Debat

DTU: Forskning og udvikling i nye teknologier tager tid

DEBAT: Peter Hauge Madsen har et godt råd til politikerne, når indsatser og forskningsmidler skal prioriteres på klimaområdet: Sats på to heste! Skab grobund for udvikling af både eksisterende teknologier såvel som af radikalt nye innovative løsninger.

Forskning er nødvendig for udvikle, bane vejen for og accelerere anvendelsen af bæredygtige energiteknologier. I den forbindelse skal politikerne tænke i to spor, skriver Peter Hauge Madsen.
Forskning er nødvendig for udvikle, bane vejen for og accelerere anvendelsen af bæredygtige energiteknologier. I den forbindelse skal politikerne tænke i to spor, skriver Peter Hauge Madsen.Foto: René Schütze
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Hauge Madsen
Institutdirektør DTU Vindenergi

Folketingets nye flertal har ambitioner om en ny, ambitiøs klimalov. Danmark skal formindske udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

Det kræver omstilling til vedvarende energi i et højere tempo, end vi har set hidtil. Det er et ambitiøst mål, og der er meget kort tid til at indfri det.

Under valgkampen har vi hørt mange bud på, at der skal forskes mere i nye teknologier. Som direktør for en af verdens førende institutter inden for vindenergi kan jeg kun være enig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Nye og kendte bæredygtige energiløsninger er et vigtigt element i at begrænse klimakrisen og forhindre global opvarmning og sikre den velstand og velfærd, som vi alle ønsker.

Forskning er nødvendig for udvikle, bane vejen for og accelerere anvendelsen af bæredygtige energiteknologier. I den forbindelse skal politikerne tænke i to spor.

Der er behov for innovation og revolutionerende ideer, der kan ændre måden at udvinde, forbruge og genanvende energi på. Men at tro på, at grundforskning og helt nye, uprøvede teknologier kan nå at gøre en væsentlig forskel inden for en kort årrække, er urealistisk.

Peter Hauge Madsen
Institutdirektør DTU Vindenergi

Forskning i energiteknologi
Der er behov for radikalt nye teknologier og løsninger, der kan komplementere og måske på sigt afløse de nuværende kendte bæredygtige energiteknologier; vind, sol, biomasse med videre.

Der er behov for innovation og revolutionerende ideer, der kan ændre måden at udvinde, forbruge og genanvende energi på. Men at tro på, at grundforskning og helt nye, uprøvede teknologier kan nå at gøre en væsentlig forskel inden for en kort årrække, er urealistisk.

Udvikling og implementering af nye teknologier tager tid. I Danmark har vi udviklet vindenergi til en konkurrencedygtig energiteknologi, som nu sammen med sol installeres over hele verden.

Det har taget 40 år at udvikle vindenergi til det punkt, hvor vi er i dag, og hvor vindenergi leverer næsten halvdelen af elektriciteten i Danmark. Det er verdensrekord.

Men når det er sagt, så dækker vinden under ti procent af Danmarks energiforbrug – resten kommer fra olie, gas, affaldsforbrænding, biobrændsel, solceller med videre. Der skal derfor en massiv indsats til, for at Danmark kan nå klimamålene.

Og særligt hvis vi også har en ambition om at påvirke resten af verden, hvor vindenergi kun står for ganske få procent – og hvor Danmark kan eksportere teknologi og ekspertise for milliarder.

Vi er langtfra færdige med at udvikle teknologien. Den kan gøres mere konkurrencedygtig, mere pålidelig og lettere integrerbar. Det kræver intens forskning, udvikling og innovation, men vil til gengæld accelerere anvendelsen og give danske virksomheder muligheder for at bidrage til den globale overgang til bæredygtig energi.

Hvis kloden opvarmes med den hast, som klimaforskerne har beregnet, så skal løsningen på kort sigt (og 10-30 år er kort sigt i sektoren) i høj grad findes blandt eksisterende teknologier. Så det vil være klogt også at satse på videreudvikling af de teknologier, som vi allerede kender, og som er demonstreret globalt.

Først når forskningen er gennemført, og teknologierne er udviklet, produceret og udbredt i energisystemer, der kan udnytte teknologierne, kan samfundet og verden få glæde af dem.

Læs også

Bæredygtig energiproduktion
Bæredygtig energiproduktion gælder alle dele af processen – lige fra det computerbaserede design over udvikling af nye materialer i produktionsprocessen, forbedret transport over land eller til vands, etablering af fundamenter, beregninger af vindmøllernes placering i forhold til vinden, udvinding af energien og meget, meget mere.

I hvert eneste led i kæden er der plads til forbedring og mulighed for at skabe bedre bæredygtighed. Det kan vi for alvor gøre noget ved de næste ti år.

Dertil kommer hele energisystemet, som skal optimeres. Lagring og distribution af strøm, intelligente systemer, som udnytter energien bedst muligt.

Endelig handler det også om priser. Markedet reguleres ikke af grøn overbevisning, men af sorte tal på bundlinjen. Prisen på alle produktionsled skal ned, så den samlede pris på vindenergi gør den til det eneste alternativ.

De seneste ti år er priserne på vindenergi faldet markant og er nu billigere end den sorte energi. Hvis vi kan fortsætte den udvikling, tvinger vi markedet til at gå den grønne vej.

Samtidig med dette skal vi udvikle nye teknologier. For der kommer (antageligt) også en tid efter 2030, uanset om vi har holdt den globale opvarmning under 1,5 – 2 grader eller ej, hvor der vil være behov for endnu bedre udnyttelse af energien på en bæredygtig måde.

Teknologierne vil bare ikke være rentable på den korte bane. Det tager tid!

Derfor er rådet til de politikere, som skal prioritere indsatsen og forskningsmidlerne: Sats på to heste! Skab grobund for både grundlæggende og anvendt forskning og for udvikling af både eksisterende teknologier som vind og fjernvarme såvel som af radikalt nye, innovative løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00