EL: Energiforskningen skal have et reelt løft

Det har en høj prioritet for os i de kommende forhandlinger. Det hele skal ikke vente til energiforliget, og vi har en helt stribe af forslag til nye projekter, som kan sættes i gang.

Frank Aaen
Finansordfører, (EL)

Regeringen afsætter i sit finanslovsforslag ekstra penge til energiforskningen i forhold til VK-regeringens udspil fra august. Men samlet ender energiforskningen næste år med det samme niveau som i år.

Og det skaber stor undren hos Enhedslisten, der er regeringens parlamentariske grundlag, og derfor kan komme til at spille en helt afgørende rolle i finanslovsforhandlingerne.

"Det er en af de ting, der har undret os mest i regeringens forslag. Det er utroligt, at energi spiller en næsten helt usynlig rolle i finanslovsforslaget," siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen.

Han forklarer, at Enhedslisten har udvalgt fem prioriteter for de kommende forhandlinger med regeringen, hvor partiet kræver indrømmelser. Det drejer sig om forbedringer til arbejdsløse, børnehaver, misbrug af udenlandsk arbejdskraft, og bankerne. Og så klimaområdet.

"Det har en høj prioritet for os i de kommende forhandlinger. Det hele skal ikke vente til energiforliget, og vi har en helt stribe af forslag til nye projekter, som kan sættes i gang," siger Frank Aaen.

Frygtet mindre
Hos energibranchen havde man dog frygtet færre midler til energiforskningen, og ser næsten lettet på regeringens udspil.

"Vi ved jo godt, at det er økonomisk stramme tider. De såkaldte EUDP-midler falder en smule, men det skal ikke skille os ad. Vi er glade for, at niveauet er stort set opretholdt," siger adm. Direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

Dansk Fjernvarme er tilfreds med, at bevillingerne i det såkaldte EUDP-program er taget ud af globaliseringsforhandlingerne, og nu har fået plads i finansloven.

"Det giver alt andet lige en større sikkerhed end før. Tidligere blev der kun afsat et lille beløb i finansloven, og så kunne vi bare håbe og gætte på, hvordan globaliseringsforhandlingerne nu ville ende," siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.

Problem med genforhandling
Det fremgår dog af finanslovsforslaget, at der kun er tale om en et årig uddeling. Og det skuffer i vindmølleindustrien. Her efterlyser man i stedet en mere langsigtet strategi for, hvor energiforskningen skal hen.

"Vi regner med, at der inden jul bliver indgået en ny energipolitisk aftale, der rækker frem mod 2020. Her havde det været flot om regeringens udspil omkring forskningsmidlerne bakkede op om teknologiudviklingen og den grønne omstilling vi skal i gang med," siger Jan Hylleberg, adm. Direktør i Vindmølleindustrien.

Både Dansk Fjernvarme og Dansk Energi bakker op om Vindmølleindustriens ønsker om mere stabile rammer for forskningsstøtte.

"Men når det er sagt, så vil det være overraskende, hvis regeringen - netop når de medtager ambitionerne i regeringsgrundlaget - ikke lader forskningsmidlerne stige fremover," siger Lars Aagaard.

Regeringen garanterer intet
Regeringen vil dog ikke garantere, at der kommer mere langsigtede bevillinger fremover.

"Det vil selvfølgelig være en fordel for alle, hvis man har stabilitet i bevillingerne, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt love, at vi fremover vil afsætte faste bevillinger til energiforskningen," siger Uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Han understreger dog, at finanslovsprocessen i år har været en meget særlig proces.

"Finansloven for 2012 er en lidt speciel proces, hvor vi har fremlagt vores forslag på basis af en teknisk fremsættelse af VK-regeringens forslag. Hvordan vi tilrettelægger det fremadrettet, det vil vi bruge tiden frem mod finanslovsforslaget 2013 til," siger han og fortsætter:

"Men jeg anerkender, at i forhold til finansloven for 2012, der er det en øvelse, hvor vi gør nogle ting, der senere skal blive til vores helt egen finanslov for 2013".

Forhandlingerne om finansloven indledes fredag.