DTU-forsker: Klimaplaner hiver massive investeringer til udviklingslande

DEBAT: Udsatte lande har svært ved at få støtte til klimafinansiering og grøn teknologi. Samarbejde mellem DTU og FN viser, at udførlige handleplaner er katalysator for massive investeringer i klimateknologi, skriver Sara Trærup fra DTU.

Af Sara Trærup
Seniorforsker ved UNEP DTU Partnership

Eksisterende grøn og klimavenlig teknologi har potentialet til at redde vores klima og samtidig løfte millioner ud af fattigdom. Og så er klimavenlige teknologier centrale for at indfri Verdensmålene såvel som Paris-aftalen fra 2015.

Ikke desto mindre er adgang til kapital og investeringer en barriere for udviklingslandene, især de mindst udviklede og mest udsatte lande mangler adgang til klimafinansiering og grøn teknologi.

Den Grønne Klimafond, der blev etableret i kølvandet på COP15-mødet i København i 2009, har som hovedformål at afhjælpe dette problem. Planen er, at fonden i 2020 hvert år skal modtage 100 milliarder dollars fra udviklede lande, som skal bruges på klimaindsatsen i udviklingslande.

Udsatte lande skriger på finansiering
Men det har vist sig endog umådeligt svært for de lande, som har mest brug for støtten, at få adgang til de nødvendige midler.

At hjælpe med at overkomme disse barrierer for finansiering af klimaprojekter og -teknologi er derfor afgørende for at redde klimaet.

Og her har vi i Danmark været med til at skabe et værktøj, der netop er med til at lette adgangen til den altafgørende finansiering.

Det er banebrydende og vigtig viden i forhold til problemerne med den meget krævende proces med at få adgang til finansiering fra fonden.

Handleplaner flytter klimafodspor
UNEP DTU Partnership, et dansk baseret samarbejde mellem DTU, FN's miljøprogram og Udenrigsministeriet, har gennem en årrække arbejdet med mere end 50 udviklingslande gennem det globale Technology Needs Assessment-projekt, der er finansieret af Den Globale Miljøfond.

Gennem projektet opbygger UNEP DTU Partnership, i tæt samarbejde med regionale og lokale partnere, kapacitet og viden i landene netop inden for klima og teknologihandleplaner.

Handleplanerne tilbyder en bred vifte af information både omkring barrierer for teknologioverførsler og implementering, men ikke mindst detaljeret information omkring, hvad der virkelig skal til for, at den specifikke klimateknologi kan få den udbredelse, som det vurderes nødvendigt i det pågældende land.

Det er netop dette aspekt, der gør teknologihandleplanerne interessante for investorer.

DTU-samarbejde bærer frugt
Der er en øget tendens til, at landene målrettet bruger viden og færdigheder, som er skabt gennem Technology Needs Assessment-projektet, til at forberede projekter og programmer til større midler fra Den Grønne Klimafond.

Midler, der så bruges til teknologioverførsel og implementering af klimaprojekter. Og samtidig ser vi en stigende interesse fra Den Grønne Klimafond i at implementere projekter fra netop disse teknologihandleplaner.

Den målrettede kapacitetsopbygning baseret på landes egne prioriteter er en god investering, der giver adgang til flere penge til klimaindsatsen i nogle af verdens mest udsatte lande.

Succesfuldt samarbejde plukker lavthængende frugter
Som et godt eksempel på, hvordan Danmark og udviklingslande kan arbejde sammen for at høste frugterne af den teknologiske udvikling, støtter UNEP DTU Partnership landene i at kortlægge barrierer for teknologioverførsler og -implementering og analysere, hvordan man kan overvinde dem. Blandt andet i Armenien, Rwanda, Kenya og Mongoliet.

Disse lande er blandt de mere end 13 lande, der nu har brugt den viden og de redskaber, som de har fået gennem målrettet kapacitetsopbygning inden for klimateknologier, til at få adgang til investeringer og finansiering fra Den Grønne Klimafond. 

Resultatet har været, at en lokal bank fra Mongoliet som den første private virksomhed nogensinde har fået del i midlerne i den Grønne Klimafond.

Med 20 millioner dollars i støtte har banken gjort det muligt for små og mellemstore virksomheder i Mongoliet at få bedre adgang til bæredygtig energi. Dette projekt har en stærk ligestillingsprofil og har forpligtiget sig til, at mindst halvdelen af støtten vil gå til virksomheder, der er ledet af kvinder.

Et andet eksempel er Armenien, der også ved hjælp af sin teknologihandleplan har fået en bevilling på 10 millioner dollars til at opbygge markedet for energieffektiviseringsteknologier fra Den Grønne Klimafond.

Projektet vil føre til betydelige energibesparelser og reduktion af drivhusgasudledning på op til 5,8 millioner ton CO2 i løbet af de første 20 år, skabe nye grønne jobs og forbedre adgang til strøm.

Det vil direkte gavne over 200.000 mennesker og vil generere private og offentlige investeringer på omkring 100 millioner dollars. Ti gange så meget som den oprindelige støtte fra fonden.

Et vigtigt budskab til forhandlerne
I denne her uge er der klimaforhandlinger i Bangkok, hvor det blandt andet diskuteres, hvordan finansieringsmekanismen omkring Paris-aftalen, den globale klimaaftale, som 196 lande underskrev i 2015, skal virke.

Det er værd at bide mærke i, at Den Grønne Klimafond og Den Globale Miljøfond modtager betydelig støtte fra Danmark. Så det handler også om, hvordan vi sikrer, at den danske klimastøtte kan komme ud til de lande, hvor der virkelig er brug for den, og bliver investeret i projekter, der gør en forskel.

Noget af det, som vi har lært gennem mange års arbejde med klimaløsninger, er, at der er et kæmpe behov for klimavenlig teknologi i udviklingslandene og et endnu større potentiale for investeringer.

Det er derfor, det er så vigtigt at blive ved med at fokusere på kapacitetsopbygning, der gør landene i stand til at håndtere teknologibehovsanalyser, skaffe investeringer til implementering og sidst, men vigtigst: selv tage ejerskab over teknologien og deres vej mod bæredygtig udvikling.

Uden finansiering kan klimaet ikke reddes
Et af de vigtigste budskaber lige nu til alle de lande, der deltager i klimaforhandlingerne, er en klar udmelding til finansieringsmekanismen bag Paris-aftalen, det vil sige den Grønne Klimafond samt den Globale Miljøfond:

Udviklingslandene bliver ved med at udtrykke et behov for kapacitetsopbygning på teknologiområdet, og det virker. 

Hvis klimastøtten fra de udviklede lande, heriblandt Danmark, ikke lever op til de ambitioner, der er blevet sat af landene selv under Paris-aftalen, ja så er der langt vej igen til at redde vores globale klima.

Forrige artikel Lektor om energiaftalen: Klimaet venter ikke på den billigste løsning Lektor om energiaftalen: Klimaet venter ikke på den billigste løsning Næste artikel Kronik: Energiaftalen har perspektiv og potentiale Kronik: Energiaftalen har perspektiv og potentiale