DI: Kritikere misforstår anbefalinger fra klimapartnerskab

Virksomheder skal sikre cirkulær omstilling
Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen skriver, at det alene er genanvendelsesindustrien, der står bag klimapartnerskabets rapport. Det er langtfra tilfældet.

Det er et samlet erhvervsliv, der sammen med kommunale aktører, ngo'er og vidensinstitutioner har leveret input til klimapartnerskabets anbefalinger.

Der er kommet over 300 forslag. Så nej, der er ikke tale om, at affaldsindustrien har udnyttet klimapartnerskabet til at score kassen, som Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen påstår i overskriften på deres indlæg.

Cirkulær økonomi handler om at bevare ressourcerne i kredsløb, og her har virksomhederne en nøglefunktion. De skal designe produkterne, så de kan genbruges og genanvendes, de skal bruge genanvendte materialer i produktionen af nye produkter, og de skal tænke i nye forretningsmodeller.

Virksomheder er drivkraften bag cirkulær økonomi. Et samspil mellem virksomheder og forbrugere er samtidig en forudsætning. Førsteprioriteten er, at vi skal reparere og genbruge og på den måde forlænge produkternes levetid.

Vi skal udvikle og indgå i nye forretningsmodeller, hvor vi ikke nødvendigvis skal eje, men i stedet dele eller købe produkter som services. På den måde får flere adgang til de samme produkter.

Behov for nye roller i affaldssektoren
Det handler om at øge brugsgraden af hvert produkt, mindske behovet for at købe nyt og dermed behovet for at udvinde og producere nye materialer. Hvis vi lykkes, vil det føre til store CO2-reduktioner.

Klimapartnerskabet peger på konkrete indsatser, som virksomhederne selv kan gøre, og på en række politiske virkemidler, der kan sætte skub i udviklingen og skabe skala i de cirkulære løsninger.

Når produkternes levetid ikke mere kan forlænges, skal vi sikre genanvendelse i god kvalitet. Det er afgørende, at de genanvendte materialer har en kvalitet, så de kan bruges af virksomhederne i nye produkter. På den måde kan affald blive fremtidens råvarer. 

Hvis vi skal i mål med ambitionerne, er det klimapartnerskabets opfattelse, at der er behov for nye roller i affaldssektoren. Det giver ikke mening, at kommunerne skal være fremtidens råvareleverandører. Det er en opgave, som private virksomheder vil løse langt bedre.

Med det kommende producentansvar er det i øvrigt producenterne, der overtager finansieringen af affaldsindsamling og behandling. Omkostningerne fordeles mellem producenterne efter, hvor let de enkelte emballager kan genanvendes.

Med ansvar for økonomien i den danske affaldsbehandling får producenterne dermed også incitament til at skabe et effektivt system. Ligesom producenterne med mulighed for at få materialerne retur vil skabe et system med fokus på høj kvalitet i genanvendelsen.

Fastfrys ikke affaldssystemet
Klimapartnerskabets anbefalinger, der udkom i marts, er blot første skridt på en længere rejse.

Nu har vi sat en retning og er kommet med forslag til vejen frem. Men på tre måneder kan vi naturligvis ikke nå i mål med detaljerede implementeringsplaner.

Det arbejde ser vi dog frem til at tage hul på, og i den sammenhæng skal vi turde at tænke nyt. Ganske mange virksomheder er allerede i gang med at bruge genanvendte materialer, redesigne emballager og produkter samt finde nye forretningsmodeller. Det skal vi understøtte. 

På mig virker det, som om Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen vil fastfryse affaldssystemet, som vi kender det i dag. Men vi står over for store udfordringer i de kommende år med mangel på ressourcer og et stadigt varmere klima.

Det kalder på udvikling i stedet for stilstand.