Debat

Dansk Energi: Ny eksportstrategi er rettidig omhu

DEBAT: Dansk Energis Anders Stouge bakker op om DI's forslag om en samlet eksportstrategi for den danske energisektor. Og peger samtidig på, at den danske eksportsucces balancerer på minimum tre ben, som bør adresseres i en ny eksportstrategi.

Foto: Dansk Energi
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Stouge,
Vicedirektør i Dansk Energi

Danske virksomheder er blandt verdens bedste til effektive og grønne energiløsninger. I 2014 eksporterede Danmark energiteknologier for 74,4 mia. kroner, og når alt er gjort op, vil 2015 også være et år, vi kan være stolte af. Samtidig åbner COP21-aftalen op for et helt nyt niveau af globale investeringer i netop de løsninger, vi kan levere.

Der er store summer på spil, men vi bliver langt fra de eneste om buddet.

Netop derfor må vi allerede i dag gøre os klart, hvordan danske virksomheder kan få mest muligt ud af et interessant globalt marked for energiteknologi og -rådgivning. Vi er derfor enige med DI Energi, når branchedirektør Troels Ranis foreslår at lægge en samlet eksportstrategi for den danske energisektor.

Fakta
Bland dig i debatten! 

Send dit indlæg til [email protected]

Skal gå på tre ben
Den danske eksportsucces balancerer på minimum tre ben, som bør adresseres i en ny eksportstrategi:

Eksporten forudsætter et velfungerende udstillingsvindue, der kan repræsentere danske virksomheder i omverden. Det kan lyde som en gammel traver, men det gør den ikke mindre sand, og udstillingsvinduet kan udvikles langt videre, end hvor det er nu.

Der er store summer på spil, men vi bliver langt fra de eneste om buddet.

Anders Stouge
Vicedirektør i Dansk Energi

Her spiller offentlig-private samarbejder en central rolle i forhold til eksportfremstød, til at modtage delegationer og til at koble klimadiplomati, udviklingsarbejde og salg af energiløsninger. En eksportstrategi må derfor have fokus på, om vi kan gøre det endnu bedre, når det kommer til at fortælle om vores evner.

Forsyningssektor troværdig part
Det gør vi eksempelvis i det offentlige-private samarbejde ”State of Green”. Men det er også naturligt at spørge til, hvem der er målgruppen, og hvem som fra dansk side bedst fortæller historien. Kunden i udlandet kan ofte være forsyningssektorer, og det er naturligt for dem at spørge til, om det, vi vil sælge, virker i Danmark.

Her er de danske forsyningssektorer en troværdig part. De har ikke et selvstændigt produkt at sælge i udlandet, men kan agere sandhedsvidne med afsmittende effekt på de danske eksporterende virksomheder.

Ligemænd taler jo ofte bedst sammen. Ligeledes spiller de danske embedsfolk en nøglerolle, når vi søger at sælge den danske energimodel til embedsfolk i udlandet. Det gavner også den danske eksport, viser den endelige evaluering af den såkaldte Eksportordning.

Udstillingsvindue skal give mening
Men et udstillingsvindue giver kun mening, hvis vi også har aktuelle og avancerede produkter på hylderne. Derfor skal en eksportstrategi for det andet svare på, hvordan vi bevarer vores internationale førerposition inden for udvikling af nye løsninger. Danmark var blandt en udvalgt skare, der under klimatopmødet i Paris tiltrådte initiativet Mission Innovation, drevet frem af ikke mindst USA's Barack Obama og Bill Gates.

Denne og andre initiativer til at fremme forskning og udvikling må vi ikke lade gå forbi. En eksportstrategi bør derfor også svare på, hvordan vi agter at få mest muligt ud af og adgang til flest mulige udviklingsmidler, og hvordan vi kan tiltrække internationale projekter, som skal ses som en investering i, at vi fortsat har attraktive produkter på hylderne i fremtiden.

Vi skal sørge for hele tiden at have produkter og løsninger på hylden, hvis udløbsdato ligger et pænt stykke ude i fremtiden.

Det en central pointe, at vi ikke kan udvikle og sælge uden selv at købe. Danske virksomheders teknologiske ekspertise er ikke alene opstået med petriskåle og skrivebordsberegninger. De er i høj grad et resultat af en lang og ambitiøs energipolitik, hvor Danmark siden oliekriserne i halvfjerdserne har efterspurgt, udviklet og indpasset nye løsninger og lært uendeligt meget i processen. Det kaldes også knowhow.

Stiller krav til dansk energiinfrastruktur
I fremtiden bliver udfordringen at demonstrere, hvordan alle vores teknologier – vindmøller, varmepumper, elbiler, kraftværker – kan arbejde sammen og sikre et effektivt, stabilt og grønt energisystem. En eksportstrategi må derfor for det tredje se på, hvordan vi kan udnytte den pågående omstilling af det danske energisystem til at innovere og fremme vores eksport, som regeringen også har lagt op til.

Det stiller store krav til, hvordan vi bl.a. behandler vores energiinfrastruktur. Det er klart, at disse sektorer skal være effektive, men hvis reguleringen af disse kommer til at handle om ren nedskæringsøvelse uden tanke for fremtiden, så ser det sort ud for fremtidens sælgere af energiteknologi.

Mod 2030 vil mange af verdens store vækstøkonomier skrige efter effektive energiløsninger. Fremtiden tilhører de lande, der både kan udvikle teknologi, indpasse det i en systemsammenhæng og troværdigt demonstrere dets virkning og effekter. Danmark har et fantastisk udgangspunkt for alle tre – men brug for en helstøbt eksportstrategi, der viser vejen fremad.

Eksportsælgerne er vigtige, men de skal også have noget at sælge, og det skal sælges på den rigtige måde. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Stouge

Direktør, DI Byggeri, formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Troels Ranis

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)

0:000:00