Debat

Eksempler på nødvendig national energipolitik

DEBATSTAFETTEN: En række nationale tiltag er ifølge Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet nødvendige, hvis vi skal opnå de energipolitiske målsætninger fra energiforliget. Han giver her tre bud på centrale tiltag, der kan sikre at ambitionerne realiseres.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frede Hvelplund
Dr. Techn. Professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet

I energidebatten snakkes meget om afgiftsomlægninger og CO2 kvoter. I den forbindelse glemmes ofte, at en række andre forhold er mere afgørende for, om målsætningerne for energibesparelser og vedvarende energi realiseres.

Her vil jeg kort omtale tre eksempler:

Besparelser på varmeregningen 
I dag er fjernvarmetarifferne karakteriseret ved faste tarifdele på mellem 30 % og 60 % af den årlige varmeregning. En bolig i en af de større byers fjernvarmområder vil typisk have en fast tarifdel på 4.000- 7.200 kroner ud af en samlet årlig varmeregning på 12.000 kr. Med en sådan tarifstruktur kan en fjernvarmekunde årligt spare 2.400- 4.000 kroner ved at halvere energiforbruget. Men ved at fjerne den faste tarifdel, vil den årlige besparelse ved at halvere varmeforbruget blive 6.000 kroner, eller en øgning af energispare incitamentet på mellem 2.000 og 3.600 kroner.

Fakta
BLAND DIG !
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Vi foreslår i en større forskningsafrapportering fra CEESA projektet, www.ceesa.dk/Publications, at der lovgives, så det ikke længere bliver muligt at have en fast tarifdel. Det skal og kan gøres under hensyntagen til de relativt få fjernvarmeværker i de mindre byer, hvor en sådan tarifomlægning kan give økonomiske problemer. Et sådant forslag vil have langt større virkninger på energispareincitamentet end forhøjelse af den nuværende CO2-kvotepris.

Således vil en forhøjelse på kvoteprisen fra de nuværende ca. 70 kroner til 200 kroner per tons kun forøge energispareincitamentet med ca. 500 kroner, eller en faktor 4-7 mindre end afskaffelse af den faste tarifdel.

Når først bilen er anskaffet, er de privatøkonomiske omkostninger ved et køre en ekstra kilometer en beskeden brøkdel af de samfundsøkonomiske omkostninger.

Frede Hvelplund
Dr. Techn. Professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet

Bilen er billigere end toget
Et lignende problem findes med afgiftssystemet for privat bilkørsel, som udgør en stigende del af det danske CO2-problem. Når først bilen er anskaffet, er de privatøkonomiske omkostninger ved et køre en ekstra kilometer en beskeden brøkdel af de samfundsøkonomiske omkostninger.

Typiske tal fra CEESA-projektet illustrerer, at de privatøkonomiske ekstraomkostninger (til brændstof og vedligeholdelse) i en mellemstor dieselbil vil være omkring 70-80 øre per kilometer til privat kørsel. Det betyder, at det er væsentligt billigere for en bilejer at benytte bilen end at tage toget, og kun halvt så dyrt, hvis man er to i bilen. Det er derfor med god grund, at Renault for tiden i store dagbladsannoncer reklamerer for at skrotte pendlerkortet til toget og købe den nye dieselversion af Renault Twingo.

Vi foreslår i ovennævnte rapport at der allerede nu lovgives, så såvel vægtafgift som forsikringspræmie bliver kilometerafhængige. Dette kan, sammen med en mindre overførsel af omsætningsafgiften til kilometerafhængighed, betyde en stigning i de marginale omkostninger ved at køre bil på ca. 50 øre per kilometer, uden at den samlede skat på den gennemsnitlige bilejer stiger. En sådan ændring betyder at ovennævnte Renault Twingo ikke vil kunne udkonkurrere pendlerkortet. Roadpricing kan så evt. indføres i en senere fase.

Lokalt ejerskab
Som et sidste eksempel skal nævnes planerne om at placere en række store vindmøller på land. Det giver anledning til stor lokal modstand, hvilket især skyldes, at møllerne i stærkt faldende grad ejes lokalt.

Vi foreslår som konsekvens heraf en ændret lovgivning, så det sikres at enhver projektmager skal tilbyde mindst 60 % (i stedet for de nuværende 20 %) af ejerskabet til de nye landbaserede vindmøller til lokale investorer inklusive kommunen, lokale energiselskaber, husholdninger og virksomheder. Dette skal kombineres med ekstern kontrol af de priser andelene udbydes til.

En offensiv dansk politik for et sådant krav om større lokal ejerandel vil også kunne være et vigtigt dansk bidrag til politikdannelsen i EU. Et sådant forslag kan resultere i øgede indkomster i udkantsområderne, en formindsket modstand mod landmøller og store samfundsøkonomisk gevinster via flere 50 øre/kWh-landmøller og færre 105 øre/kWh-offshore møller.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00