EL: Klimamålsætninger er afgørende for politisk handling

Af Maria Reumert Gjerding (EL)
Klimaordfører

Politiske målsætninger er helt centrale for det politiske arbejde, og der findes målsætninger inden for alle de områder, hvor man ønsker en ændring i samfundsudviklingen.

Målsætninger har således enorm betydning for den politik, der gennemføres i Folketinget. Det har de, fordi vedtagne målsætninger er pejlemærker, som forpligter de partier, der står bag, til at iværksætte de nødvendige tiltag, som skal sikre, at målsætningerne rent faktisk nås.

Målsætninger tvinger regering og partier til at foretage prioriteringer.

Målsætninger er noget, man som parti eller regering særligt har fokus på inden for de områder, man mener er vigtige. Kigger man ned over regeringens 2025-plan, optræder ordet ”målsætning” hele 40 gange og forholder sig til målsætninger for vækst, beskæftigelse, strukturel balance, produktivitet, lempelser for erhvervslivet og uddannelse.

Disse målsætninger udgør hele grundlaget for regeringens oplæg til den overordnede styring af dansk politik frem til 2025 med alle de virkemidler, planen indeholder.

Når målsætninger afskaffes, forsøger man at tage luften ud af kritikken af den manglende indsats. For det er sværere at kritisere, at der intet sker, når der ikke er et veldefineret mål for, hvor man vil hen.

Maria Reumert Gjerding, klimaordfører for Enhedslisten

Målsætninger har i årevis splittet

På sundhedsområdet produceres løbende nye målsætninger, som sætter rammerne for hele hospitalsområdet. Der er målsætninger for udredninger og behandlingsgarantier. For rygning, for kræftpatienter og så videre.

Målsætningerne på klimaområdet har i årevis splittet Folketinget. Det skete eksempelvis, da et flertal bestående af rød blok og de Konservative i 2014 vedtog Danmarks første klimalov, der indeholdt målsætningen om, at udledningen af CO2 skulle reduceres med 40 procent i 2020.

Den målsætning blev kasseret kort efter at Venstre-regeringen trådte til. Og det hastede så meget med at få målsætningen droppet, at man lod det ske få uger før et ekstremt vigtigt klimatopmødet i Paris under stor international bevågenhed.

Regeringens stærke modstand mod klimamål er egentlig forståelig, når man kigger på regeringens øvrige politik: droppede kystmøller, fordi man ønsker at give virksomhederne PSO-lettelser, samt en 2025-plan, der øger CO2-udledningen.

Målsætninger bidrager med meget
Målsætninger er nemlig kun relevante inden for de områder, hvor man vil arbejde for samfundsforandringer. Der, hvor man ønsker at sætte udviklingen i stå eller sætte den i bakgear, giver målsætninger meget lidt mening.

For politiske målsætninger er ikke kun et politisk styringsinstrument.

Målsætninger har også stor betydning for demokratiet. Målsætninger giver det politiske system, såvel som medierne, offentligheden og organisationer mulighed for at vurdere, om vi bevæger os den rigtige vej.

Målsætninger giver mulighed for at rose og kritisere regeringer og folketingsflertal for de politiske tiltag, der gennemføres, i forhold til vedtagne målsætninger.

Målsætninger giver befolkningen langt bedre mulighed for at følge med og blive inddraget i det politiske spil, og de giver motivation for handling uden for Christiansborgs mure.

Når målsætninger afskaffes, forsøger man at tage luften ud af kritikken af den manglende indsats. For det er sværere at kritisere, at der intet sker, når der ikke er et veldefineret mål for, hvor man vil hen.

Så kan man lettere slippe af sted med små ambitioner.

Appel til "grønt flertal
"
Om ganske kort tid skal klimamål igen diskuteres i Folketinget. Denne gang er det målsætningerne for 2030, der skal fastlægges.

Det er et krav, de Konservative står fast på sammen med rød blok. 2030-målsætningerne skal være ambitiøse. Klimaet kræver handling nu og som et af de rigeste lande i verden har vi en særlig forpligtelse til – med ambitiøse målsætninger – at vise, at vi går foran.

Samtidig er det veldokumenteret, at vi med ambitiøse klimamål har skabt en kæmpe eksport af energiteknologi og tusindvis af arbejdspladser.

Mit håb er, at det såkaldte ”grønne flertal”, der består af de Konservative og rød blok, vil stå fast og insistere på, at angrebet på de danske miljø- og klimamål sker ud fra et forsvar af gårsdagens produktion og kvæler morgendagens grønne arbejdspladser.

Og at det sker med en enorm kynisme over for den helt overskyggende klimakrise, som blot rykker tættere og tættere på.