L&F, Dansk Energi og IDA: Klima­forskning mangler strategisk retning

DEBAT: Klimaudfordringen kræver strategisk målrettet forskning, og vi er derfor nødt til at sikre større tværfagligt samarbejde, skriver Anders Martin Klöcker, Jørgen S. Christensen og Thomas Damkjær Petersen.

Af Anders Martin Klöcker, Jørgen S. Christensen og Thomas Damkjær Petersen
Hhv. områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, og formand for Ingeniørforeningen, IDA

Den globale opvarmning rammer ikke kun nogle udvalgte, den rammer os alle. Klimaudfordringen er så gennemgribende, at ingen kan løse den alene.

Derfor er det vigtigt, at de forskellige sektorer i samfundet finder og leverer løsninger sammen. Vi tror, at brede samarbejder på tværs af fagligheder og brancher og mellem virksomheder, myndigheder og forskning er afgørende for at skabe de nødvendige resultater.

Forskning mangler strategisk retning
Der er bred anerkendelse af, at forskningen spiller en afgørende rolle for at løse klimaudfordringerne.

Det er imidlertid nødvendigt at tænke indsatsen i helt nye og tværgående perspektiver. Det gælder også de strategiske midler og instrumenter, der fra statens side placeres til forskning, innovation og udvikling.

Et internationalt ekspertpanel offentliggjorde i foråret 2019 en evaluering af Danmarks Innovationsfond, som pegede på, at fonden "bør udvikle et nyt program til at stimulere strategisk forskning og udvikling, som kan løfte hele områder eller teknologiske platforme for at komplementere den nuværende én-til-en-tilgang."

Dette er i øvrigt også konklusionen fra et internationalt eksperthold, som i en ny evaluering har haft det danske innovationssystem under lup og konstaterer, at Danmark har et fantastisk udgangspunkt, men at dele af forskningen mangler strategisk retning og tilhørende instrumenter.

Der er behov for strategiske virkemidler, der på klimaområdet kan understøtte forskning, udvikling og innovation på tværs af fagligheder, sektorer, industrier og teknologiområder og bringe interessenter ind i tæt samspil mellem offentligt, privat, myndigheder og civilsamfund i arbejdet mod fælles klimamål.

Men, vil nogen indvende, vi har da allerede i Danmark mange virkemidler, der dygtigt og effektivt retter sig mod smalle og specifikke forsknings-, innovations- eller demonstrations-projekter, der skal løse problemstillinger inden for én enkelt industri eller sektor.

Ja, det har vi, men de klimaudfordringer, som Danmark og resten af verden står over for, er meget komplekse. Udfordringerne kan ikke løses af et enkelt universitet, sektor eller fagområde alene.

Tværgående klimaplatforme
I forskningsreserven 2020 er der afsat 1,5 milliarder kroner til grøn forskning. For at få mest muligt ud af de penge, anbefaler vi, at den del af midlerne afsat til Innovationsfonden udmøntes i større tværgående platforme drevet af globale udfordringer relateret til klima, med afsæt i de områder, hvor vi allerede har særlige danske styrkepositioner at bygge videre på, og hvor der samtidig er behov for ny forskning og innovationer.

Klimamålet på 70 procent kræver en ny tilgang til forskning og udvikling. Vi skal fokusere dér, hvor vi ved, at vi har brug for teknologispring.

Det kunne for eksempel være den helt store udfordring – som samtidig også rummer store potentialer – at skabe en verden, hvor vedvarende energikilder og biobrændstoffer er reelle, implementérbare alternativer til fossile brændstoffer, og hvor vi samtidig får hul på det eventyr, der kan opstå, hvis power-to-x kan omdanne el til grønne brændstoffer og gasser, som lastbiler, fly og skibe kan bruge.

Her kan vi bygge videre på vores stærke kompetencer inden for vindenergi, landbrug og ingeniørvidenskab og i samspil med relevante myndigheder vise resten af verden, hvordan det kan lade sig gøre at sikre et klimaneutralt Danmark.

Det kunne også være at se på, hvordan ny viden om mikrobiomer og bioteknologi kan rumme en del af løsningen på klimaudfordringen. Det kan for eksempel handle om klimaeffektive produktionsprocesser og lagring af kulstof i planter og jord ved hjælp af mikroorganismer.

Udfordringerne og realisering af mulighederne kalder på tværgående samarbejder drevet af en fælles mission. Her kan vi blandt andet arbejde ud fra Danmarks stærke kompetencer inden for ingredienser, biotek og landbrugs- og fødevareområdet.

Innovationsfonden som motor
Arbejdet mod klimaneutralitet i 2050 vil kræve en målrettet forsknings- og innovationsindsats i mange år frem.

Det er derfor vigtigt, at der er langsigtet sammenhæng i strategisk retning, virkemidler og bevillinger, så vi får samlet og styrket de nødvendige miljøer og samarbejdsrelationer på tværs – offentligt, privat og myndigheder – omkring fælles udfordringer.

Innovationsfonden spiller rollen som motor for rigtigt meget af den udvikling, som sker i Danmark. Derfor opfordrer vi uddannelses- og forskningsministeren tilsammen med Innovationsfondens bestyrelse at sikre, at midlerne i Innovationsfonden kommer bedst muligt i spil i overensstemmelse med de initiativer og prioriteringer, der er beskrevet i aftalen om forskningsreserven. Der er nok at tage fat på.

Forrige artikel Affaldsforening: Markedet kan ikke indløse klimagevinster alene Affaldsforening: Markedet kan ikke indløse klimagevinster alene Næste artikel Vognmænd: Klimaplan må ikke forsinke ny trafikaftale Vognmænd: Klimaplan må ikke forsinke ny trafikaftale