Eksperter om klimaloven: Den kan ikke blive mere bindende
KLIMALOV: Den nye klimalov bliver ”juridisk bindende”, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S). Men bliver den så det? Altinget har spurgt to professorer og et tidligere folketingsmedlem, der var med til at forhandle Danmarks første klimalov.
Andreas Arp
Journalist og redaktørFredag stod det klart, at Danmark får en ny klimalov, og ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) bliver den også ”juridisk bindende” for fremtidige regeringer.
Den nye lov bliver dog ikke mere bindende, end at et fremtidigt flertal i Folketinget vil kunne ændre den.
”Politikere kan vedtage, hvad det skulle være, men det har ingen bindende juridisk karakter, uanset hvad de siger. Den er juridisk bindende for regeringen, men det tilkommer jo det til enhver tid siddende folketing at ændre loven,” siger professor i miljø- og klimaret på Københavns Universitet Peter Pagh.
Han henviser til, at det er Grundloven og ikke Folketinget, der sætter rammerne for, hvornår man kan ændre en lov, og han mener derfor heller ikke, at klimaloven kan blive mere juridisk bindende end det, som fredagens aftale lægger op til.
Han bakkes op af professor i klimalovgivning på Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.
”Alle politiske partier har forpligtet sig politisk til klimaloven, og man kan ikke komme længere end det. Der er ingen i dansk ret, som kan binde Folketinget, andre end Folketinget selv. Man vil altid kunne ændre en tidligere lov med en ny,” siger hun.
Mere forpligtende
Debatten om, hvor ”bindende” klimaloven skulle være, var en af de store knaster i forhandlingerne om den aftale, som et bredt flertal i Folketinget kunne præsentere fredag.
Tidligere i forløbet lagde regeringen blandt andet op til, at loven alene ville forpligte den pågældende minister til enten at føre en politik, der følger klimalovens mål, eller at forklare, hvorfor det ikke sker.
Udspillet blev mødt med stor skuffelse i støttepartierne, og professor Ellen Margrethe Basse kaldte i et interview med Information også konstruktionen for ”meget uforpligtende”.
Ny dansk klimalov
- Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
- Klimaloven skal sikre fremdrift i forhold til at nå målene.
- Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.
Delmål og klimahandlingsplan
- Klimaloven indeholder en mekanisme til fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal der sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
- I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025.
- Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.
Årligt klimaprogram og handlepligt
- Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås.
- Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder, og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen.
- Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
- Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.
Klimarådets organisering
- Klimarådet styrkes og udvides fra seks til otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes, ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
- Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andet brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer.
Global afrapportering og strategi
- Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
- Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.
Kilde: Aftale om klimalov 2019.
