Ekspert: Sådan vendes vindmølle-modstanden

Kommunerne kan gøre langt mere for at vende de mange protester mod landvindmøller.

Det mener Kristian Borch, seniorforsker og ekspert i teknologiske konflikter ved DTU. Han har forsket i konflikt mellem teknologi og borgernes hverdag og kan snart præsentere et forskningsprojekt om de sociale mediers rolle i borgernes syn på vindmøller.

Ifølge Kristian Borch er det vigtigste, hvis modstanden mod vindmøller skal vendes, at borgerne tages med på råd tidligt i udviklingen af kommunernes strategiske energiplaner.

”Borgerne skal inddrages. Og gør man ikke det, kan man ikke forvente opbakning. Mennesker vil gerne være med i beslutningsprocesser, der handler om dem selv. Det er jo derfor, vi lever i et demokrati,” siger han.

Når folk er bange for eksempelvis skyggevirkninger og støj, så skyldes det ofte, at de oplever, at de ufrivilligt får trukket en løsning ned om ørerne, som er fremmed for dem.

Kristian Borch
Seniorforsker og ekspert i teknologiske konflikter ved DTU

Dårlig håndtering
Det er altså ikke nok at præsentere borgerne for en færdig løsning, som de kan takke ja eller nej til. De skal så vidt muligt inddrages fra starten, når kommunerne udvikler deres planer for vedvarende energi. Og det har de fleste kommuner ifølge Kristian Borch været for dårlige til.

”Man får i dag først borgerne i tale, når man har besluttet, at der skal være et projekt. Men man skal inddrage dem langt tidligere. Vil de have sol eller vind? Skal det være stort eller småt? På land eller vand? Hvis borgerne vågner op til en nyhed om at nogen har tænkt sig at opføre et kæmpestort vindmølleprojekt lige rundt om hjørnet, så bliver de forståeligt nok nervøse,” siger han og fortsætter:

"Den modstand, vi ser, skyldes i høj grad dårlig håndtering af processen. Når folk er bange for eksempelvis skyggevirkninger og støj, så skyldes det ofte, at de oplever, at de ufrivilligt får trukket en løsning ned om ørerne, som er fremmed for dem."

Tydeligere kommunikation
Kristian Borch kan snart præsentere resultater fra forskningsprojektet Wind2050, hvor han og hans kolleger har undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker folkestemningen om vindmølleprojekter. Her har han blandt andet fundet 73 Facebook-sider, der handler om hver deres potentielle vindmølleområde. I dag er der kun rejst vindmøller på ét af de 73 områder.

”Det er et sammenfald, der vil noget. Alligevel bruger kommunerne stort set ikke de sociale medier i deres kommunikation med borgerne om vindmølleprojekterne,” siger han.