Efter møde i Skatteministeriet: Partier afviser regeringens udspil om overskudsvarme
OVERSKUD: Et bredt udsnit af Folketingets partier er skeptiske over for regeringens forslag til en ny ensartet afgift på virksomhedernes overskudsvarme. Der er stor appetit efter en certificeringsordning, siger DF. Nyt møde i Skatteministeriet fredag.
Morten Øyen
RedaktørEn aftale om virksomhedernes overskudsvarme ligger ikke lige om hjørnet.
Omlægning af reglerne for overskudsvarme
Med afskaffelse af PSO-afgiften og en varig lempelse af elvarmeafgiften til ca. 15 øre/kWh fremmes overskudsvarme i forhold til i dag. Parterne er samtidig enige om at afsætte 100 mio. kr. fra 2020, som ved en omlægning af reglerne for overskudsvarme vil bidrage til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme yderligere. Den konkrete omlægning vil skulle aftales i efteråret 2018 på baggrund af oplæg fra regeringen.
I hvert fald ikke at dømme efter det indledende forhandlingsmøde i Skatteministeriet, hvor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale var inviteret.
Her stod det klart, at der umiddelbart ikke er opbakning til regeringens foreslåede model. I stedet er der efterspurgt beregninger på en helt anden model, mens ministeren først fredag åbner op for at høre input fra de øvrige partier i energiforligskredsen.
”Den overordnede dagsorden om, at vi skal blive bedre til at benytte virksomhedernes overskudsvarme, er vi 100 procent enige i. Det er klogt at bruge den energi, som allerede bliver produceret. Men det er ikke en god løsning, som er på bordet,” siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, og tilføjer:
Vi skal finde en ordning, som tilskynder til at have energieffektive virksomheder og samtidig udnytter overskudsvarmen. Kan vi det, så er der jo egentlig ikke så meget at frygte.
Pelle Dragsted (EL)
Erhvervsordfører
”Ingen i branchen ønsker den, det er tvivlsomt, om den fremmer brugen af overskudsvarme, men den koster 100 millioner kroner.”
Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, stemmer i:
”Vi deler branchens bekymringer, om at forslaget vil bremse en masse gode projekter, som virksomheder og fjernvarmeværker er interesserede i. Det vil gå ud over klimagevinsten,” siger han.
Presser på for certificeringsordning
I stedet for en ensartet afgift på virksomhedernes overskudsvarme, som Skatteministeriet og regeringen foreslår, ønsker partierne at gå en anden vej med en certificeringsordning.
På den måde håber partierne, at man kan imødegå Skatteministeriets bekymring om ”falsk” overskudsvarme – selvom certifikater ikke normalt er en del af Skatteministeriets værktøjskasse, som oftest består af skatter og afgifter.
Overskudsvarmeafgiften
Overskudsvarmeafgiftens funktion er at modvirke en uhensigtsmæssig produktion af falsk overskudsvarme. Det har været dens funktion i det nuværende system, og det er funktionen i det anbefalede nye system. Det nuværende system er over årene blevet kompliceret, hvorfor der i det anbefalede system lægges op til kraftige forenklinger.
De nuværende regler: Fuld overskudsvarmeafgift er lig med forskellen mellem procesenergiafgiften og rumvarmeafgiften og har til formål, at det ikke kan betale sig at producere ekstra overskudsvarme. De færreste betaler dog fuld afgift. Langt størstedelen af overskudsvarmen er lempet: Der er lempelser for al overskudsvarme, der sælges eksternt til fjernvarmeselskaber eller andre kunder; overskudsvarme, der produceres om sommeren og benyttes internt i virksomheden til rumopvarmning i kontorer m.v.; og endelig er der fuld afgiftsfritagelse for nogle særlige anlæg, der er opstillet før 1995. Den overskudsvarme, der i dag sælges eksternt, betaler afgiften som 33 pct. af salgsprisen, inkl. afgiften, også kaldet vederlaget. Det betyder i realiteten, at al ekstern overskudsvarme har forskellig overskudsvarmesats.
De foreslåede nye regler: Den ene mulighed er, at der betales fuld overskudsvarmeafgift, men der er i så fald fri prisdannelse, hvorved der kan modtages betaling helt op til substitutionsprisen (den alternative varmepris, som fjernvarmeselskabet kan købe varmen til). Den anden mulighed er, at virksomheden vælger en lempet sats, som er ca. halvt så stor som fuld sats. I så fald skal virksomheden underlægge sig en prisregulering, som kræver, at den kun må tage en pris svarende til omkostningerne plus en normal forrentning. Dette svarer til, hvad mange virksomheder gør i dag. Systemet foreslås at gælde al overskudsvarme uden undtagelser, og der er modsat de nuværende regler ens vilkår for ekstern og intern anvendelse af overskudsvarmen (intern udnyttelse af overskudsvarme vil dog ikke være underlagt prisregulering, da varmen ikke handles).
Fakta fra Skatteministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (faktaark ved offentliggørelse af Tilskuds- og Afgiftsanalyse del 5 om nyttiggørelse af overskudsvarme).
