DN og L&F fremlægger ni-punktsplan for udtag af lavbundsjorde

Debatten om potentialet for udtag af lavbundsjorde raser endnu.

Senest har en forsker fra Aarhus Universitet vurderet, at det i første omgang maksimalt vil være muligt at udtage 40.000 hektar.

I en fælles henvendelse til fødevareminister Rasmus Prehn (S) anerkender Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, at der vil være arealer, som er lettere at udtage end andre, og at barrierer vil skulle overvindes, hvis det skal lykkes at nå de 100.000 hektar, som de to organisationer har foreslået.

Men barriererne kan overvindes, mener de to organisationer, der har identificeret ni beslutninger, "der skal træffes nu som del af de kommende forhandlinger om en landbrugsaftale, hvis potentialet for udtagning skal realiseres".

Få overblik over den foreslåede ni-punktsplan fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer i en forkortet version her:

1. Tilsagn om national finansiering af 100.000 hektar nu

Det vil være en væsentlig barriere for at nå Danmarks klimamål, hvis ikke der allerede nu træffes beslutning om at sikre national finansiering til at kunne forfølge mål om udtagning af 100.000 hektar i 2030.
Udtagning af lavbundsjord er en langstrakt proces. Det kan typisk tage flere år fra den indledende ansøgning til projektet er gennemført. Og kommuner, konsulenter og andre involverede aktører har brug for vished om, hvad der er det langsigtede politiske mål.

2. Koordinationsforum for stat, kommuner og lodsejere m.fl.

Alt efter udtagningsprojekternes størrelse vil der være forskellige centrale aktører, der skal medvirke til at drive og koordinere projekter og processer. Der vil være behov for at etablere og sikre en koordinering mellem de primære aktører i form af stat, kommuner, fonde og lodsejerrepræsentanter (L&F/Seges).
Samtidigt pointerer organisationerne, at det er vigtigt, at der opnås forståelse med kommunerne i forhold til at tage aktiv del i indsatsen, og at der afsættes midler hertil.