Eldrup: 2020 blev året, hvor transporten begyndte at bidrage til den grønne omstilling

Af Anders Eldrup
Formand for Elbilkommissionen 

Corona gør naturligvis, at 2020 vil gå over i historiebøgerne som et helt usædvanligt år.

Men selv hvis vi lægger det til side og alene ser på energiområdet, stikker 2020 ud:

Det var året, hvor vi for alvor fandt ud af, hvor ambitiøs målsætningen om 70 procent CO2-reduktion i virkeligheden er. Vi lærte, at der ikke findes simple snuptagsløsninger, og at der går ganske lang tid fra en ordning ”undfanges”, til der for alvor sker noget ude i den virkelige verden.

Nogle er skuffede, andre hæfter sig ved, at meget er under forandring på vej mod den grønne omstilling.

Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt? Lad os se på nogle af hovedområderne.

Med den politiske aftale om bilafgifterne for de kommende ti år er der nu skabt et godt fundament for udrulning af et stort antal elbiler. Transformationen af transportsektoren vil komme til at ske ganske hurtigt.

Anders Eldrup
Formand for Elbilkommissionen

13 klimapartnerskaber førte til, at der blev mobiliseret et helt enestående engagement fra erhvervslivets side til grøn omstilling.

Mange konkrete forslag blev fremlagt. Desværre kom coronaen på tværs, så partnerskaberne blev ikke foldet ud som fortjent.

Klimarådet fik opgaven med at vise, hvordan en samlet udmøntningsplan kan føre til målet om 70 procent reduktion. Rådet viste, at opgaven er vanskelig – men ikke umulig.

Stadig meget at gøre
Energiområdet er det sted, vi er nået længst i omstillingen. Det blev understreget af den brede energiaftale før sommerferien:

• Produktionen er næsten omlagt (kul er stort set ude af ligningen).
• Olie- og gasfyr skal udfases (det kan nok gå endnu hurtigere).
• Langt om længe blev der enighed om, at overskudsvarme kan udnyttes som energiressource.
• Nye vindparker blev besluttet.
• 8. udbudsrunde i Nordsøen blev aflyst.

Men selv om ganske meget blev nået, er der stadig meget at gøre:   

• Mere fart på vindøerne, hvis vi skal blive de første.
• Mere fart på nye teknologier til lagring af strøm (som verdens vindland nummer et er Danmark det land, som må være i front her).
• Mere fart på power-to-X. Som samfund har vi satset meget på vind. Med godt resultat. Ingen lande har som vi en interesse i at opgradere vind fra et lavværdiprodukt til et forarbejdet højværdiprodukt. Power-to-X kan være en vej hertil. Det netop offentliggjorte samarbejde mellem Vestas og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) giver håb om, at Danmark kan få en stor international spiller på dette vækstområde.
• Geotermi kan spille en vigtig rolle i det nye energisystem. Derfor nødvendigt, at rammevilkårene bliver bragt på plads.
• Energirenovering var engang et dansk fokusområde, men har i mange år stået i skyggen. Her er der behov for ny kraftig indsats. 

2020 blev et vendepunkt
Transportområdet har hidtil ikke bidraget til den grønne omstilling. Her blev 2020 et vendepunkt.

Med den politiske aftale om bilafgifterne for de kommende ti år er der nu skabt et godt fundament for udrulning af et stort antal elbiler. Transformationen af transportsektoren vil komme til at ske ganske hurtigt.

Men også her er der meget, som mangler at blive gjort. 

Elbilerne fungerer ikke uden en stærk og veludbygget ladeinfrastruktur. Heldigvis er elbilbranchen kommet med et stærkt udspil og i begyndelsen af det nye år kommer Bilkommissionen med Delbetænkning II om ladeinfrastruktur med videre. 

Tung transport, skibe og fly, som tegner sig for halvdelen af transportsektorens CO2-udledning, må også på banen med konkrete forslag.

Grøn skattereform er beskedent skridt
Landbruget står nu tilbage som en sektor, der endnu ikke har leveret væsentligt til den grønne omstilling.

Det er ærgerligt, for landbruget har gode muligheder for at komme med vigtige brikker til det samlede puslespil om den grønne omstilling, hvis man for alvor kaster sig ind i kampen.

Grøn skattereform er en krumtap i omstillingen. Med den politiske aftale er der taget et første beskedent skridt. Områdets store betydning for omstillingen gør, at her bliver behov for yderligere skridt for at understøtte udviklingen i den grønne retning.

Finanssektoren spiller i sig selv ikke en stor rolle i den grønne omstilling, men gennem sine investeringer og udlån har den stor indirekte betydning.

Sektoren har sat ambitiøse mål op for, hvordan man år for år kan medvirke til at reducere klimaaftrykket gennem lån og investeringer, herunder gennem billigere lån til grønne biler og til energirenoveringer.

Folketinget har besluttet en Grøn Fremtidsfond med 25 milliarder kroner, der med lån, garantier med mere kan fremme virksomhedernes omstilling. Pensionssektoren har givet tilsagn om grønne investeringer på i alt 350 milliarder kroner.

De grønne regnemetoder i ministerierne har været et omdiskuteret tema. Også her er ændringer undervejs, men det tager i sagens natur lidt tid.

Klimaet gik ikke i glemmebogen
Tilbage til spørgsmålet, om glasset er ”halvt fuldt eller halvt tomt” – meget er sket i 2020 og rigtig meget mangler i 2021 og følgende år.

Stor interesse knytter der sig til Klimarådets rapport til marts, hvor Rådet skal vurdere, hvor langt regering og Folketing er nået i retning af 70 procent målet og, hvad der skal til for at nå det resterende.

En anden helt central milepæl bliver beslutningen om delmålet for 2025. Her skal det afgøres, hvor meget hockeystav politikerne vil acceptere i udmøntningen.

Transportområdet illustrerer problemstillingen. Selv om der kommer godt gang i salget af elbiler, vil bestanden af fossile biler i mange år fortsat være dominerende, fordi udskiftningshastigheden for biler er relativt langsom (typisk lever en bil 15 år).

Men selv om det er situationen, er det værd at holde fast i, at der med den politiske aftale om bilafgifterne for de kommende ti år er sat en uomgængelig udvikling i gang, der vil føre til den ønskede transformation af transportsektoren.

Selv om corona kom til at dominere 2020, er det værd at bemærke, at klimaspørgsmålet ikke fik lov at gå i glemmebogen.

Tværtimod ser vi nu, at klimaomstillingen – ud over den helt nødvendige CO2-reduktion – også vil kunne bidrage til den genopretning af økonomien, som corona har gjort nødvendig.