Efter budgetaftale i EU: Grønne aktører vil øremærke mere landbrugsstøtte til klima og miljø
LANDBRUGSSTØTTE: S-regeringen bør udnytte den nye mulighed i EU's budgetaftale for at skære mere i den direkte støtte til landmænd og i stedet bruge pengene på grønne tiltag, opfordrer Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og tænketanken Concito. Landbruget er stærkt bekymret.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDanmark har fået en gylden mulighed for at komme nærmere målet om at reducere sin klimaudledning med 70 procent inden 2030 med EU’s budgetaftale.
Det mener flere grønne aktører, efter EU har besluttet, at op mod 40 procent af den direkte landbrugsstøtte kan flyttes over til landdistriktsprogrammet, der blandt andet giver støtte til indsatser rettet mod klima, natur og miljø inden for landbrugsområdet.
“Det er jo fremragende,” siger Leif Bach Jørgensen, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling.
“Det er en chance for at lave de ting, der skal til for at nå vores klimamålsætning om de 70 procent og i forhold til vores vandplaner, hvor vi stadig mangler meget,” uddyber han.
Det er en chance for at lave de ting, der skal til for at nå vores klimamålsætning om de 70 procent og i forhold til vores vandplaner, hvor vi stadig mangler meget.
Leif Bach Jørgensen
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Også den grønne tænketank Concito glæder sig over perspektivet i EU-aftalen.
“Vi ser et potentiale i at øremærke mere landbrugsstøtte til klimaforbedringer og klimaprojekter på landbrugsbedrifterne. Det gør det nemmere at finansiere den type tiltag, og vi synes i høj grad, det er noget, Danmark bør udnytte,” siger programleder Michael Minter.
Der er rigeligt brug for de her penge, hvis vi vil nå resultater for natur, miljø og klima, fordi der stort set ikke er andre penge til de her tiltag på landbrugsområdet end det, der ligger i landdistriktspuljen.
Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Nødvendige penge
Hidtil har det været muligt at flytte op til 15 procent fra den direkte landbrugsstøtte i søjle 1 til landdistriktsstøtten i søjle 2. De sidste par år har Danmark flyttet syv procent.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at EU med den øgede fleksibilitet i den nye aftale for 2021 til 2027 sender et kraftigt signal til medlemslandene, og hun håber, regeringen vil udnytte den nye chance.
“Der er rigeligt brug for de her penge, hvis vi vil nå resultater for natur, miljø og klima, fordi der stort set ikke er andre penge til de her tiltag på landbrugsområdet end det, der ligger i landdistriktspuljen,” siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard.
