Eksperter: Sådan kan landbruget blive en del af løsningen på klimakrisen

HØRING: Lagring af CO2 kan være med til at ændre landbrugets image fra sort til grønt, men det kræver et opgør med landmændenes idé om, hvordan deres marker skal se ud. - Og sandsynligvis et generationsskift. Politikere er klar til at se nærmere på ideerne. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Dansk landbrugsjord skal i højere grad bruges til at lagre CO2. Det var hovedbudskabet ved onsdagens høring i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. 

Fakta
Conservation Agriculture er en bestemt måde at dyrke landbrugsjord på. Med CA pløjer man ikke jorden, og jorden lægges aldrig bar. Til gengæld skal der altid dyrkes en eller anden form for skiftende afgrøder i jorden. Det skaber en øget biodiversitet, og en større mulighed for naturligt at lagre CO2 i landbrugsjorden. 

Kilde: Søren Ilsøe, FRDK

Her var tre eksperter mødt op for at præsentere hver deres syn på, hvordan landbruget kan lagre mere CO2 ved ikke at pløje markerne.

Den metode kaldes Conservation Agriculture, og konklusionen ved høringen var klar: Lagring af CO2 kan være med til at ændre landbrugets image fra sort til grønt.

”Jeg ser Conservation Agricultures som en mulighed for, at landbruget kan blive en del af løsningen af et miljøproblem, i stedet for som vi er vant til at blive anset som en del af problemet,” sagde Jørgen Aagaard Axelsen, seniorforsker ved Aarhus Universitet.

Æren i at vise sit landbrug frem ligger dybt i mange landmænd

Søren Ilsøe
Landmand og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark

Til de fremmødte politikere fortalte han om, hvordan CO2-lagring i landbrugsjord, udover miljøeffekten, også vil skabe en større biodiversitet af insekter og fugle. Ved ikke at pløje, vil man desuden kunne skære ned på forbruget af tunge køretøjer i landbruget.

Det handler om ære
Til høringen blev det fremlagt, at kun 1,5 procent af danske landmænd benytter sig af Conservation Agriculture, hvilket fik Bjarne Laustsen (S) til at sætte spørgsmålstegn ved metoden.

”Hvis jeg skal være djævlens advokat, hvorfor fortsætter landmændene for 98,5 procents vedkommende, som de plejer. Hvis det hele er så oplagt, som I lægger op til?" sagde han og efterspurgte eksperternes forslag til at udbrede metoden eventuelt ved hjælp af en slags tilskud.

Søren Ilsøe, landmand og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, vurderede, at en del af hindringen skal findes i landmændenes idé om, hvordan deres marker skal se ud.

”Som landmand udstiller man jo sit håndværk lige ud til landevejen. Æren i at vise sit landbrug frem ligger dybt i mange landmænd. Nogle ryster på hovedet af det her system (Conservation Agricultures red.), for det er rent anarki og kaos. Der ligger halmrester og afgrøder, og det landmændene gerne vil se, er en mørk mark, der er nypløjet, med grønne striber. Psykologi er et kæmpe element i det her,” sagde han.

0:000:00