DISUD: Klimahandlingsplanen skal være langt mere ambitiøs end finansloven

Af Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD – Institut for Bæredygtig Udvikling

Næsten alle Folketingets mandater står bag aftalen om, at Danmark skal have en bindende klimalov om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 og et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050.

I loven skrives, at der fastsættes delmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv. Det medfører, at der i 2020 første gang skal fastsættes et delmål for 2025. Efter at Klimarådet har afgivet anbefaling foreslås et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i foråret 2020.

Med målet på 70 procent reduktion i 2030 skal der reduceres fra omkring 50 millioner tons CO2 per år i dag til omkring 21,6 millioner tons CO2 i 2030 (hvis der ses bort fra bidraget fra ”de nyfundne” lavbundsjorde). Hvis der vælges lige store reduktioner hvert år på ca. 2,8 millioner tons per år, skal målet i 2025 være omkring 36 millioner tons per år.

I klimahandlingsplanen skal der indgå̊ sektorstrategier og indikatorer for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri. Hver februar skal Klimarådet vurdere regeringens klimaindsats samt komme med anbefalinger til den fremadrettede indsats, herunder over tid udarbejde et katalog af mulige virkemidler.

Utilstrækkelig finanslov
I finanslovsaftalen for 2020 blev regeringen og dens støttepartier enige om en række initiativer til at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med mindst 0,5 millioner ton CO2-ækvivalenter per år svarende til 1 procent af de samlede udledninger - væsentligst ved opkøb af lavbundsjorde fra landbrug.

Hvis vi er hurtige, kan vi udnytte det lave renteniveau nu og spare udgiften til brændsler fremover. Det vil være en ganske god langsigtet investering. Måske det vil være interessant for pensionskasserne?

Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD – Institut for Bæredygtig Udvikling

Reduktionerne kommer således ikke til at reducere udledningerne mærkbart i 2020, men først i løbet af det kommende årti.

Hvis målet om 70 procent reduktion i 2030 skal nås, kræver det imidlertid en gennemsnitlig reduktion på cirka 2,8 millioner ton CO2 hvert år startende i 2020. Altså cirka 5 gange mere end aftalt i finansloven for 2020.

Der bør derfor igangsættes betydelige ekstra tiltag i foråret 2020 i forbindelse med handlingsplanen.

For at opnå 70 procent reduktion af CO2 udledningen i 2030 er der ud over landbruget følgende store knapper at dreje på: Energibesparelser og erstatning af fossile brændsler med vedvarende energi og biomasse. Der kan tænkes forskellige kombinationer af størrelsen af energibesparelser, vedvarende energi og biomasse.

En balanceret sammensætning af energikilder
Men anvendelsen af biomasse begrænses af, at der er begrænsede mængder bæredygtig biomasse til rådighed i Danmark og i verden, og anvendelsen af vedvarende energi og størrelsen af energibesparelser er begrænset af, hvad der er teknisk, økonomisk og socialt muligt at implementere på 10 år.

Man kan forestille sig et scenarie, hvor der i 2030 er regnet med 20 procent-energibesparelser og en fordeling af energikilder på 33 procent fossile brændsler, 25 procent biomasse og 42 procent vedvarende energi.

Her spares der 20 procent på energiforbruget i alle sektorer i 2030 i forhold til i dag, hvilket svarer til energibesparelser på 1,8 procent per år startende i 2020. Varmebehovet reduceres ved øget isolering af eksisterende bygninger, og energibehovet til transport, mekanisk arbejde og processer reduceres ved indførelse af mere bæredygtig teknologi og smartere planlægning og styring.

Der opstilles ti nye havvindmølleparker i stedet for de besluttede tre. Der installeres en tredjedel mere energi fra landvindmøller og ti gange så meget fra solceller, solvarme og geotermi som i dag.

Salg af benzinbiler skal stoppes
Samfundet skal gennemelektrificeres for at erstatte fossil energi med den nye vedvarende, grønne elektricitet. Til transport af den grønne el skal elnettet udbygges, så det kan transportere mere el.

Ingeniørforeningen har beregnet, at hvis transportsektoren skal reducere sine udledninger i 2030 med blot 25 procent i forhold til i dag, skal der stoppes for salg af fossile biler allerede fra 2022.

I de senere år har det store salg af fossilbiler - og især af de store benzinslugende SUV-biler - fået udledningerne fra vejtrafikken til at stige kraftigt. Transportsektoren er den eneste sektor, som har haft øgede udledninger siden 1990. Her er udledningerne steget med 23 procent. At opnå 70 procent reduktion i forhold til 1990 i 2030 er derfor urealistisk, hvis Danmark stadig skal fungere.

Derfor er det nødvendigt at stoppe for salg af biler, der kører mindre end 20 kilometer per liter allerede i 2020 og af alle fossilbiler fra 2022 – ellers kommer vi ikke i mål.

Lige nu er et godt tidspunkt for investeringer
Beregninger viser, at da transporten kun kan reducere med 25 procent i forhold til i dag, skal brugen af kul, olie og naturgas til produktion af varme og el være reduceret med omkring 90 procent i 2030 og erstattet af vedvarende energi. Opvarmning af bygninger bør ske med varmepumper, varmepatroner og solvarme i de enkelte hjem og på varmeværker. Produktionen af el bør ske udelukkende med vind-og solenergi.

Den store brug af biomasse til kraft og varme bør reduceres. Biomasse er ikke CO2-neutralt, da det varer lang tid før nye træer optager lige så meget CO2 som modne træer, og mængden af bæredygtig biomasse er begrænset.

Bæredygtig biomasse bør primært anvendes til formål, hvor el ikke kan anvendes: til produktion af biofuels og elektrofuels til den tunge langtrækkende transport og til spidsbelastninger for kraft og varme om vinteren på vindstille dage.

Det vil blive en stor omstilling på både de centrale værker og i de enkelte bygninger. Omstillingen vil kræve betydelige investeringer, men vil være hjulpet af det aktuelle lave renteniveau. Hvis vi er hurtige, kan vi udnytte det lave renteniveau nu og spare udgiften til brændsler fremover. Det vil være en ganske god langsigtet investering. Måske det vil være interessant for pensionskasserne?

Endvidere kræver denne omstilling en hurtig og fuldstændig ændring af varmeloven, som i dag er en hindring for omstillingen.