppe
Det er Skatteministeriet, der har siddet for bordenden for arbejdet, som blev bestilt af partierne bag Energiftalen i 2012. Partierne ønskede at vide, hvordan de i fremtiden kan indrette tilskud og afgifter på energiområdet, så man bedst og billigst når de politiske mål for grøn omstilling.

Efter fire års arbejde, hvor der er trukket på embedsmænd i syv ministerier, er svaret klart. Og der er ikke megen ros til det nuværende kludetæppe af afgifter.

”Den nuværende struktur i afgifter og tilskud er langt fra ideelt,” som det formuleres i embedsmændenes rapport.

Samfundsøkonomisk overskud
I stedet skal afgifterne ”ensrettes” - så miljøbelastning koster det samme, lige meget hvor den kommer fra. I korte træk betyder det, at afgiftssystemet skal gøres mere simpelt end i dag, husholdninger skal slippe billigere, mens landbrug og erhvervsliv til gengæld skal betale mere.