Dong: Sagen, der aldrig dør

Forskellen var til at tage og føle på.

Her sad alle fem statsrevisorer på rad og række ved offentliggørelsen af beretningen om DONG, men selvom de egentlig skulle fremlægge den fælles konklusion, var deres roller vidt forskellige.

Ude på den ene fløj sad Liberal Alliances statsrevisor Villlum Christensen tavs med et sfinksagtigt smil under hele seancen, og fra den anden fløj kom Venstres Søren Gade med en enkelt uengageret bemærkning.

I midten sad statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) og forholdt sig rimelig neutralt under pressemødet. Mens den egentlige battle foregik på hver side af formanden.

I Dong-sagens første faser snorksov de fleste medier, og det samme gjorde de fleste politikere. Ikke engang SF's daværende skatteminister Holger K. Nielsen opdagede minefeltet, før han stod midt i det.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Til højre sad nemlig Dansk Folkepartis Henrik Thorup, der understregede, hvor alvorlig kritikken i Rigsrevisionens rapport egentlig er.

Og til venstre for formanden sad så socialdemokraternes Henrik Sass Larsen, totalt kampberedt.

Nu skulle sagen lukkes ned en gang for alle, og der var ligefrem tale om ”en pure frifindelse” af S-ministrene, mente Sass.

Der gik dog kun ganske få timer, før Sass blev imødegået af Socialdemokratiets grand old man, Poul Nyrup Rasmussen, der hældte frifindelsen ned af brættet. Han slog samtidig fast, at DONG-undersøgelsen ikke er afslutning, men tværtimod en begyndelse.

Den nuværende socialdemokratiske ledelse er normalt dygtige til at læse deres vælgere. Både når det gælder EU, udlændingepolitik og holdningen til nye smertefulde reformer har de lagt en linje, der er i sync med vælgerne. Men i forhold til handlen med Goldman Sachs vedstår partiet sig pludselig sig arv og gæld.