Efter kritik: Energiforligskredsen forlænger støtten til biogas

BIOGAS: Datoen for at ansøge om dispensation for biogasstøtte er blevet rykket seks måneder. Branchen er glad for at være blevet hørt.

Foto: Sophia Juliane Lydolph/ Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Biogasanlæg skal ikke længere være godkendt før 8. februar 2019 for at modtage støtte.

Fakta
Hvad er biogas? 
Biogas bruges til produktion af el og varme og er en blanding af gasserne metan og kuldioxid. 
Man fremstiller biogas ved at tilføre husdyrgødning og andet organisk materiale i et biogasanlæg. Størstedelen af den biomasse, der bruges i danske bioanlæg, er gylle.

Kilde: Affald.dk

Skæringsdatoen er efter modstand fra branchen blevet rykket seks måneder frem til 1. juli 2019.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt begrunder i en pressemeddelelse ændringen med, at ministeriet ikke ønsker at ”trække tæppet væk under nogle få anlæg, som er meget langt fremme.”

Brat stop
I midten af februar udmeldte energiforligskredsen ellers, at anlæg, der ikke havde fået myndighedgodkendelse før februar, ikke ville kunne modtage støtte.

Nu retter forligskredsen op på den skade, den gjorde tidligere på året.

Troels Ranis
Branchedirektør i Dansk Industri

Det skete som et led i energiaftalen fra 2018, hvor det blev besluttet at stoppe støtte til nye biogasanlæg på den eksisterende støtteordning fra 2020.

Det bratte stop mødte kritik fra flere i branchen, der havde troet, at overgangen ville blive mere blød. Heriblandt administrerende direktør i Nature Energy Ole Hvelplund, der mente, at et februarstop ville give mange tabte ressourcer.

Derfor er han også glad for, at forligskredsen har lyttet til bekymringerne.

”Det er godt med lydhørhed over for fornuftige argumenter. Ændringen gør, at vi har en chance for at få vores planlagte projekter igennem,” siger Hvelplund.

De retter op på skaden
Branchedirektøren i Dansk Industri, Troels Ranis, skriver i en pressemeddelelse, at det er vigtigt, at virksomhederne kan have tillid til de rammer, som politikerne opstiller.

0:000:00