Drivkraft Danmark: Power-to-X skal batte på det danske CO2-regnskab

DEBAT: Power-to-X bliver afgørende, hvis vi skal leve op til klimaloven. Men det flytter ikke noget i Danmarks CO2-regnskab, at vi producerer store mængder PtX til verdensmarkedet, skriver Jeppe Røn Hartmann fra Drivkraft Danmark. 

Jeppe Røn Hartmann
Politisk chef i Drivkraft Danmark

Før sommerferien blev der indgået en ny klimaaftale, der blandt andet skal sikre etableringen af verdens første energiøer og dansk produktion af Power-to-X, der også går under navne PtX. 

Fra et transportsynspunkt er særligt den sidste del yderst positiv, da PtX forventes at blive en helt afgørende del af løsningen i den tunge transport, skibe og fly frem mod og ikke mindst efter 2030.

Der er dog lang vej fra en aftale om at understøtte produktion af PtX til anvendelse i praksis, hvilket man godt kunne ønske sig, der kom mere fokus på.

Når aktører som Dansk Energi, Wind Denmark og Ørsted taler om PtX, har de nemlig langt mere fokus på 'Power' end på 'X'. Det er problematisk. I praksis og i anvendelsen er det nemlig ikke ligegyldigt, om X’et er brint, ammoniak, metanol eller et syntetisk diesel- eller benzinprodukt.

Danmark skal gå foran 
Vi har i Danmark et nationalt mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Det er et meget ambitiøst mål, som ingen endnu helt ved, hvordan vi skal nå. De fleste er dog enige om, at PtX bliver en vigtig brik, også selvom det fulde potentiale formentlig først ligger efter 2030.

Men selv med en stor dansk produktion af PtX, vil satsningen kun for alvor bidrage til 70-procentsmålet, hvis X’et faktisk bliver anvendt i Danmark og dermed fortrænger CO2 i det danske CO2-regnskab. Det flytter ikke noget i Danmarks CO2-regnskab, at vi producerer store mængder PtX til verdensmarkedet.

Der kan med rette argumenteres for, at klimaet er ligeglad med, om dansk produceret PtX reducerer CO2 i Danmark eller i udlandet. Det er bare ikke den tilgang, der ligger bag 70-procentsmålet.

Her er tanken, at Danmark med et meget ambitiøst mål skal gå foran og vise verden, at det faktisk kan lade sig gøre at leve op til ambitionerne i Paris-aftalen. Af samme grund vil det sende et meget skidt signal til omverden, hvis målet ikke opfyldes.

Ammoniak kan få stor effekt 
Rapporter fra Klimarådet, Klimapartnerskaberne og senest Eldrup-kommissionens har med al tydelighed vist, at vi skal have stort set alle løsninger i spil, hvis vi skal nå 70-procentsmålet i 2030. Særligt transportsektoren bliver en stor mundfuld. Derfor er det vigtigt, at den producerede PtX faktisk kan anvendes i Danmark.

Et godt eksempel på et PtX-brændstof, der kan få stor klimaeffekt, men som risikerer at få mindre betydning for 70-procentsmålet er ammoniak til skibsfart. Ammoniak har den fordel, at det ikke indeholder kulstof, hvilket betyder, at den kan produceres ved hjælp af brint fra vindmøllestrøm og kvælstof fra atmosfæren.

Ammoniak egner sig dog ikke til landtransport og fly. Da langt størstedelen af skibsfarten er international, risikerer et ensidigt fokus på ammoniak at føre til stor eksport af CO2-reduktioner, som ikke vil bidrage til 70-procentsmålet.

Skal VE-baseret ammoniak tælle med, skal den med andre ord kunne anvendes i skibsfarten herhjemme.

Kan anvendes i eksisterende forbrændingsmotorer
Hvor ammoniak primært er velegnet til skibsfart, er metanol et rigtig godt brændstof til både skibsfart og landtransport. Metanol kan dog i dag kun i meget begrænset mængde iblandes benzin og dermed bruges i den eksisterende bilflåde.

Samtidig forhindrer EU’s udledningsregler udbredelsen af rene metanollastbiler og -busser, fordi reglerne ikke tager højde for, om den CO2, der udledes fra udstødningsrøret (eller metanol-brændselscellerne), stammer fra fossile eller vedvarende kilder, for eksempel CO2-fangst.

Det er en af de barrierer, der skal fjernes, hvis metanol for alvor skal kunne bidraget til 70-procentsmålet.

Men der findes også andre måder at anvende PtX i transporten. En overset mulighed er for eksempel at anvende PtX i raffinaderierne og dermed gøre de brændstoffer, der allerede produceres, grønnere.

Endelig kan PtX laves til syntetiske brændstoffer, som kan anvendes direkte i eksisterende forbrændingsmotorer. Mulighederne er mange, men det er barriererne imidlertid også. Derfor kommer PtX ikke af sig selv ind i transporten, bare fordi de produceres.

Eksport til udlandet løser ikke udfordringen
Drivkraft Danmark har sammen med Klimapartnerskabet for tung landtransport foreslået, at det nuværende iblandingskrav i transporten erstattes med et CO2-fortrængningskrav, der vil øge efterspørgslen markant efter VE-brændstoffernes med stor CO2-effekt.

Et krav på 30 procent vil i 2030 kunne reducere transportens CO2-udleding med cirka 3 millioner ton CO2 eller cirka det dobbelte af en million elbiler.

Skal PtX kunne bidrage til opfyldelsen af et sådan krav, kræver det dog, at vi får ryddet de væsentligste barrierer af vejen.

Her kunne det være gavnligt, hvis toneangivende aktører på udbudssiden som Dansk Energi, Wind Denmark og Ørsted fik øjnene op for efterspørgsels- og anvendelsessiden, så vi i fællesskab kan sikre bedre rammevilkår for, at PtX faktisk finder anvendelse i transportsektoren.

Ensidigt fokus på udbudssiden og efterfølgende eksport af X’et til udlandet løser ikke den udfordring.

Forrige artikel Danfoss og Dansk Energi: Digitalisering af bygninger er et stort skridt for klimaet Danfoss og Dansk Energi: Digitalisering af bygninger er et stort skridt for klimaet Næste artikel Concito: Manglende kompetencer i fremtidens arbejdsstyrke truer Danmarks grønne styrkeposition Concito: Manglende kompetencer i fremtidens arbejdsstyrke truer Danmarks grønne styrkeposition
EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde

EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde

LANDBRUG: Kun 15.000 ud af de 171.000 hektar klimabelastende lavbundsjorde kan udtages i frivilligt samarbejde med landbruget uden at komme i strid med EU’s statsstøtteregler, vurderer regeringen. Landbruget er uforstående.