Eldrups anbefalinger giver beskeden CO2-reduktion

ANBEFALINGER: En million elbiler i 2030 bliver for dyrt, lyder det fra Elbilkommissionen. Klimarådet savner regnestykket for langt flere elbiler, mens Rådet for Grøn Omstilling mener, at kommissionen fejler i forhold til klima.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten ØyenBirk Sebastian Kotkas

Vejen til en klimavenlig bilpark i Danmark venter ikke lige om hjørnet.

Fakta
Elbilkommissionens medlemmer

Kommissionen består af en ekstern formand, Anders Eldrup, og derudover fem eksterne medlemmer: 
Brita Bye fra Statistisk sentralbyrå
Otto Anker Nielsen fra DTU
Ninette Pilegaard fra DTU
Mogens Forgerau fra Københavns Universitet
Teis Vegge fra DTU.

Ud over de i alt seks eksterne medlemmer består kommissionen af fire afdelingschefer fra henholdsvis Finansministeriet, Skatteministeriet, Transport- og Boligministeriet samt Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet. Kommissionen vil kunne indhente bidrag fra eksterne eksperter i det omfang, der vurderes behov herfor.

Det fastslår Elbilkommissionen, der efter halvandet års arbejde mandag klokken 12 præsenterede sine anbefalinger til at sætte gang i en grøn omstilling af bilerne, der ikke vil slå hul i statskassen.

Elbilkommissionen, der har tidligere departementschef og DONG-direktør Anders Eldrup i spidsen, anbefaler en model til politikerne, der vil give cirka 750.000 elbiler på de danske veje i 2030. I alt forventes godt 3,3 millioner biler på vejene til den tid.

De 750.000 klimavenlige biler vil være overkommeligt at nå ud fra en økonomisk betragtning, lyder det. Og antallet ligger i øvrigt lidt heldigt lige midt imellem Socialdemokratiets gamle mål om 500.000 elbiler og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) drøm om en million grønne biler i 2030.

Vi vurderer, at det bliver svært at nå 1,5 millioner elbiler, men at det kan være nødvendigt afhængig af indsatsen i de andre sektorer, hvis vi skal nå 70 procents målet. Og det skal vi jo givet den ny klimalov.

Peter Møllgaard
Formand for Klimarådet

Til gengæld giver kommissionens model kun en beskeden CO2-gevinst.

{{toplink}}
Læs også

I alt vurderes anbefalingerne, der både indeholder forslag til stigende benzin- og dieselpriser, tilskud til elbilsejere og en vejafgift på 1000 kroner at reducere bilernes CO2-udslip med 0,9 millioner tons i 2030.

Det forventes, at bilernes klimabelastning i 2030 uden tiltagene vil være på 7,3 millioner tons. I dag er udledningen cirka 7 millioner tons.

”Næsten uanset, hvilken model man vælger, er det et beskedent bidrag til målet om 70 procents reduktion i 2030. Det er et beskedent bidrag på den korte bane, men mere effektivt på den lange bane,” sagde Anders Eldrup under præsentationen, som på pressemødet gav plads til en kommentar fra en embedsmand fra Finansministeriet, som kunne tilføje, at transportsektoren er et dyrt sted at starte den grønne omstilling.

0:000:00