DN advarer mod at overse naturen i Enhedslistens grønne fond
FINANSLOV: Enhedslisten foreslår at etablere en grøn fond med “mindre natursigte og mere klimasigte”. Men udtagning af landbrugsjord bør være til rendyrket natur, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørSom et indspark til forhandlingerne om næste års finanslov foreslår Enhedslisten at etablere en grøn fond for at sikre midler til at udtage landbrugsjord.
Fonden skulle være et supplement til Den Danske Naturfond, men have “mindre natursigte og mere klimasigte, hvor man dyrker energiafgrøder eller skov til energiproduktion”, fortæller Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen.
Men denne del af forslaget skurrer i ørerne på Danmarks Naturfredningsforening.
“Vi har lagt så meget vægt på, at hvis man skal sætte penge af til at udtage landbrugsjord, så skal det være, fordi det er til natur,” siger præsident Maria Reumert Gjerding.
Den største fare lige nu er, at hver får sin lille Hassan igennem, men der ingen helhed kommer.
Søren Møller
Formand, ’Det åbne land som dobbelt ressource´
Hun peger på, at Danmark ikke bare står med en klimakrise, men også en natur- og biodiversitetskrise. Når man tager landbrugsjord ud af produktion, skal det derfor også være for at gavne arter, der er truede af udryddelse.
“Så vi glæder os over signalerne om, at man gerne vil lave en jordreform, at man gerne vil sætte penge af til det her, men vi vil virkelig opfordre alle til, at det bliver til rendyrket natur og ikke til energipil eller andre energiafgrøder,” siger Maria Reumert Gjerding.
Vi har lagt så meget vægt på, at hvis man skal sætte penge af til at udtage landbrugsjord, så skal det være, fordi det er til natur.
Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening
Taber i budgetslagsmål
Mai Villadsen påpeger over for Altinget, at forslaget mest af alt skal ses som en samlet ide om at bruge grønne fonde til at sikre en klimaeffekt “nu og her”. Baggrunden er, at den grønne omstilling risikerer at blive syltet, hvis det skal kæmpe mod eksempelvis psykiatri og uddannelse.
Valget af model vil få betydning for, hvor mange penge der konkret er tale om, men Mai Villadsen skyder på, at man vil kunne indskyde "et par hundrede millioner kroner". Penge, der vil være ud over de 2,1 milliarder, der er afsat til forhandlingsreserven.
Og selve ideen om en fondskonstruktion er ganske fornuftig, mener Søren Møller, formand for samarbejdsprojektet ’Det åbne land som dobbelt ressource’.
