DONG Energy: Billige kvoter har lille indflydelse på energiinvesteringer

Da EU’s kvotehandelssystem for CO2, ETS, i sin tid blev indført, var det for at sætte en pris på CO2-forurening, som kunne drive CO2-udledningen ud af energisystemet. Men i dag – efter en finanskrise med økonomisk recession og stagneret energiforbrug – står vi tilbage med en pukkel af billige kvoter. Hvis ETS skal spille den rolle, det var tiltænkt, er det afgørende, at systemet reformeres, og vi får fjernet overskudspukkelen.

Gennembrud i Tyskland
Hos DONG Energy har vi investeret i havvind i meget stor skala, vi har konverteret kraftvarmeværker til biomasse, og vi vil helt have udfaset kul i 2023. Vores omstilling har samlet nedbragt vores brug af kul med 73 procent siden 2006, og vores udledning af CO2 med 71 procent. Men ETS har haft en meget begrænset indflydelse på denne udvikling.

Vores udbygning med havvind er en helt særlig historie om udvikling af teknologi og skabelsen af et industrieventyr. Omkostningerne til havvind er reduceret med mere end 50 procent på 4-5 år. Det er blevet markant billigere at reducere CO2-udledningen.

Det er sket som følge af en industrialisering, der blev gjort mulig af tidlig, målrettet og ambitiøs satsning fra især Storbritannien, Danmark og Tyskland. Lige op til påske nåede vi et nyt afgørende gennembrud ved at vinde retten til at opføre nye havmølleparker i Tyskland i 2024 uden at modtage subsidier. Parkerne skal opføres med den næste generation af møller sandsynligvis på 13-15 MW.

De igangværende reformforhandlinger giver en meget velkommen skærpelse, men markedets reaktion tyder desværre på, at det stadig ikke er tilstrækkeligt.

Ulrik Stridbæk
Chef for regulatoriske anliggender i DONG Energy

Behov for velkørende ETS
Lande og virksomheder omstiller energisystemer. -Og i DONG Energy foretager vi massive investeringer, fordi det opfylder et behov i samfundet. Politikerne, borgere og kunder ønsker grønne løsninger. Ikke mindst udtrykt overbevisende med underskrivelsen af Paris-aftalen.

Og det var netop for at understøtte den grønne omstilling, at EU indførte kvotehandelssystemet ETS, der sikrer, at man betaler for at producere energi, der fører til udslip af CO2. Men i dag - efter en finanskrise, der betød, at energiforbruget og produktionen stagnerede - er der et stort overskud af kvoter. Det gør kvoterne så billige, at de kun har marginal indflydelse på investeringer i energiproduktionen.

Hvis vi skal videre i omstillingen til vedvarende energi, er det nødvendigt med et velfungerende ETS, der sikrer CO2-priser, som afspejler de reelle samfundsomkostninger og risikoen i forhold til fremtidige generationer.

Skab koalition
Det skal være et ETS, der også er robust i forhold til de økonomiske cykler, som må forventes i løbet af de kommende årtier. En højere pris på CO2 vil afspejle sig i prisen på energi, og i takt med at omkostningerne til grønne teknologier fortsætter med at falde i pris, vil den grønne omstilling blive i stand til for alvor at stå på egne ben. Det er målet.

Der er gjort flere forsøg på at reformere ETS ved at reducere overskuddet og skærpe designet, og det trækker i den rigtige retning. De igangværende reformforhandlinger giver en meget velkommen skærpelse, men markedets reaktion tyder desværre på, at det stadig ikke er tilstrækkeligt. Prisen på CO2 er stort set uforandret på et meget lavt niveau.

Hvis det viser sig, at de senest foreslåede reformer ikke er tilstrækkelige, så foreslår vi, at der samles en koalition af villige lande, som i fællesskab kan skabe en minimumspris på CO2. Det vil kunne skabe et gulv under de politiske risici, som investorerne i vedvarende energi i dag står overfor.

Investeringerne i den grønne omstilling står for døren, og teknologierne er klar. - Så det er nu, ETS skal stå distancen som den politiske retningsgiver.